Sundhed og Ernæring | Hvornår du spiser kan være lige så vigtigt som hvad du spiser

Ved at justere dine måltider kan du omstille dit krops-ur og forbedre dit helbred.

Hvis man overvejer at forbedre sine spisevaner, hvad tænker man så typisk? At man skal tilføje masser af frugt og grøntsager til sine måltider, skære ned på forarbejdede fødevarer og forbruge flere lokalt dyrkede varer?

Chronobiologen Emily Manoogian har fundet ud af at der især er én faktor, som kan forbedre vores liv lige så meget som at ændre på, hvad vi spiser – nemlig hvornår vi spiser.

“På samme måde som du skal spise et sundt måltid hver dag, bør du også spise det, når din krop forventer det,” siger hun. Vores kroppe fungerer på et 24-timers ur helt ned på celleniveau. “

Alt i kroppen har en døgnrytme. For eksempel stiger din hjertefrekvens og dit blodtryk om eftermiddagen, og er lavest mens du sover. Denne rytme hjælper os med at være opmærksomme, når vi er vågne, gør vores fordøjelsessystem klar til at fordøje maden, når vi spiser, og hjælper vores organer til at hvile og restituere, mens vi sover.”, siger Emily Manoogian, der i sin forskning overvåger timingen af ​​de daglige vaner hos tusindvis af mennesker rundt om i verden for at få indsigt i, hvordan disse vaner påvirker helbredet.

I vores travle og stærkt stimulerende hverdag har vores døgnrytme brug for en hjælpende hånd. “De to tydeligste tegn kan du give din krop, så den forstår hvilket tidspunkt på dagen det er, er hhv. lys og mad,” siger hun. “Evolutionært var de meget pålidelige tegn til kroppen, men i det moderne samfund er lys og mad tilgængelige døgnet rundt. Dette kan føre til en forstyrrelse af døgnrytmen.”

Hvad kan der ske?

En sådan forstyrrelse er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme og diabetes. Verdenssundhedsorganisationen har nævnt det som et sandsynligt kræftfremkaldende stof, når det bliver en almindelig del af livet på grund af forskydningsmønstre. Selv vores weekender og helligdage kan snyde vores krops naturlige rytme – et fænomen kendt som “socialt jetlag”, der simulerer følelsen af ​​at have krydset flere tidszoner som følge af man er længere oppe og sover senere, eller spiser og drikker på forskudte tidspunkter”.

“Du skal holde din krops tidsplan, så den kan forberede sig på, hvad den skal gøre”, siger Manoogian. “Det betyder, at du bruger disse eksterne signaler til at understøtte din krops biologiske ur: fortæl din krop når det er morgen og hvornår den skal være vågen, og reducer simuleringen om natten, så kroppen kan få ordentlig hvile.”

En måde at hjælpe vores kroppe på er ved at praktisere “tidsbegrænset spisning”. Det betyder i grove træk, at man skal spise inden for samme 10-timers vindue hver dag. Det er det hele! Så hvis den første ting du spiser i løbet af dagen er klokken 8 om morgenen, skal dit sidste måltid være kl. 18.00.

De seneste måltider i dette vindue på 10-timer, bør ikke ligge tæt op ad din sengetid. Sørg for at der er gået mindst tre timer fra du spiser sidste gang, til du går i seng, så din krop kan få den rette hvile. Din krop har brug for mindst 12 timers faste hver dag for at fungere optimalt.

Sådan kan du starte

Hvis du beslutter dig for at prøve tidsbegrænset spisning betyder det ikke, at du aldrig kan gå til en fest igen eller spise en snack om aftenen. Hvis du falder i og ikke får overholdt dit 10-timers vindue, er det ikke værre end af du må op på hesten igen den næste dag. Til gengæld du vil helt sikkert opdage at fordelene ved denne måde at spise på opvejer ulemperne. “Tidsbegrænset spisning kan forbedre glukosetolerance og insulinfølsomhed, kan føre til ca. 5 procent vægttab, forbedre udholdenhed og nedsætte blodtrykket,” siger Emily Manoogian.

Se hele Emily Manoogians TED Talk på YouTube.

LÆS OGSÅ: 

Sundhed | 10 ting, som sunde mennesker gør anderledes end andre

Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig

Kost | 12 snacks der giver dig god energi, når du er helt udkørt!

Få et hurtig, sundt energiboost med disse tolv snacks, der giver dig god energi på den 100% naturlige måde.

 

1. Bagt sød kartoffel med mandelsmør

Vi elsker kombinationen af ​​en simpel bagt sød kartoffel toppet med en generøs klat af din foretrukne nøddesmør. Et godt tip: bag en større portion søde kartofler (kan hurtigt bages i mikroovnen), så du har et lager du kan opvarme til snacks og måltider i løbet af ugen!

 

2. Avocadosalat med sorte bønner og majs.

Sorte bønner er rige på både kulhydrater og protein, så de har masser af ballast. Bland en halv kop kogte sorte bønner med en halv kop majs og en kvart hakket avocado, pres derefter en smule limejuice over og drys med chilipulver.

 

3. Ristede edamamebønner

En rigtig energi-booster, der er meget rig på både fiber og protein. Hvis de er frosne, så optø edamamebønnerne og bland dem med lidt olivenolie, havsalt og sort peber. Fordel dem ud på en bageplade og bag dem i en halv time ved 190°C under hyppig omrøring. Sørg for at de bliver gyldne, men ikke brænder på.  

 

4. Grovtoast med hvide bønner, olivenolie og krydderurter

Hvis du elsker hummus, men ind i mellem gerne vil have noget der er lidt anderledes, så prøv at mose hvide bønner sammen med en teskefuld olivenolie og server det på en skive grovtoast. Drys med hakkede krydderurter, salt og peber, og voila, et lækkert, let måltid!

 

5. Smoothies

Blend frosne frugtstykker eller bær med en frisk banan, græsk yoghurt eller plantemælk for en fantastisk on the go-snack. Tilsæt en teskefulde nøddesmør eller havregryn, hvis du er ekstrasulten. Det er god energi!

 

6. Quinoasalat med feta og rød peber

 

Når det kommer til fuldkorn, er quinoa en total superstjerne. Kog en stor portion quinoa på en gang, så du har til hele ugen. Bland en halv kop kogt quinoa med feta og grovhakket rød peber. Drys med en lille smule olivenolie og havsalt og peber, så har du en snack, der giver dig masser af energi til eftermiddagen.

 

7. Havregryn med jordbær

Havregryn er en fantastisk kilde til kostfiber, som både er gode for fordøjelsen, kroppen og giver vedvarende energi. Kog havregrynene i mælk, plantemælk eller vand og pynt med et par hakkede jordbær eller nogle ristede kerner.

 

8. Mango-chia-budding

Denne her kræver lidt planlægning, men det er det værd. Bland to spiseskefulde chia frø med en halv kop mælk eller mandelmælk og to spiseskefulde hakket tørret mango. Anret det i et glas eller en skål og lad det stå i køleskabet i mindst tre timer og maks op til fire dage. Frøene udvider sig i væsken, hvilket giver en pudding-lignende tekstur, samtidig med at der tilsættes fiber og fedt.

 

9. Hummus med agurkeskiver

Kikærter er en fremragende kompleks kulhydratkilde, og de indeholder også lidt protein. Køb en beholder med hummus, eller lav en selv ved at blende kogte kikærter med lidt olivenolie, citronsaft og tahini (og de krydderier, du kan lide), så har du en god dip til dine agurkeskiver eller grøntsagsstænger!

 

10. Low-fat popcorn

Popcorn er en supergod snack. Den er kulhydratrig men indeholder tilstrækkelige sunde fibre.Tre håndfulde fedtfattige mikrobølgeovns-popcorn indeholder cirka 120 kalorier og 2,5 gram fedt, og hvis du skal have lidt ekstra tyngde, kan tilføje en spiseskefuld hakkede peanuts.

 

11. Banan “nice cream” med pistacienødder

Hvis du har været på internettet de sidste fem år, har du sikkert hørt om “nice cream”, som er lavet ved at blende frosne bananstykker i en foodprocessor, indtil de får en blød is-agtig konsistens. Tilføj to spiseskefulde hakkede pistacienødder til en lækker snack, der har masser af sunde kulhydrater og fedtstoffer.

 

12. Hårdkogt æg med ærter og mayo

En anden stor kilde til komplekse kulhydrater er grønne ærter. Optø en kvart kop frosne ærter og bland dem med et hakket hårdkogt æg, en teskefuld mayonnaise og de krydderier eller urter, du kan lide.

 

LÆS OGSÅ:

Mad & Ernæring | De 14 bedste ting at spise efter træning

Mad og Ernæring | Sådan bygger du muskler på planteproteiner

Vanddrivende mad | 9 madvarer, der hjælper dig med at smide vand-kiloene

Mad & Ernæring | De 14 bedste ting at spise efter træning

Sørg for at få spist noget efter du har trænet, så alt det hårde arbejde i træningscentret ikke går til spilde!

 

  1. Æg

Protein og kulhydrater er de to nøgler til et godt post-workout-måltid. Æg har begge dele. På kun 70 kalorier har æg 6,3 gram protein og er en af ​​de få fødevarer, der indeholder D-vitamin. Lad ikke Rocky-filmene narre dig; Rå æg har ingen fordele i forhold til kogte. Faktisk absorberer din krop næsten dobbelt så meget protein, hvis æggene er kogte.

 

  1. Quinoa

Når du skal have kulhydrater efter træningen, er brune ris en okay løsning, men de kan slet ikke konkurrere med de mange vitaminer og næringsstoffer, der findes i quinoa (udtales “kiin-wah”). Quinoa indeholder også langt mere protein og fiber end brune ris, og så er de nemmere at forberede!  

 

  1. Appelsinjuice

I stedet for en energidrik, så snup et glas rigtig appelsinjuice. Ud over c-vitamin får du også betydeligt mere kalium, end du vil fra nogle af de mere populære sportsdrikke. Kalium er et vigtig elektrolyt, der hjælper kroppen med at genoprette væskeniveauet.

 

  1. Kefir

Kefir, en fermenteret komælkedrik, er lavet på probiotiske bakterier. En kop kefir indeholder 11-14 gram “komplette proteiner”, som ikke forekommer naturligt i kroppen. Mælkeproteiner er særligt nyttige til at opretholde muskelmasse og fremskynde vægttab. Mens den syrlige smag kan tage lidt at vænne sig til, fungerer det rigtig godt, når det blendes med frugt og havregryn.

 

  1. Bananer

Bananer er rige på den gode slags kulhydrater, som er vigtige efter en træning. De hurtigtvirkende kulhydrater hjælper med at genoprette kroppens niveauer af glykogen, hvilket bidrager til at genopbygge skadede muskler. Derudover indeholder de masser af kalium.

 

  1. Laks

Ikke alene får du en stor dosis protein, men de anti-inflammatoriske omega-3’er, der findes i laks, hjælper med at genopbygge dine muskler og øge kroppens ydeevne.

 

  1. Blåbær

Disse små bær giver din krop et enormt antioxidant-boost. Faktisk viser undersøgelser, at blåbær kan mere end halvere den tid det tager din krop at restituere efter intens træning.

 

  1. Grovpita og Hummus

Det er en fantastisk snack  helt uden kød eller mælk, og så er det super let at forberede! Hummus er lavet af kikærter, som indeholder både protein og kulhydrater, og de langsomme kulhydrater fra grovpitabrødet vil hjælpe med at holde energiniveauet oppe efter en hård træning.

 

  1. Tørrede frugter og nødder

Hvis det er småt med tiden, så giver en håndfuld eller to af denne snack et hurtig protein- og kulhydratsfix.

 

  1. Ananas

Ananas indeholder bromelain, et naturlig anti-inflammatorisk fordøjelsesenzym, der har vist sig at helbrede blå mærker, forstuvninger og hævelse. De er også rige på c-vitamin, som er en vigtig komponent i reparation af væv.

 

  1. Søde kartofler

Sammen med en sund dosis kulhydrater indeholder søde kartofler en række vitaminer og næringsstoffer, især vitaminerne B6, C, D, magnesium og kalium.

 

  1. Kiwi

Kiwier indeholder store mængder af c-vitamin og kalium. De er også en fremragende kilde til antioxidanter, som hjælper med at bekæmpe muskelømhed. Bonustip: Gem skindet, det indeholder masser af næringsstoffer!

 

  1. Vand

Denne kan virke indlysende, men det er en almindelig træningsfejl, ikke at få nok væske.. For at føle sig godt tilpas og opretholde et højt energiniveau, skal du drikke rigeligt med vand efter en træning, så du erstatter det, du har svedt ud!

 

  1. Vigtigst: Spis noget!

Din krop bruger en masse energi under en træning. Hvis du ikke giver den noget tilbage inden for en time eller to efter træning, får dine muskler ikke nok næring og alt dit hårde arbejde kan gå til spilde! Du kan komme rigtig langt med en snack inden for 15 minutter efter du er færdig med din træning!

 

LÆS OGSÅ:

Spis sundt | 6 billige madvarer, der bekæmper mavefedt

7 ting, der får din hjerne i topform

Træning og kost | De 7 bedste madvarer til hurtig recovery

Mad og Ernæring | Sådan bygger du muskler på planteproteiner

Fakta: Mennesker har brug for protein til at vokse, trives og opbygge muskler!

Falsk: Mennesker skal have animalsk protein for at opbygge muskler og kan ikke få nok energi fra en plantebaseret kost!

Det er 2019, ignorer dem der hater på dine grøntsager! Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at få mad nok til musklerne helt uden animalske produkter. Lad os undersøge, hvordan man kan få masser af proteiner fra planter, uden at det bliver kedeligt og går ud over energien.

Der er masser af celebrities, bodybuildere og professionelle atleter, der udelukkende opbygger deres kroppe, sundhed og muskler på en plantebaseret kost. Alligevel er der mange myter om, hvad det vil sige at leve plantebaseret. En af de allermest genstridige misforståelser er, at folk der træner meget skal spise store mængder af kød og/eller whey-protein, for at kunne få store muskler. Det kan sagtens lade sig gøre at opbygge muskler på en plantebaseret kost. Så længe man sørger for at få opfyldt sine ernæringsmæssige krav. Lever man af ris og agurk, kommer man helt sikkert ikke i mål. Sammensætter man måltiderne fornuftigt, kan plantekost få selv den største bodybuilder til at bulke!

Hav fokus på dine fødevarer

Muskelvæksten er afhængig af en række ting, og selv om protein spiller en afgørende rolle i dette, behøver det ikke at komme fra at spise kød.

Det er vigtigt, at den mængde af mad man spiser passer til, hvor meget man træner. Proteiner er afgørende for at opbygge muskler, men derudover er det vigtigt, vi sørger for at balancere det med et fornuftigt kulhydrat-indtag, da de er nødvendige for den ønskede muskelopbygning. Dernæst er det vigtigt at man får kalorier nok, så man kan komme igennem dagen. Også når man træner.

Protein

…hjælper med at opbygge muskler, med at restituere efter træning og med at holde dit energiniveau oppe. Nøglen er at få nok protein fra en lang række kilder. Kroppen producerer nogle aminosyrer (de er byggestenene til proteiner), men der er nogle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere, som vi skal have gennem vores kost for at holde vores muskler sunde. Der er masser af plantebaserede godbidder fyldt med protein, som øger dit essentielle aminosyreindtag med en god blanding af grøntsager, bælgfrugter, tofu, plantemælk, nødder og kerner. Faktisk er der mere protein i 100 gram græskarkerner (19 gram pr. 100 gram) end der er i 100 gram hakket oksekød (17,8 gram pr. 100 gram).

Ifølge Sundhed.dk har kroppen et dagligt behov for 0,83 g protein per kg kropsvægt til opbygning og vedligehold. Det svarer til ca. 58 g protein hos en person på 70 kg.

De gode plantebaserede fødevarer kan være fremragende kilder til protein og andre næringsstoffer, og har ofte færre kalorier end animalske produkter. Så hvis man træner meget og ønsker at opbygge større muskler, men stadig holde kalorieindtaget nede, er det helt klart værd at udforske planteproteiner. Kig på tofu, tempeh, seitan, kerner, edamame, linser, kikærter, peanuts, mandler, quinoa, kartofler eller bønner som en fast del af kosten, så mangler der ikke proteiner!

Kulhydrater

er essentielle, vi må ikke være bange for kulhydraterne! De er kroppens primære brændstof, så uden den tilstrækkelige mængde får man ikke nok energi til at træne musklerne. Kulhydrater hjælper musklerne med at absorbere proteiner, så de kan vokse. Kig på de gode kulhydrater som brune ris, quinoa, bælgfrugter, bønner, linser, nødder, kerner og avocado.

Calcium

 …er nødvendigt for vækst og vedligeholdelse af stærke tænder og knogler, nerver og muskler. Mange tror, at man kun finder den vigtige calcium i kød og mælkeprodukter. Det er langt fra sandheden. Der er store mængder calcium i stort set alle de grønne grøntsager, og hvis man spiser varieret, får kerner, nødder og mad nok, måske endda noget plantemælk i smoothies, shakes eller kaffen, så når man snildt den anbefalede daglige mængde kalcium!

Gør dig selv ansvarlig

Hold øje med, at du spiser nok af de rigtige fødevarer. Plantebaserede kilder til protein, som bønner og fuldkorn, er også rige på fiber, hvilket gør dig mæt længere. Sørg for at hvert måltid er afbalanceret med fiber, proteiner og grøntsager. Stereotypen om at det er kedeligt at spise plantebaseret, har de fleste for længst glemt. Det kan nemlig sagtens være superlækkert at spise grønt, hvis man gider bruge lidt energi på det! Mangler du inspiration, så kan du for eksempel gå på Instagram og finde nogle af de mange celebrities, bodybuildere, læger og professionelle atleter, som lever 100% plantebaseret. Der kan du også finde inspiration til måltider og plantebaserede madplaner, som er lækre og nemme at lave, og som vidner om at man godt kan få store bøffer uden at spise store bøffer. Prøv noget nyt – eat what elephants eat – det er ikke kedeligt!

LÆS OGSÅ:

Chokolade Protein-Kage med Sorte Bønner

Lækker bananbrød med Whey 100% Proteinpulver

Proteiner før Træning – er det nødvendigt?

Nyheder | Der er noget i dit køkken, der kan have gjort din penis mindre

Perfluoralkylforbindelser (PFC’er) er en gruppe af kemikalier, hvis unikke atomegenskaber bliver brugt til at gøre mange daglige produkter mere bekvemme. Mest mærkværdigt udgør PFC’er nonstick-belægningen på køkkengrej, giver vand-, olie- og pletafvisende overflader på stoffer og tæpper, og bruges til at skabe en fedtbestandig emballage til fedtede fødevarer.

Alligevel, som så mange ‘mirakel’-kemikalier opdaget eller skabt i det 20. århundrede, har PFC’er nogle alvorligt uhyggelige virkninger, som vi først for nylig har begyndt at dokumentere og forstå.

En voksende bunke af bevismateriale har allerede helt overbevisende fastslået, at PFC’er kan skade det menneskelige reproduktive system ved at forstyrre kroppens hormonbalancehormonsignaleringen.

I en nyere undersøgelseI den seneste, og absolut mest håndgribelige, undersøgelse af kemikaliernes indvirkning, har et hold fra Padua i Italien opdaget, at unge mænd, der voksede op i et område med PFC-forurenet drikkevand, både har betydeligt mindre penisser og dårligere sædkvalitetmindre fertil sæd, end andre mændde der voksede op med rent vand.

Veneto-regionen, hvor Padua-provinsen ligger, er en af fire områder i verden, der er kendt for at være stærkt forurenet med PFC’er. De andre medlemmer af denne deprimerende klub er Dordrecht-området i Holland, Shandong-distriktet i Kina og Mid-Ohio-dalen i West Virginia, hvor et DuPont-anlæg dumpede en masse affald i en flod (samtidig med at de dækkede for beviser for faren ved PFC’er).

Kemikaliet blev første gang fundet i 1977, og forskere mener, at det er så svært at nedbryde, at det højst sandsynligt vil eksistere på jorden, længe efter at menneskeheden er blevet udryddet.

Det er svært at undgå kemikaliet 100%, men indtil brugen af PFC bliver bandlyst, og vi finder en måde, hvorpå vi sikkert kan fjerne kemikaliet fra kroppen, så er det bedste, du kan gøre for dig selv og din penis, at kigge efter produkter med, hvor der specifikt står ”PFOA-free” på emballagen.

LÆS OGSÅ: 

Her er den perfekte penis – ifølge 105 kvinder

Hvilken kropstype har du?

Klamydia | Her er de symptomer, du ikke bør ignorere

vægttab

Facts | 5 myter om vægttab

Hvis man drømmer om at tabe sig, er der ingen mangel på gode råd og ideer til hvordan man kommer i gang. Men hvordan navigerer man i havet af endeløse mirakelkure og myter om hurtige resultater? Vi har lavet en liste med de største myter om vægttab, som skal begraves én gang for alle!

 

Myte #1: Du skal tabe dig!

Der er rigtig mange, der har en idé om at hvis de bare lige taber de sidste fem kilo, så bliver de lykkelige. Sådan er det bare sjældent. Hvis det i første gang overhovedet lykkes at tabe nogle kilo, så følger drømmetallet på badevægten typisk  med og målet bliver at tabe sig endnu mere. Det kan betyde, man aldrig bliver tilfreds med sin vægt. I stedet for at fokusere på tallet på badevægten, så vær opmærksom på hvordan tøjet sidder. Det er en langt bedre indikator på at man taber fedt i stedet for vand og muskler, som tit er resultatet af lynkure.

Brug hellere energien på at fortælle dig selv, at du og din krop er god nok. Det er en langt vigtigere kamp!

 

Myte #2: Slankekure virker!

Den måske største myte om vægttab er, at slankekure faktisk virker. Selvom nogle kure kan have en effekt på kort sigt, holder et hurtigt vægttab sjældent på den lange bane. Dette skyldes at de fleste slankekure ikke er afbalancerede, men for eksempel skærer hele fødevaregrupper væk (fx. low carb/no carb), hvilket er en urealistisk diæt at skulle opretholde. Så snart det hurtige resultat er nået og slankekuren slutter, tager de fleste stille og roligt vægten på igen, og den onde cirkel starter forfra.

Det er ikke sundt at skære hele fødevaregrupper ud. Der findes f.eks. masser af kulhydratholdige fødevarer, som også er tætpakket med protein og vitaminer! I stedet for at hoppe direkte på low-carb-vognen, er det langt sundere at hente kulhydraterne i f.eks. quinoa, havre, boghvede, bønner og frugt, så får man ikke bare nemmere ved at holde et stabilt vægttab, men også ved at bevare sit gode humør!

 

Myte #3: Drop kulhydraterne!

Efter at kulhydrater har været lagt for had i mere end et årti, er det på tide at tage kampen op med denne genstridige myte. For kroppen er kulhydrater brændstof, og en af de vigtigste funktioner er at de giver energi til din hjerne. Faktisk viser det sig at den klare størstedel taber sig mere på en diæt, der ikke er lav på kulhydrater. Tværtimod oplever langt de fleste, at de har større succes med et varigt vægttab, når deres kost består af mindst 45% kulhydrater!

Hvis du forsyner din hjerne med rigelige mængder af de gode kulhydrater, vil du helt sikkert ikke forledes til at tro på de slankekure, der prøver at overbevise dig om, du ikke må spise kulhydrater!

 

Myte #4: Specielle fødevarer forbrænder fedtet og øger stofskiftet!

Nogle fødevarer kan booste stofskiftet og kickstarte forbrændingen, men den reelle effekt er blæst helt ud af proportioner. Der er ikke noget quick-fix, så selvom selvproklamerede helseeksperter kaster om sig med chili, himalayasalt og citron-shots eller iskolde morgenbade, er den faktiske effekt for vægttabet så lille, at det nærmest ikke er værd at nævne. Ja, chilipeber og citronvand gør gode ting for kroppen og vil også øge forbrændingen en smule, men det er i så begrænset et omfang, at der skal spises rigtig, rigtig mange chilier, før det kommer til at give et vægttab.

Hver gang du ser en tillokkende overskrift om magiske peberkorn eller fedtforbrændende isvand, skal du overveje kilden – eller endnu bedre, læse den faktiske forskning bag!

 

Myte #5 No pain, no gain!

Hvis man har startet projekt ‘vægttab’, ønsker man typisk at resultaterne kommer hurtigt og at de er synlige! Derfor vil man måske have lyst til lægge urealistiske træningsplaner med alt for hård træning. Det er misforstået, at træning skal gøre ondt og være umenneskeligt hårdt, før det tæller. Hvis man bliver overambitiøs med sine træningsplaner, ender de fleste med at droppe træningen helt i stedet for blot at træne moderat indtil rutinen er på plads.

Hvis du træner ekstremt og hyppigt samtidig med at du går på hårde slankekure, er der ikke bare risiko for at dit projekt vil mislykkes med et brag, men også for at du kan pådrage dig en træningsskade!

Det er vigtigt at forholde sig til sit vægttab realistisk. Det har krævet en lang og stabil indsats at tage vægten på,  så hvis man er indstillet på at give vægttabet en tilsvarende chance, skal det nok gå. Tag det roligt, hvis du lige er startet en livsstilsændring og gerne vil bevæge dig sikkert og stabilt over i et sundere og mere aktivt liv.

 

LÆS OGSÅ

Træningstips | Disse ting skal du aldrig skal gøre inden træning med vægte

Sex | Porno kan gøre mænd bedre vægtløftere, viser en undersøgelse

Hvilken kropstype har du?

Nyheder | 80% af fedt forlader kroppen gennem lungerne

Har du svært ved at holde fingrene fra marcipankonfekten omkring juletid, så kan du ånde lettet på. Forskere har nemlig opdaget, at du kan komme af med de ekstra kilo blot ved at trække vejret.

Mere end 80% af kroppens fedt forlader nemlig kroppen gennem udånding, hvilket gør lunerne til det primære organ, som vi taber vægt igennem.

Mennesker har en type af fedt i blodet kaldet triglycerid, som består af tre forskellige typer at atomer – kulstof, brint og ilt.

At tabe uønsket fedt kræver, at vi åbner atomerne i triglyceridmolekyler gennem en proces, der er kendt som oxidation.

Ved at følge et hvert atoms rute ud af kroppen har et hold forskere ved University of New South Wales i Australien opdaget, at når 10 kg fedt oxideres, så forlader 8,4 kg kroppen gennem lungerne som kuldioxid (CO2). De resterende 1,6 kg bliver til vand (H2O).

Analysen viser, at den indåndede ilt, der kræves for at denne metaboliske proces kan finde sted, vejer næsten tre gange så meget end fedtet, som er “tabt”.

For at fuldstændigt oxidere 10 kg menneskeligt fedt, skal 29 kg oxygen indåndes, hvilket i alt giver 28 kg kuldioxid og 11 kg vand.

Ikke nyt gennembrud

Forfatterne fag forskningen, Ruben Meerman og Andrew Brown sagde:

“Intet ved denne biokemi er ny, men af ukendte årsager ser det ud til, at ingen har tænkt på at udføre disse beregninger før. Mængderne giver perfekt mening, men vi blev overrasket over de tal, der dukkede op. Disse resultater viser, at lungerne er det primære udskillelsesorgan, når det kommer til vægttab”

Det vand der dannes, udskilles i urinen, fæces, sved, åndedræt, tårer eller andre kropsvæsker og genopfyldes let. Det udåndede kulstof kan kun erstattes ved at spise eller drikke ting som mælk, frugtsaft eller sukkerholdige drikkevarer.

I hviletilstand udånder en person, der vejer 70 kg omkring 200 ml CO2 ved at tage 12 åndedrag i minuttet, hævder de. Så ved at trække vejret 17.280 gange om dagen vil de tabe mindst 200 g kulstof, med omkring en tredjedel af det vægttab foretaget i løbet af døgnets otte timers søvn.

Det kræver arbejde

Men for at holde vægten væk kræver det at lægge mindre tilbage gennem at spise, end der udåndes ved at trække vejret. Det kan være vanskeligt, når det kommer til den anden portion flæskesteg til julemiddagen.

Hvis du går en tur på en time, vil det hjælpe med at tabe yderligere 40 g kulstof fra kroppen, fortæller forskerne og derved hæver det samlede tab med omkring 20 procent til 240 g.

Men det arbejde bliver let udslettet af en enkelt 100 g muffin, som svarer sig til omkring 20 procent af en gennemsnitlig persons samlede daglige energibehov.

Professor Brown og Hr. Meerman sagde: ‘Fysisk aktivitet som en vægttabsstrategi er derfor let ødelagt af blot relativt små mængder (overskydende) mad.

”Vores beregninger viser, at lungerne er det primære udskillelsesorgan til fedt.

At tabe sig kræver at åbne op for kulstof, der opbevares i fedtceller, og dermed forstærke det ofte hørte du skal “spise mindre, bevæge mere”.

 Forskningen blev offentliggjort i juleudgaven 2014 af British Medical Journal.

LÆS OGSÅ:

Kost | Pizza er bedre morgenmad end cornflakes

Nyheder | Chokolade og rødvin kan hjælpe med at bremse kroppens aldring

Nyheder | Folk, der drikker sort kaffe er højst sandsynligt psykopater

Kost | Pizza er bedre morgenmad end cornflakes

Pizza er et sundere morgenmåltid end cornflakes, fortæller en diætist.

”Du bliver måske overrasket over at høre, at et gennemsnitligt slice pizza og en skål cornflakes med mælk næsten indeholder den samme mængde kalorier”, fortæller diætisten Chelsey Amer til The Daily Meal.

”Pizza indeholder dog meget mere protein, som vil holde dig mæt og energifyldt henover morgenen. Plus et slice pizza indeholder mere fedt og mindre sukker end de fleste cornflakes-produkter, så du oplever ikke et hurtigt sukkerfix”, fortsætter hun.

Men hun indrømmer dog, at pizza ikke er en helse-spise, og det desværre ikke kan betegnes som et næringsfyldt alternativ som regelmæssig spise.

“Selv om det er sandt, at kan pizza være et velafbalanceret måltid, der indeholder kulhydrater, protein og essentielle fedtstoffer, så betyder det ikke, at det er et sundere morgenmadsvalg end cornflakes,” forklarer Rhiannon Lambert, diætisten i Harley Street.

“Etiketter på bestemte madvarer kan nogle gange være uhensigtsmæssige, og hvad vi virkelig bør fokusere på er næringsindholdet i vores fødevarevalg i stedet for dets kalorieantal. Dette skyldes, at ikke alle kalorier er ens. ”

 

Det kommer an på valget

I slutningen kommer det an på, hvilken type pizza og hvilken type cornflakes, du spiser Nogle cornflakes indeholder store mængder sukker med næsten ingen protein eller sunde fedtstoffer, som holder dig mæt. Blandt de værste syndebukke på supermarkedshylden er Frosties (3,7 sukkerknalde per 40g servering) og Coco Pops (3,5).

Hver sukkerknald vejer cirka 4g, så det svarer til 15g sukker per servering, hvilket er halvdelen af en voksens anbefalede daglige sukkerindtag. Og mange får en større servering end blot 40g. Så hvad bør vi spise?

“En sund og velafbalanceret morgenmad omfatter ideelt en betydelig mængde protein,” siger Lambert. “Dette er noget, der kan mangle i morgenmadsprodukter. Vi skal også være opmærksomme på det tilsatte sukkerindhold i cornflakes, da nogle af dem er overraskende høje.

“På den anden side er der nogle cornflakes tilgængelige på markedet, der er gode kilder til fuldkorns-kulhydrater og rige på fiber. Fiber er noget, som mange mennesker mangler i deres kost. Hvis du foretrækker cornflakes til morgenmad, så prøv en slags, der er høj i fiber og tilsæt nogle nødder eller frø som en proteinforøgelse”. Men det betyder heller ikke, at du aldrig kan spise pizza til morgenmad.

“Hvis vi taler om en stor fedtet pizza bestilt online, er det nok ikke det mest velafbalancerede måltid at spise til morgenmad,” forklarer Lambert, der fortæller at nettet bugner med opskrifter på sunde pizzaer.

“Men som nævnt kan pizzaer være en sund balance mellem kulhydrater, fedtstoffer og protein, så længe de ikke indeholder usunde tilsætningsstoffer. Så er der ingen, der skal fortælle dig, at du ikke kan spise pizza til morgenmad”.

Hav dog i mente, at hvis du spiste pizza til morgenmad, så ville du nok spise mere end et slice (for hvem spiser egentlig kun et slice?). Så i alt ville du ende med flere kalorier.

 

LÆS OGSÅ:

Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Mad & Sundhed | 10 sunde madvarer, der kan gøre dig tyk

Krop | Gæt hvad denne madvare kan gøre ved en helt bestemt kropsdel

Sundhed | 10 ting, som sunde mennesker gør anderledes end andre

Hvad er sundhed, og hvad definerer en sund livsstil? Det kan måske være svært at sætte ord på begrebet sundhed. Men hvad har sunde mennesker måske til fælles? Her kommer vores 10 bud på, hvad sunde mennesker gør. Hvilke af de 10 punkter, kan du nikke genkendende til?

1. De er ”immune” overfor helse- og slanketrends (fordi de ved, at det hele er marketingsfup)

Uanset om det er den ene eller anden nye helsetrends, der konstant bliver omtalt i livsstilsmagasinerne, som siger, du kun må spise fire citroner og en teske cayennepeber om dagen, så griner sunde mennesker bare. De ved nemlig, at helse- og kosttrends intet har at gøre med at rent faktisk være sund!

2. De elsker og støtter deres lokale markeder

Når du viser kærlighed og støtter dine lokale markeder og producenter, er det et andet tegn på, at du lever en sund livsstil. Lokalproduceret varer er måske dyrere, end de masseproducerede grøntsager, men de er også meget sundere.

3. De lytter til deres kroppe mere end en læge, og de stoler ikke blindt på en persons helseråd

I den vestlige medicinske verden kan det være farligt at stole på blot en enkelt person vurdering, når det kommer til helse og helbred. Sunde mennesker lytter til deres krop og får gerne en anden vurdering. De er også mere tilbøjelige til at y til alternative, naturmediciner så vidt muligt.

4. De ved, at sundhed starter med at bruge meget tid i køkkenet

Vi behøver vist ikke sige det igen. Men det er virkelig hårdt at være sund, hvis du ikke gider bruge tiden i køkkenet hver dag på at tilberede din mad. Hjemmelavet mad ER sundere end take away.

5. De ser madomkostninger som en form for investering i sundhedspleje

Sunde mennesker er klar over, at mange lægemidler blot er syntetiske efterligninger af planteforbindelser. For at patentere et lægemiddel skal du syntetisk ændre det, fordi intet, som findes i naturen, kan patenteres. Så derfor ser du, at aspirin er ”inspireret” af salicylsyre i hvid pilbark, og at valium ”inspireret” af forbindelser i valerianrod. Tag dette som en yderligere bekræftelse på, at rigtig, ikke forarbejdet mad faktisk er medicin for kroppen.

6. De stemmer både med hjernen og gaflen

Når det kommer til at spise, så nøjes sunde mennesker ikke kun med snakken. De handler! De vælger organisk, lokal mad, der er fri for genetisk modifikation, og de lader også deres holdninger komme frem ved stemmeurnerne

7. De er stolte af at spise næringsrige mad, som deres oldemødre ville betegne som mad

Ville din oldemor smøre margarine udover sit toastbrød, eller stege sin mad i raps- eller sojabønne-olie? Ting, som din krop bestemt hverken behøver eller trænger til? Det tror vi ikke.

8. De kigger efter korte ingredienslister, og de ved præcis, hvad de putter i deres kroppe

Før der fandtes forarbejdet mad, var der ikke noget, der hed ingredienslister. Dengang var det hele hjemmelavet mad! Brug det som et tip, når du laver mad. Sørg for at din ingrediensliter er på den korte side, og at du altid tydeligt kan udtale og identificere hver ingrediens!

9. De lytter til deres krop og spiser, hvad de har lyst til, når de har lyst til det

Vores kroppe er meget klogere, end hvad vi giver dem ære for. Dine cravings er ofte bare refleksioner af makro-næringsstoffer (kulhydrater, proteiner og fedt) og mikro-næringsstoffer (vitaminer og mineraler), som din krop har brug for for at bevare sin sundhed.

10. De spiser nok mad til at få alle de næringsstoffer, som de har brug for

Hver gang du begrænser dit indtag af kalorier og mad, så begrænser du også de næringsstoffer, du indtager. Sunde mennesker ved dette, og derfor spiser de tilstrækkeligt af de rigtige madvarer til at tilfredsstille deres krop og fylde kroppens naturlige næringsstof-bankkonto.

LÆS OGSÅ:

Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig

Kost & sundhed | 20 madvarer, der holder dig og din krop ung

Mad & Sundhed | 10 sunde madvarer, der kan gøre dig tyk

Nyheder | Chokolade og rødvin kan hjælpe med at bremse kroppens aldring

Hos FitnessNord er vi selvfølgelig glade for træning. Men vi er også glade for både chokolade og rødvin i moderate mængder. Derfor bliver vi jo ret glade, når der er nye undersøgelser, der viser, at vi godt kan synde med god samvittighed.

Du ved måske godt, at begge indeholder et komponent, der hedder resveratrol, som gør, at begge kan være sunde. Men i dag vil vi tale om noget andet, som der muligvis kan bremse, eller endda vende, aldringsprocessen. Research udgivet i journalen BMC Cell Biology viser, at ældre menneskeceller kan forynges ved at bruge kemikalier, der minder om resveratrol.

Undersøgelsen blev udført af forskere ved universiteterne i Exeter og Brighton, som begge ligger i Storbritannien. Lorna Harries, som er professor i molekylær genetik ved University of Exeter, ledte forskerne, med Dr. Eva Latorre som en af de førende forskere på holdet. Undersøgelsen bygger videre på tidligere research fra samme universitet, som fandt, at de såkaldte splejsningsfaktorer – der er en type protein – har tendens til at blive inaktive, når vi ældes.

I undersøgelsen tilføjede forskerne “resveralogues” eller kemikalier svarende til resveratrol, de aldrende menneskelige celler og opdagede, at disse splejsningsfaktorer blev reaktiverede. Dette gjorde igen ikke kun de gamle celler yngre igen, men cellerne begyndte også at dele igen, som unge celler normalt gør.

”Da jeg så, nogle af disse celler blive foryngede i kultiveringsskålen, kunne jeg slet ikke tro det”, fortæller Dr. Latorre. ”Disse gamle celler begyndte at ligne unge celler. Det var som magi”, fortæller hun.

”Jeg gentog eksperimentet flere gange, og hver gang blev cellerne yngre. Jeg var meget begejstret for disse implikationer og potentialet for denne research”, tilføjer Dr. Latorre.

Hvad er splejsningsfaktorer?

For bedre at forstå konteksten af opdagelsen, forklarede Professor Harries hvad mRNA splejsningsfaktorer er til Medical News Today.

“Oplysningerne i vores gener er båret vores DNA”, sagde hun. “Hver celle i kroppen bærer de samme gener, men det er ikke hvert gen, som er tændt i hver celle. Det er en af de ting, der gør en nyrecelle en nyrecelle og hjertecelle en hjertecelle”. Hun siger altså, at alle celler i kroppen stort set er ens – det er bare ikke alle dele af cellen, der er aktiveret.

“Når et gen er nødvendigt, bliver det tændt og sender en indledende besked kaldet et RNA, der indeholder instruktionerne til, hvad genet skal være (eksempelvis nyre- eller hjertecelle). Det interessante er, at de fleste gener kan skabe mere end én besked. ”

“Den indledende besked består af byggesten, der kan opbevares i eller udelades for at lave forskellige meddelelser,” tilføjede Prof. Harries. “Denne inklusion eller fjernelse af byggestenene sker ved en proces kaldet mRNA-splejsning, hvorved de forskellige blokke sammenføjes efter behov.”

”Det er lidt som en opskriftbog, hvor du enten kan lave en vanilje- eller chokoladekage, afhængigt af om du putter chokolade i eller ej”, forklarer hun på et mere forståeligt niveau.

 

Vi har tidligere opdaget, at proteinerne, der afgør om, hvorvidt en byggesten skal forblive eller tages ud. Dette kaldes splejsningsfaktorer. Disse proteiner er dem, der ændres mest, i takt med vi ældes.

Seniorer kan leve sundt hele deres liv

“Resultaterne viser, at når du behandler gamle celler med molekyler, som genopretter splejsningsfaktorernes-niveauer, genvinder cellerne nogle funktioner af ungdom”, forklarer prof. Harries.

“De er i stand til at vokse, og deres telomerer – kapperne på enderne af kromosomerne, der forkortes, når vi ældes – er nu længere, som de er i unge celler”.

“Vi blev ganske overraskede over størrelsen af resultaterne,” siger Prof. Harries til MNT. Hun sagde også, at de foryngende virkninger varede i flere uger, hvilket også var meget spændende. Opdagelsen kan snart forbedre seniorers levestandard.

“Dette er et første skridt i at få folk til at opleve normale levetider, men med forbedret helbred i hele deres liv,” forklarer prof. Harries. I samme note siger medforsker Prof. Richard Faragher, fra University of Brighton, at:

“I en tid, hvor vores evne til at oversætte ny viden om aldringsmekanismerne og livsstilsrådgivning kun er begrænset af en kronisk mangel på midler, er ældre mennesker dårligt stillede af selvindgivende science fiction. De har brug for praktiske tiltag for at styrke deres helbred, og de har brug for det i går”.

Prof. Harries har også delt nogle af forskernes planer for deres fremtidige undersøgelser. “Vi forsøger nu at se, om vi kan finde ud af, hvordan ændringerne i splejsningsfaktoren leder til redning af celler. Der vil snart ske nye gennembrud indenfor dette! ”

LÆS OGSÅ:

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Nyheder | Ny forskning viser, at rødt kød er sundt

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Alkohol | Jo mere du drikker, jo mere intelligent er du

Gode nyheder optil julefrokost-sæsonen! Åbenbart viser det sig, at højere intelligens kan bindes sammen med alkoholforbrug.

Ja, du læste rigtigt. Hos FitnessNord anbefaler vi selvfølgelig ikke, at man drikker for meget alkohol. Men nu viser studier, at der er en sammenhæng mellem folks intelligens og den mængde alkohol, de indtager.

Intelligente mennesker drikker mere, sammenlignet med dem, som er knapt så kløgtige, der er tilbøjelige til at drikke mindre. Det fortæller Satoshi Kanazawa, psykolog med speciale i evolutionær adfærd. Grundlaget for denne hypotese – hvorfor mennesker vil have, hvad de vil – er vigtig at forstå.

Det ligger i vores historie

Først og fremmest så har alkoholiske drikkevarer ikke altid været tilgængelige. De tidligste mennesker på jorden har måske fuldet sig, men kilden ville have været fermenteret frugt eller andre fødevarer. Produktionen af alkohol skete meget senere, hvilket gør det til en evolutionær nyhed.

“Hypotesen vil derfor forudsige, at mere intelligente personer måske hellere foretrækker at drikke moderne alkoholholdige drikkevarer (øl, vin og destilleret spiritus) end mindre intelligente personer, fordi stoffet og måden det indtages på, begge evolutionære nyheder”, skriver Kanazawa på Psychology Today.

“I overensstemmelse med hypotesens forudsigelse, vokser mere intelligente børn, både Storbritannien og USA, op, til at indtage alkohol både hyppigere og i større mængder, end de mindre intelligente”.

Men det skyldes ikke, at de, der kommer fra en højere socioøkonomisk baggrund, har råd til at drikke mere. Eller de socialiserer i kredse, hvor der generelt drikkes mere, siger han.

“Det ser ud til at være deres intelligens selv, snarere end sammenhænge af intelligens, der får dem til at drikke mere,” tilføjer han. Og det er ikke det eneste: nogle undersøgelser har faktisk vist sammenhæng mellem at drikke alkohol og booste din hjerne. Det er ellers let at antage, at øl gør dig dummere. Især efter at du har set din ven efter en håndfuld fadøl. pesker på jorden har måske fuldeget senere, hvilket gør det til en evolutionær De tidligste mennesker på jorden har måske fulde

Men silikonen, der findes i øl, hjælper faktisk din hjerne ved at beskytte den mod en opbygning af diverse komponenter, der kan føre til en nedgang i din kognitive evne. Undersøgelser fra Loyola University i Chicago viste, at moderate drankere var 23% mindre tilbøjelige til at udvikle Alzheimer’s.

Bobler virker også

Champagne har også vist sig at kunne gøre den samme ting. Det skyldes, at champagne indeholder et specifikt kemikalie, der kan bremse den del af hjernen, der er ansvarlig for at hukommelsen siver. Fenolsyre har vist sig at være forbundet med forøgelse hjernens hukommelsesfunktioner, viser flere studier.

Et hold a forskere fra Reading University testede de hjerne-boostende fordele af champagne i 2013. De gav rotter den boblende drik hver dag i seks uger, og udfordrede dem derefter til at gennemføre en labyrint. Rotterne, som ingen alkohol havde indtager, havde en succesrate på 50% i labyrinten, mens dem, der havde nydt godt af boblerne, havde en succesrate på 70%.

Ledende forsker, Edward Neafsey, understreger dog: ”Vi anbefaler ikke, at ikke-drikkere begynder at drikke. Men moderat druk – hvis det virkelig bliver holdt moderat – kan være gavnligt”.

Selvom undersøgelserne ikke viser noget om snaps, så kan du stadig gå til de kommende julefrokoster med lidt bedre samvittighed over at drikke lidt mere end normalt.

LÆS OGSÅ:

Mandepatter | Hvad er det, og hvordan slipper du af med dem?

Sex | Oralsex på kvinder 3 gange om ugen, svarer til 700g fisk

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig

Vi ved alle, at en god nats søvn er godt for kroppen. Men dine sengevaner kan sige meget om dig. Her er hvad de morgenfriske, natteravnene og alle andre, bør lægge mærke til.

Er du et A-menneske eller B-menneske? Og skal du have otte timers søvn for at fungere, eller kan du klare dig med meget mindre? Vi er alle født med et internt kropsur, og i Danmark vil cirka 1/3 beskrive sig selv om morgenfriske, mens 1/3 er natteravne, og den sidste del vil falde et sted midt i mellem. Her kan du læse, hvad dit interne kropsur siger om dig.

Natteravne (Folk der går sent i seng)

Natteravne har flere one-night stands end deres modsætninger. Dette skyldes, at de har en mere afslappet holdning til sex, ifølge en undersøgelse fra Pennsylvania State University. Ifølge samme undersøgelse var de også mere tilbøjelige til at fantasere om uforpligtende og vild sex med fremmede.

Ifølge University of Barcelona har natteravne en tendens til at have højere IQ’er, tog større risici og var mere dristige. Men den dårlige nyhed er, at der er et tydeligt link mellem dem, som går sent i seng og negative personlighedstræk så som narcissisme. Hertil kommer, at der er en ti procent øget risiko for tidlig død for natteravnene.

Morgenfriske (Folk der går tidligt i seng og er tidligt oppe)

De morgenfriske elsker morgenen og er mere tilbøjelige til at være kvidrende. Det er fordi de har mere hvidt stof – fedtvævet i hjernen, der hjælper nervecellerne med at kommunikere. Det betyder, at de ofte har mere positive personlighedstræk, som optimisme og vedholdenhed end natteravnene.

De har også en tendens til at udføre opgaver bedre på arbejde eller i skole, da de er mere opmærksomme og bedre til at tilpasse sig til den normale ni-til-fem arbejdsdag. I modsætning til deres modstykker foretrækker de morgenfriske at bevæge sig i flok sammen, og de er mere tilbøjelige til at danne stærke relationer med andre ligesindede.

Syvsoverne (Folk der sover mere end 8 timer)

Når temperaturen falder, kan du blive fristet til at gemme dig under dynen længere og trykke på snooze-knappen lidt oftere. Men de, der sover i mere end otte timer om natten, kan være på vej til en alt for tidlig død.

Dette skyldes, at dvale kan ende med en “alvorlig søvnforstyrrelse”, der har været forbundet med hjertesygdomme, ifølge Keele University. Syvsovere kan også være forbundet med psykiske lidelser, såsom depression. Forskere i Madrid fandt desuden ud af, at der er en øget risiko for at udvikle demens.

Sejlerne (Folk der sover færre end seks timer)

Denne gruppe får navnet af fuglearten, der lever nærmest hele deres liv i luften. Sejlerne tilbringer måneder ad gangen under flyvning, og de får knap så meget søvn som andre fugle. Forskere mener, at fuglene er i stand til at tage seriøse lure, mens de er i luften. Selvom et liv med begrænset søvn ikke anbefales, har undersøgelser vist, at folk kan klare sig med seks timers søvn flere nætter i træk uden nogen skadelige virkninger.

Men hvis du fortsætter med minimal søvn, sætter du dig selv i højere risiko for at udvikle fedme, hjertesygdom og diabetes – som alle reducerer din forventede levetid. Især middelaldrende mænd, der sover fem timer eller færre, fordobler dobbelt deres risiko for et hjerteanfald.

LÆS OGSÅ:

Søvn | 4 tilskud der kan forbedre din søvn

Onani | 10 gode grunde til, at du skal onanere noget mere

Sextips | Hvad du skal gøre, hvis du er for veludrustet