Kroppen | 5 måder, du kan booste dit collagen-niveau på

Collagen (eller kollagen)  er det mest hyppige protein, der findes i kroppen. Vi kan ikke sige det nok – collagen er et af de vigtigste proteiner i din krop. Det findes blandt andet i dine sener, fedt og ledbånd. Collagen hjælper kroppens forskellige dele med at hænge sammen, og det er en bærende faktor i knoglestrukturens styrke. Når collagenniveauet er sundt, så fremstår de celler, som indeholder collagen stærke og unge. 

Elastin er en anden type af protein i kroppen. Elastin findes i de dele af kroppen, der trækker sig sammen, såsom årene og dine lunger. Det skyldes elastins fremragende egenskab, hvor det let kan strække sig og alligevel klappe sig tilbage til sin originale form. Både collagen og elastin er proteiner, der findes i huden og arbejder sammen for at give den tekstur og form. Hud, der har et højt niveau af begge, er ikke bare mere ungdommeligt men også stærkere.

Det interessante ved collagen er, at når du stimulerer væksten, så får det en domino-effekt. Jo mere collagen du har, jo mere er kroppen selv i stand til at producere og vedligeholde det. Læs med her, og find ud af, hvordan du helt naturligt kan hjælpe kroppens produktion af det vigtige collagen.

1. Madvarer der er rige på C-vitaminer

C-vitaminer er kritiske for syntesen af hyaluronsyre. Hyaluronsyre er blevet anerkendt for at fremskynde helingstid og lindre smerter i dine led. Uden et tilstrækkeligt niveau af vitamin C, så vil din krop ikke opnå de optimale fordele af mad, der indeholder hyaluronsyre. En undersøgelse viser, at hyaluronsyre kan hjælpe med produktionen af collagen i kroppen. Hyaluronsyre findes allerede naturligt i kroppen, men mængden formindskes i takt med alderen. Hvis du spiser fødevarer, der er rige på C-vitaminer og aminosyrer, hjælper det med at øge hyaluronsyre-niveauet og collagen, og begge er vigtige for din hud. Fødevarer som appelsiner, røde peberfrugter, kål, rosenkål, broccoli og jordbær er alle rige på C-vitaminer. Koncentreret hyaluronsyre kan også købes på apoteket.

2. Aloe vera

Aloe vera har længe været brugt for at hele og lindre sår i form af creme og gel. Grunden til det virker godt mod at behandle sår og forbrændinger er, at aloe vera-planten øger produktionen af collagen, når du påfører den topisk. Denne celle-stimulerende egenskab virker endda også, hvis du spiser den. Aloe vera kan påføres direkte på din hud i sin reneste form, eller i form af en af de mange produkter på markedet, der bruger vidunderplanten. Der findes mindst én meget troværdig kilde, der fastslår, at aloe vera-supplementer kan hjælpe med at øge hudkvaliteten

LÆS OGSÅ: Aloe vera | Din ekspertguide til planten aloe vera

3. Ginseng

De anti-aldrende virkninger af ginseng-planten er veldokumenterede. Ginseng absorberes ind gennem huden uden uheldige reaktioner, som mange kemiske produkter gør, og hjælper huden med at holde sin originale form. Samtidig er det også blevet bevist, at ginseng fremmer væksten af collagen. Undersøgelser viser også, at ginseng har en evne til at beskytte huden mod solens farlige UVB-stråler. Antioxidanterne, der frigives i blodstrømmen, når du tager ginseng-tilskud, eller drikker te, der indeholder ginseng, kan beskytte sunde celler og bidrage til mere glød i huden. 

Se vores udvalg af ginseng-supplementer her.

LÆS OGSÅ: Ginseng | Din ekspertguide til ginseng

4. Koriander

Koriander eller cilantro er en urt, der hyppigt bliver brugt i madlavning. Urten indeholder C-vitamin, der allerede er blevet nævnt som en stimulans til collagenproduktion. Derudover indeholder koriander linolsyre, der er blevet bevist som en kraftfuld faktor, der bekæmper tegn på alderdom i huden. Linolsyre indeholder antioxidanter, der kæmper mod de frie radikaler i din blodstrøm, som direkte nedbryder sunde hudceller. Er du ikke så glad for smagen, kan koriander-ekstrakt købes og indtages, og det har en detox-effekt på kroppen.

5. Alger

Havet mange planter bliver mere og mere populære indenfor hudplejen. Grunden til dette er meget simpel! De fleste skader på huden skyldes nemlig ‘oxidering’ – når huden udsættes for elementer i luften som forurening, der kan skade hudens cellevækst. Alger kan forebygge oxidering mod at tære gennem hudens elasticitet og collagen. Det er nok de færreste, der har alger på sin tallerken til aftensmaden, men det fås heldigvis i form af kosttilskud i de fleste helsebutikker.

LÆS OGSÅ: Collagen | Giver det sundere hår og hud eller er det hype?

Hvad du IKKE skal gøre for at styrke kroppens collagen

Hvis du gerne vil hjælpe din hud med at se yngre ud og være sundere, så start med ikke at brænde din hud i solen eller i solarium. Derudover kan rygning også få din hud til at se ældre ud, end den er.  

Vær opmærksom på, at nogle collagen-supplementer har bivirkninger, hvor de mest hyppige er kalcium-overproduktion, allergiske reaktioner og ledsmerter. Hvis du er allergisk overfor skaldyr eller kødprodukter, bør du være forsigtig med brugen af collagen-supplementer.

Se vores udvalg af collagen-supplementer her.

Konklusion på collagen

Selvom et ungdommeligt udseende er højt værdsat, starter skønheden under huden. En sund hud er en indikator for, hvordan resten af din krop har det. Der findes ingen måder at fuldstændige omvende tegn på alderdommen. Det er meget lettere, at du beskytter din hud, mens den er sund, i stedet for at forsøge at reparere den senere i livet. Derfor er collagen vigtigt, og når du booster kroppens niveau af dette, hjælper det ikke kun med et sundt og flot udseende, men også i resten af din krop.

LÆS OGSÅ: Sundhed | Top 6 fordele ved at tage kollagentilskud

Yoga | 8 tips til yoga for begyndere

Yoga for begyndere.

Yoga er en af de fineste praksis, når du vi berolige dit sind og holde din fysiske form i orden. Uanset om dit mål er at tabe vægt, få balance i sindet eller arbejde med helbredet, er blandt de bedste måder, du kan gøre det på. 

Artiklen er til yoga for begyndere, selvom alle kan have gavn af den. Men først bør du have en bedre forståelse af, hvad yoga egentlig er. 

Hvad er yoga?

Yoga stammer fra Indien og er et balanceret system af mental og fysisk praksis, der sørger for at hjælpe alle uanset alder og køn med at opnå vores højeste potentiale og et godt helbred og glæde. Yoga hjælper dig med at udvide dit helbred, produktivitet, kreativitet og forbedrer livskvaliteten. 

Kunsten af yoga består af forskellige stillinger, der tjener forskellige formål. Eksempelvis er nogle stillinger gode for vægttab, nogle for fordøjelse, nogle for højdevækst og så videre. Du kan praktisere kombinationer af stillinger for at revitalisere dit overordnede helbred.

8 tips til yoga for begyndere

Ny til yoga? Du er bestemt ikke den eneste. Som begynder vil du nok blive forvirret over, hvilke yogaøvelser du skal prøve, hvordan du starter og hvad du skal være ekstra opmærksom på. Vi hjælper dig igang her!

1. Sæt dine intentioner og dine mål 

Mål er noget, der motiverer os til at handle. Det gælder også for yoga. Du skal have realistiske mål og de rette intentioner for at starte denne vidunderlige praksis.

Realistiske mål, fordi hvis de er for urealistiske, og du ikke gør fremskridt, så ender du nok med at droppe det igen. Og intentionen om at du oprigtigt gerne vil nå dine mål gennem yoga, skal også være der. Begge er essentielle for at holde dig på rette bane.

2. Få en god yoga-lærer

Der er mange, der starter deres yoga-rejse alene gennem tutorials og bøger, men det kan kun anbefales, at du kigger efter en dygtig yogalærer, der kan hjælpe og støtte dig. 

En yoga-lærer ved præcis, hvordan de skal skabe din interesse og gøre det hele mere fornøjeligt og effektivt. En kvalificeret yoga-lærer med erfaring kan rådgive dig om alle detaljerne, inklusiv subtile fysiske og mentale aspekter – især i starten.

De vil være der for at sørge for, at du laver øvelserne rigtigt, og ikke skader dine led. Det vil både booste din selvtillid og sørge for, du er motiveret til at fortsætte med yoga. 

Yoga | Derfor skal du i gang med yoga

3. Din påklædning skal være behagelig

Det bør være din vigtigste prioritet, at din krop er komfortabel under hele din session. Du kommer til at strække dig i alle mulige retninger, så sørg for, at tøjet du har på er fleksibelt og løstsiddende, så det ikke begrænser de fleksible bevægelser. 

Undgå bælter, smykker, stramt tøj og materialer, der kan skade huden. Og husk med løstsiddende tøj at tage passende undertøj på, så du ikke viser mere, end hvad du havde tænkt dig. 

4. Vælg et godt sted

Når du vælger et godt sted, vil det automatisk sørge for godt humør. De glade omgivelser hjælper dig med en fredeligere og fokuseret træningssession. 

Er du del af et større hold i eksempelvis et træningscenter, så sørg også for at placere dig, så du let kan se og høre træneren.

5. Start med de basale stillinger

Som yoga-begynder skal du altid starte din rejse med de helt basiske stillinger, der ikke kræver meget styrke eller udholdenhed. Du skal ikke hoppe direkte i kast med eksempelvis Power Yoga eller Hot Yoga. 

Hold det simpelt i start, og begynd at tilføje mere udfordrende stillinger til din rutine, når du er blevet godt bekendt med de basale. De simple yoga-stillinger er ligesom opvarmning inden hård træning. De forbereder dig til større udfordringer.

6. Udfordr dine grænser – en udfordring af gangen

Du skal praktisere yoga så behageligt, som du kan og bevæge dig en smule uden for din komfortzone for at forbedre dine evner med tid. Men lad være med at begive dig ud i noget stringent, hvis du ikke er klar til det. Hvis du presser dig selv for meget, kan det resultere i muskelskader. 

Du kan bruge dit åndedræt som reference. Når det er let og dybt, så gør du det nok rigtigt. Men hvis du hiver efter vejret, så er du nok ikke helt på rette spor. Så sørg for at udfordre dig selv for at gøre det interessant, men man skal kravle, før man kan gå.

Træning | De 4 vigtigste træningsformer

7. Vær konsekvent

Det er vigtigt du du er konsekvent og regelmæssig med din træning, for hvis du begynder at slække på det, mister du forbindelsen.

Selvom det er bedst med yoga tidligt om morgenen, så fungerer det hele døgnet, hvis du er konsekvent med det. Planlæg det efter dit skema, og sørg for du følger op på det uden undtagelser. Der bør ikke være nogen undskyldning for at droppe yoga med de mange fordele!

8. Tag tid til at slappe af

Lad være med at springe direkte ind i dine daglige pligter efter en yogatime. Du har sikkert et pakket program, men det er en del af praksissen, at du ligger ned for en stund for at få kroppen ned og opsluge al den positive energi. Det vil også være med til at få ro i hovedet og øge din produktivitet.

Bundlinjen

Yoga er noget, der tager tid at mestre, og de bedste yogier i verden har været i gang i flere årtier. Efter blot et par gange vil du starte med at mærke fordelene. I starten er det et mere balanceret og roligt sind, og efter noget tid kan du mærke det i vægten, dine led og muskler og overordnede helbred. Hold fast i din træning! Yoga er noget, der gavner alle – uanset fysik, alder og køn. Der er en grund til, det er en af dem mest udbredte og ældste træningsformer. 

Guide | Slankeplastre – fup eller fakta?

Folk der kæmper med fedme, eller bare en 5-8 ekstra kilo, er måske på udkig efter en hurtig måde, hvor de kan skille sig af med kiloene. En ting er sikkert: En sund kost med regelmæssig program er og bliver den bedste vej. Men der er også receptfrie slankeprodukter, der lover os en tab-vægt-hurtig løsning. Eksempelvis slankeplastre, som hævder de hurtigt og let kan gøre kål med dit vægtproblem. Men virker slankeplastre egentlig? Og er et slankeplaster sikkert at bruge? Lad os dykke ned i nogle kolde facts. 

Lidt info om slankeplastre

Du kan finde mange typer slankeplastre online. Producenterne bag disse hævder, at de kan hjælpe med hurtig vægttab ved at booste dit stofskifte eller skærme kroppen mod at absorbere kulhydrater. De lover også, at de ikke har nogle bivirkninger.

Slankeplastre fungerer ved, at du dagligt sætter dem på huden. De indeholder normalt urteingredienser, som kommer ind i kroppen gennem huden i en periode på 24 timer. Nogle eksempler på disse ingredienser er:

  • Fucus vesiculosus (blæretang)
  • 5-HTP
  • Guarana
  • Yerba mate
  • Zink pyruvate
  • Linolie
  • Lecitin
  • L-Carnitin 
  • Zink-citrat
  • Acaibær
  • Grøn te-ekstrakt
  • Hvis kidneybønne-ekstrakt
  • Guarana-ekstrakt

Effektiviteten af slankeplastre

I de fleste tilfælde findes der ikke beviser for, at slankeplastre rent faktisk er effektive. Det skyldes, at de undersøgelser der er blevet lavet, ikke kan bevise, at det er plastrene og ikke den medhørende diæt, der har været skyld i vægttabet. Det er i hvert fald den officielle holdning, der er til slankeplastre fra forbrugerrådet i Danmark. 

Men sådan er det også på et større plan rent globalt. Der findes meget lidt, hvis overhovedet noget, bevis for, at slankeplastre fungerer. De fleste effektivitetsundersøgelser foretaget af producenterne har været så begrænsede, at de ikke når standarden for typiske videnskabelige undersøgelser.

Det har også ført til, at myndigheder har måtte træde ind. I 2004 sagsøgte forbrugerrådet i USA en af producenterne for falsk reklame. Producenten hævdede, at videnskabelige undersøgelser viste, at deres slankeplastre forårsagede betydelig vægttab, og produktets hovedingrediens (blæretang) var godkendt af fødevarestyrelsen. Ingen af disse påstande viste sig at være korrekte. Som et resultat af dette, godkendte producenten at stoppe med disse påstande. 

I 2005 var der en lignende sag i Danmark. Her anmeldte forbrugerrådet en skandinavisk producent af slankeplastre til Forbrugerombudsmanden, da de markedsførte produktetet med resultater fra en undersøgelse foretaget på 100 mennesker, der samtidig med brugen af slankeplastre også kom på en strengere diæt.

LÆS OGSÅ: Vægttab | Den mest effektive slankekur er slet ikke en kur

Bivirkninger

Slankeplastre er mere udbredte i USA, og det er også her, der er lavet flest undersøgelser. Der falder slankeplastre ind under kategorien ‘kostsupplement’, og lægemiddelstyrelsen (FDA) regulerer dem ikke på samme måde som andet medicin. Derfor er bivirkningerne af slankeplastre stadig ikke helt afdækkede. Derudover indeholder forskellige plastre forskellige ingredienser, så bivirkningerne vil variere. 

Den bedste måde du kan vide, hvordan et bestemt slankeplaster vil påvirke dig er ved at snakke med din læge. Lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, om det er et sikkert produkt for dig. 

Sikkerheden

Da de ikke reguleres på samme måde som medicin, skal slankeplastre heller ikke have samme høje sikkerhedsstandard. Mange forskellige kosttilskud – heriblandt slankeplastre – er ikke blevet sikkerhedstestede. 

Ukendte ingredienser

Som et resultat af manglende undersøgelser, så er der mange ukendte faktorer blandt slankeplastre – blandt andet hvad de indeholder. Faktisk har FDA i USA opdaget, at hvad der står på ingredienslisten ikke altid er det samme, som også findes i selve produktet. Nogle produkter, der bliver markedsført som slankende, har vist sig at indeholde receptpligtig medicin. Det kan ende fatalt, hvis du tager et af de forurenede produkter, og det eksempelvis interagerer med andre medicinske produkter.

Usikre ingredienser

Selv de kendte ingredienser i slankeplastre er måske ikke sikre. Mange slankeplastre hævder, at de indeholder naturlige ingredienser, som stammer fra planter. Men selvom de er naturlige, betyder det ikke, de er sikre og uden bivirkninger. Research har vist, at flere af disse urteingredienser kan udgøre lige så stor fare som receptpligtig medicin.

Eksempelvis er guarana et bær fra Sydamerika, som nogle hævder kan hjælpe med vægttab. Uanset om det er sandt, så kan guarana hæve din hjerterytme og forårsage den bliver unormal. 

Et andet naturligt produkt er efedrin, som engang var fast ingrediens i slankeprodukter. Det blev i Danmark ulovligt i november 2002 at bruge efedrin i slankemidler, da man opdagede forhøjet blodtryk og forstyrrelser i hjerterytmen i forbindelse med brugen. I USA blev det i 2004 forbudt af samme grunde, hvor der også havde været tilfælde af hjerteanfald og slagtilfælde. På trods af at det er naturligt, er stoffet så farligt, at flere mennesker er døde af det.

Anbefalinger af vægttab

Forskerne ved stadig ikke, hvor sikkert og effektivt slankeplastre er, så du har nok bedre held med metoder, der virker. Det betyder – som du nok har gættet – sund kost og regelmæssig motion. Hvis du sammen med din læge eller en træner laver et kost- og træningsprogram, får du en meget bedre chance for at holde dig sund og faktisk tabe vægt, end hvis du bruger slankeplastre. 

LÆS OGSÅ: Kost | 12 fordele ved Middelhavskosten

Kost

En sikker og bevist måde at tabe vægt på er ved at reducere dit kalorieindtag. For at tabe vægten på en sikker måde, bør du satse på at tabe 0,5-1 kilo om ugen. For at gøre det bør du spise omkring 500-1000 kalorier mindre dagligt, end du normal gør. Fyld maven med frugt og grønt og magre kilder af protein som eksempelvis kylling, og hold dig fra mættede fedtstoffer og sukker så vidt muligt. 

Træning

En anden god måde at tabe de ekstra kilo på er selvfølgelig med regelmæssig motion. Motion hjælper dig ikke kun med at brænde kalorier men også at bygge muskelmasse. Muskelvæv forbrænder flere kalorier end fedt gør.

Når du er fysisk aktiv, kan det også hjælpe dig med at holde vægten nede, når den først er tabt. Derudover hjælper det med at øge dine hjerte- og lunge-sundhed og har en masse andre helbredsmæssige fordele.

Tal med din læge

Hvis du stadig kæmper med kiloene med en forbedret kost og mere motion, så bør du tale med din læge. Det kan være, at lægen kan anbefale dig et produkt, der er blevet sikkerhedsgodkendt i EU.

Overvejer du stadig at prøve slankeplastre, vil vi også klart anbefale, at du taler åbent omkring dette med din læge, som kan vejlede på et mere skræddersyet plan. Men vi håber alligevel, du tager denne artikel om slankeplastre med i dine overvejelser.

Søvn | 7 træningstips til din bedste søvn nogensinde

Forholdet mellem træning og søvn er ret kompleks. Afhængig af et par forskellige faktorer, så kan træning enten forbedre eller forværre din søvn. Selvom det generelt passer, at et konsistent træningsregí hjælper dig med bedre nattero, så kan intens træning lige inden sengetid være skyld i dårlig søvn – eller mangel på energi til at stå op. 

Heldigvis kan du med et par enkelte justeringer i dine træningsvaner undgå, at du vender og drejer sig hele natten, samtidig at dine chancer for at falde hurtigt i søvn bliver større. Læs de syv ting, du kan gøre for at forbedre din søvn her:

1. Lad være med at ofre din søvn for træning

Hvis du absolut skal vælge mellem træning eller tiltrængt søvn, så altid vælg søvnen. Det er som om, hvis du hopper en femkrone for at samle 50 ører op. Giv dig selv lov til at have et par hviledage, så du kan indhente søvn. Du skal minimum have seks, og helst otte, timers søvn om natten.

2. Skab en fast rutine (både for søvn og træning)

Vores hjerner og kroppe drager automatisk mod en fast rutine, så prøv at lægge din træning på samme tid hver dag. Det hjælper også kroppen rent fysisk, så du har et fast tidspunkt, hvor du kan give slip på stress og booste feel-good endorfinerne. 

Det samme gælder også dine sove – og vågne-tidspunkter hver dag. Hvis du kommer ind i en rytme, træner det kroppen til at vænne sig til det, så du får optimal succes både i sengen og træningscenteret. Selvom du kun kan træne om aftenen, så lærer din krop at tilvænne sig det, og den vil fintune produktionen af hormoner, der er nødvendig, for at du kan sove. 

LÆS OGSÅ: Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig

3. Giv den hele armen

Ifølge personlig træner og fitness-ernæringsekspert, Lyuda Bouzinova, der har været med til at grundlægge Mission Lean, så hjælper det på din søvnkvalitet, hvis du giver den fuld skrald i din workout.

“Selv hvis du kun er i stand til holde den indsats i 20 minutter, så er det markant bedre, end at gøre noget, der er “let” på ellipse-maskinen i 60 minutter,” forklarer hun på deres app. 

Korte workouts er især gode, hvis du kun kan træne om aftenen. Så er der også tid til en ordentlig aftensmad, så du samtidig kan komme i seng i god tid.

4. Tag lyssætningen med i dine træningsplaner

Din krop vil naturligt friskes op, når du er i velbelyste omgivelser. Derfor bør du også tænke på det i forhold til, hvornår du træner. Hvis du træner om morgenen, så se om du gøre noget af det udenfor. De de tidlige solstråler er helt fantastiske til at hjælpe med at holde din døgnrytme i skak.

Hvis du træner om aftenen, så undgå de centre, der er meget belyste, hvis muligt. Lyset kan nemlig påvirke din døgnrytme og forsinke tiden, du falder i søvn på. Lyt til musik i stedet for at kigge på TV-skærmene i centret, hvis du træner om aftenen. Det blå lys fra fjernsynet kan også påvirke din krops indbyggede ur. 

Sex | 7 gode grunde til at onanere meget mere

5. Undgå at løfte for tungt sent om aftenen

Enhver træning, der belaster kroppen – især vægttræning – vil udlede cortisol fra kroppen. Det er stresshormonet, der vækker nervesystemet, og det giver dig mere besvær med at falde i søvn.

Jo tungere du løfter, jo mere stress udsætter du kroppen for, og desto mere cortisol producerer du. Hvis du absolut skal løfte vægte, så bør du fokusere på isoleringsøvelser, der trætter musklerne, uden at de udsætter hele kroppen for for meget belastning. Svømning og cykling er begge gode træningsalternativer der kan laves sent på aftenen, uden at det påvirker din nattesøvn. 

6. Check koffeinindholdet i din pre-workout

Et pre-workout supplement eller en kop kaffe kan give dig det boost af energi, du har brug for for at tæve igennem din træning, men koffeinindholdet kan påvirke din evne til at knalde brikker. Tjek derfor de supplementer, du bruger både inden, under og efter din træning, så du er sikker på, du ikke forringer din søvnkvalitet med stimulanser. 

Tjek vores udvalg af pre-workout, der er 100% fri for koffein lige her.

7. Sæt ekstra fokus på din cool down

Da enhver form for træning får din krop fyret helt op, er det kritisk, du ikke stormer ud af centeret helt svedig med pumpende hjerte, lige efter du har afsluttet dit sidste set. 

En perfekt måde at køle ned på, er en fem-minutters gang på løbebåndet i et meget lavt tempo, hvor du også fokuserer på dit åndedræt. Det kombinerer afslapningen med mindfulness og sørger for, kroppen er i helt rette tilstand for en god nattesøvn.

Inspiration | Sådan finder du motivation, hver morgen når du vågner

Bæredygtig motivation | Det er mandag morgen. Vækkeuret ringer. Hvad er det første, der rammer dine tanker, når du åbner dine øjne?

“Jeg gider virkelig ikke på arbejde i dag”.

“I dag bliver en lang dag. Shit”. Eller,

“YES! En spritny uge forude! Ser frem til at få en masse ting ordnet”.

Uanset hvad dit svar er, så stil dig selv dette spørgsmål:

“Hvad er det, der får dig til at føle umotiveret?”. Hvad fik dig til at have enten negative eller positive følelser om din mandag forude?  Hvordan finder du motivation?

*Dette er et blogopslag lavet i samarbejde med motiverende coach Daniella Jensen, der gør udtryk for hendes holdninger*

Mød Sandra

Jeg havde engang en kollega, der hed Sandra. Hun mødte på arbejde på samme tid hver morgen, og hun gik igen klokken præcis 17 hver eftermiddag. Ikke et minut tidligere, og ikke et minut senere. Sandra var kendt for at være kontorets gnavpot, og hun var altid i et muggent humør over alle. Vi undgik hende så vidt som muligt, og hun kunne seriøst klage over alt mellem himmel og jord. 

Men jeg havde en morgen en samtale med hende jeg aldrig glemmer, da vi begge hentede kaffe. Hun fortalte mig, at hun havde arbejdet i firmaet i over 20 år! Af en grund, fik det mig til at spørge, hvad der motiverede hende, og svaret var ret overraskede. “Det ved jeg ikke. Det er et arbejde, og det betaler mine regninger og er tæt på, hvor jeg bor”. I samme åndedræt gik hun tilbage, og jeg stod der helt mundlam over, hvad hun lige havde sagt. 

Hvordan kan nogen være tilfreds med at lave det samme arbejde i over 20 år? Og det var jo ret tydeligt, at hun ikke var glad for selve jobbet, når man tager hendes surmulen og brokker in mente. Så hvorfor gjorde hun ikke noget ved sin situation?

Der findes 2 typer af mennesker

Sandra er en ret ekstrem sag, men vi kender sikkert alle til nogen, der har gjort det samme arbejde i mange år og ikke virker til at have et problem med den sædvanlige rutine år efter år. Uanset om det er i et forhold, i et arbejde eller på det personlige plan, så virker det til, at de har det fint med bare at være okay, uden at nogensinde stræbe mod, at det bliver bedre. 

På den anden side, så kender I sikkert også mennesker, der fokuserer på det positive. De sætter mål og arbejder konstant på at skubbe dem selv frem og op. Det kan være forfremmelser på arbejdet, stifte familie, fejre milepæle i forholdet, opgradere hus og bil, starte nye virksomheder eller starte på studie igen, men uanset hvad så bevæger disse mennesker sig konstant mod noget, der forbedrer eller beriger deres liv. 

Så hvad er forskellen mellem de to typer af mennesker?

Hvad du føler eller ikke føler for at gøre koges ned til en ting. Det er motivation. Det er motivation, der er den kraft, eller mangel derpå, der konstant driver dig frem og overkommer forhindringer og udfordringer for at nå dine mål. 

Uden motivation, så giver du op efter et par mislykkede forsøg eller den første store udfordring, du møder på din vej. Eller som i Sandras tilfælde, så forbliver du bare hvor du er. Ulykkelig i ordets forstand, men uden at du gør noget for at forbedre det. 

Hvad er motivation så egentlig?

Uanset om du indser det eller ej, så er motivation en stor kraft i dit liv, og det skal udnyttes, hvis du vil brillere og faktisk nyde, hvad end det er, der tager din tid i hverdagen.

Desværre er der mange, der overgeneraliserer order motivation. Vi ser det som en to-sidet ting. Man er enten motiveret eller umotiveret. Når det kommer til vores tilstand, mener mange, det kan besvares med enten et ja eller nej. 

Men motivation er ikke bare en kontakt,  men et flow. For at du føler dig motiveret, skal du først dykke under overflader. Det hjælper ikke bare at læse et par generiske motiverende citater og blive opmuntret fra venner eller en mentor, når du vil opbygge bæredygtigt motivation på længere sigt.

Prøv at tænk på bæredygtigt motivation som solen. Den er er også bæredygtig og langvarig og giver en konstant bølge af energi til al liv på jorden. Præcis som solen, så har din motivation også flere lag. Det starter fra kernen og spredes ud til overfladen. Overfladen er, hvad du ser, men den egentlige proces er drevet fra kernen, og det er den vigtigste del. Forklaringen den får du lige om lidt.

Hvis du kan skabe en selvforsynende motivationsmotor, så får du ikke bare mulighed for at finde mere mening og formål med dit liv, men du bliver også i stand til at nyde hvert minut af, hvad du foretager dig, hvilket får dine forskellige roller og ansvarsområder i livet til at føles mindre som pligter. Sådan helt seriøst – ville det ikke være en velkommen luftforandring? 

Bæredygtig motivation forklaret i tre lag

Men for at du forstår dette motivationsflow bedre, kan vi koge motoren ned til tre dele.

  1. Kernen – Formålet
  2. Støtten – Aktiveringen
  3. Overfladen – Anerkendelsen

Vi er som mennesker bedst bekendte med det andet og tredje lag, da vi regelmæssigt er i direkte kontakt med dem begge.

Det andet lag: Støtten – Aktiveringen

Essensen af det andet lag af motivationsmotoren er de ting, der støtter dine mål. De kan forstørre den motivationskerne, du har, eller øge det momentum du har opbygget. I bund og grund skaber de gunstige forhold, for at tingene går som smurt. 

Det tredje lag: Overfladen – Anerkendelsen

Det trejde lag er anerkendelsen og omfatter enhver type af eksterne skulderklap, der giver dig den bæredygtige motivation. Den kan forekomme som respekt eller påskønnelse i form af komplimenter eller ros.

Eller det kan være følelsesmæssig støtte gennem opmuntring, feedback eller konstruktiv kritik, men også sammenhold, hvor du har kolleger eller venner, der deler de samme mål eller byrder som dig.  

Det er generelt, hvad du ser på overfladen, når du kigger på andre mennesker. Du ser den eksterne anerkendelse, respekt eller opmuntring, som de får.

Det inderste lag: Kernen – Formålet

Men det vigtigste element, hvad der virkelig er drivkraften bag dit motivationsflow, er den inderste kerne – dit formål. Dit formål er, hvad der adskiller de motiverede fra de umotiverede, de præsterende fra de underpræsterende, de lykkelige fra de ulykkelige. 

Din kerne i bæredygtig motivation er dit formål og bliver vedligeholdt af to ting: Have betydning og drivkraft. Med disse to som fundament, så har du en kraftforsyning, der fylder dig med ubegrænset motiverende energi. 

Så hvordan skaber du disse to ting?

Sådan vedligeholder du dit formål

At have betydning er let. Du skal bare stille dig selv det simple spørgsmål: Hvorfor?

Hvorfor forfølger du et bestemt mål? Hvis grunden er uklar, så vil din motiverende energi være det samme. Mens motivationen giver dig energien til at gøre noget, så skal den energi være fokuseret på noget. Så uden betydning, er der ikke et fokus, som din energi kan rettes mod. 

Alligevel så er et betydningsfuldt mål ikke ensbetydende med, at du skal ændre verden eller skabe en stor indflydelse på samfundet. Hemmeligheden bag betydningsfuldt arbejde er simpelt: Det skal bidrage med værdi til noget eller nogen, der har betydning for dig. 

Dernæst skal du finde drivkraft. Kort sagt så betyder det blot, at du konstant skal rykke dig. Som en snebold, så skaber motivation, der kommer fra fremskridt et momentum. For at holde det ved lige, skal du konstrant rykke dig.

Den gode nyhed er, at dit fremskridt behøver ikke være kæmpestort, for at du kan påskønne det. Små skridt frem kan være lige så motiverende som de kæmpestore. Det vigtige er bare, at de kommer hele tiden. Tænk på det som at køre bil, og du holder i kø. Det er så frustrerende, når man holder helt stille, men det er ikke så slemt, når du bevæger dig fremad. Uanset hvor langsomt det så går.

Hvis du laver en simpel fremskridtsmåler som en checkliste eller milepæle, så er det en rigtig god måde at visualisere din små såvel som store sejre. De udløser din hjerne til at påskønne og anerkende dem, hvilket giver dig små boosts af motiverende energi. 

Hvorfor tror du, at computerspil er så vanedannende? De er fyldte med fremskridtsmålere! Selvom fremskridtet kun findes på det virtuelle plan, så er de stadig i stand til at tænde for motivationscenteret i din hjerne.

Find ud af, hvad der driver dig i dag

Hvorfor tager du ikke noget tid i dag og hurtigt reflekterer over, hvor du er henne nu? Tag et aspekt af dit liv, som du gerne vil skabe fremskridt inden for. 

Det kan eksempelvis være dit nuværende job. Først start med spørgsmålet hvorfor? Skriv ned, hvorfor du er i det arbejde, som du er i. Tænk derefter over din motivationskerne; dit formål. Skriv ned, hvad det er i dit job, der har betydning for dig, og hvad er nogle af de ting, som kan hjælpe med at skubbe dig frem mod dine mål i livet?

Når du først har disse punkter skrevet ned, så er det tid til at sammenligne. Hjælper dit nuværende arbejde med at med at drive dig mod det formål, som du har skrevet ned?

Hvis det gør, så er det helt fantastisk! Du er på rette spor! Men hvis det ikke gør, så er der ingen grund til at gå i panik. Det er slet ikke for sent!

Lykke behøver ikke være et vagt begreb eller en illusion, som du konstant forfølger. Ved at finde nøglen til bæredygtig motivation er du allerede et skridt nærmere at realisere din lykke og finde betydning, i de ting du laver.

Måske har du allerede prøvet forskellige løsninger til at finde motivation og fundet ud af, at ingen af rigtigt fungerer. Det skyldes, de kun skaber trinvise ændringer, og hvis du gerne vil have permanente ændringer, kræver det en mere holistisk tilgang til tingene. Det kræver mere end blot at fokusere på et enkelt område af dit liv eller at ændre kun en del af din rutine. 

Spring ud i det!

Du vil gerne lave en fundamental ændring, men det føles overvældende og et ukendt territorium, som du ikke føler, du har råd til at træde ud i på dette tidspunkt af dit liv. Sandheden er, at det ikke behøver være så kompliceret at tage dit liv videre til et nyt stadie. Det handler om at springe ud i det med hovedet først, og der er ingen bedre tid til at gøre det end nu!


Træning | 5 dårlige ting, der sker ved overtræning

Rammer du snooze-knappen lidt oftere end før? Har du mange dårlige dage i træningscenteret for tiden? Hvis du træner syv dage om ugen uden hvile, så er det måske tegn på overtræning. Når du forsøger at kæmpe igennem din træning, når det ikke føles rigtigt, kan det sabotere dine fitnessmål. Det kan lede til flere seriøse problemer. Der er nemlig dårlige ting, der kan ske ved din krop, ved at du træner hver dag. Her har vi samlet de fem største.

1. Du præsterer ikke længere dit bedste

Hvis du træner uden hviledage, så oplever du højst sandsynligt et dyk i kroppens evne til at absorbere træningsmængden. Når det sker, så er det normalt udmattelse, svaghed og overdreven ømhed, der varer flere dage, du oplever.

Når du begynder at have det dårligt og ikke kan præstere dit bedste, er der større risiko for skader. hvis du er i beast-mode 24/7 og ikke følger en ordentlig hvilerutine, kan det også føre til stressfraktur. Oven i det, så kan overtræning også lave kaos i dine hormoner. Overtræning kan føre til problemer med binyrerne og hormonel ubalance, der er årsag til kronisk træthed.

2. Din vægttabs-process bremser helt op

Præcis på samme måde som kroppen ikke kan absorbere træningsmængden, gælder det også vægttabet. Træning er en last mod kroppen, og for meget af det kan øge stresshormoner som cortisol. Et øget niveau af cortisol er forbundet med fedme, ifølge en undersøgelse publiceret i mediet Obesity, Februar 2017.

For at gøre ondt værre, så kan kronisk stress øge appetitten og trangen til ting, der er højt på sukker og fedt, ifølge Harvard Health Publishing. Modsat er der folk, der mister appetitten, når de er overstresset grundet overtræning. Men når du ikke spiser nok, tvinger det kroppen ind i konserverings-mode. Kroppen beskytter sig selv fra at sulte, og det bremser også dit vægttabs-mål. 

3. Din stressrespons bliver mere intens. 

Et stort dyk i dine hjertefrekvensvariabilitet (HRV) er et tydeligt tegn på, at du overbelaster din krop med for meget træning. HRV er måden, hvorpå måler variationen af tid mellem hvert hjerteslag. Den bliver reguleret af det autonome nervesystem. Det er ansvarligt for kroppen fight-or-flight og afslapnings-respons ifølge Harvard Health Publishing.

En HRV i den lave ende, hvilket sker ved overtræning, indikerer, at din krop arbejder på et fight-or-flight-niveau. Et højere HRV betyder, at du er i et mere stabilt og afslappet niveau. Med andre ord, når du jævnligt overtræner, så forbliver din krop i stress. For meget stress kan øge risikoen for en række af helseproblemer, fra hjertesygdomme til fordøjelsesproblemer og kognitiv begrænsning. 

4. Overtræning er også skyld i, at dit humør tager et dyk

Har du besvær med at hive dig selv op fra sofaen? Mangel på motivation er et andet faresignal forbundet med overtræning. Det viser sig, at for meget belastning på kroppen ikke kun udmatter dig fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Faktisk er det bevist i Sports Health, marts 2012, at overtræning er forbundet med depressive følelser.

Så hvis du begynder at føle dig sumpet til træning og er generelt træt og mangler entusiasme til at træne, så er det tid til at tage et par hviledage. Eller endda en hel uge for at sikre dig. En uges recovery kan være med fokus på let cardio, mobilitetsøvelser, ren kost og masser af søvn.

5. Din søvn lider også af overtræning

Har du ekstra svært ved at komme ud af sengen om morgenen? Søvn er helt essentiel for din recovery, gains og styrke af musklerne. Det er fordi at træning, især vægttræning, laver mikroskopiske revner i dine muskler, og du skal hvile for at hele og genopbygge dem. 

Hvis du oplever rastløs søvn efter en række aktive uger, så bevæger du dig på vippen af overtræning. Regelmæssig motion hjælper din søvnkvalitet, men når du overtræner, så gør det det stik modsatte. Det viser en undersøgelse publiceret i Sleep Science fra november 2015, hvor et forhøjet niveau af stresshormonet cortisol bliver forbundet med søvnløshed.

Hvor meget skal du så træne?

Det afhænger af dit fitnessniveau og sundhedsmål. Det anbefales mindst 150-300 minutter cardio af moderat-intensitet eller 75-150 minutters høj-intensitets fysisk aktivitet om ugen, plus muskelopbyggende aktiviteter af moderat og høj intensitet to eller flere gange om ugen. 

Men hviledage bør være en del af alles ugentlige træningsprogram også. Generelt kan det siges, at hvis du har et problem med overtræning, så er det en kombination af for mange intense dage i træk og ikke nok lette dage.

Bundlinien? Lad være med at gå amok hver dag. Når du har en af de hårde og intense dage, bør du efterfølge med en hviledag eller aktiv recovery. Det kan være en let vandretur, et yogahold eller fokus på åndedræt og meditation. Vigtigst af alt: Lyt altid til din krop. Vi har alle vores dårlige dage, men hvis det føles som om, hver workout er en kamp, så siger kroppen, det er tid til pause.

Løb | Aerobic-løb kan forbedre din hastighed

Løb langsommere, hvis du vil løbe hurtigere. Selvom det lyder modstridende, så kan vi fortælle, at det rent faktisk virker. På FitnessNord er vi en flok erfarne løbere, hvor nogle har mere end 20 års erfaring. Vi har alle det tilfælles at når vi løber, så skal der løbes hurtigt og det elsker vi. Der findes ikke nogen bedre følelse af at vide, man har givet sig selv 100%, når løbeturen er ovre. 

Men med tiden lærer man også noget. Det er ligeså vigtigt at skrue ned for tempoet, som det er at sprinte og løbe i intervaller. Selvom et langsommere tempo ikke giver dig samme hjertebanken, som en udfordrende løbetur gør, så danner langsomt løb fundamentet for din hastighed og overordnede succes. 

Typer af løbeture

Der findes flere forskellige måder at løbe på. Du har dine tempo-baserede løbeture, hvor hastigheden er lidt højere end dit normale tempo. Typisk med en løbelængde på omkring 6-10 kilometer. Så er der de elskede sprint-workouts, hvor du flyver med vinden gennem dine 60-sekunders sprints eller 400-meter repeats. 

Der er også løbeture, der fokuserer på at træne tempo-udholdenhed, hvor du skubber dine grænser og løber en udfordrende distance i et relativt højt tempo. Og endelig hvis du træner til maraton, halvmaraton eller ultraløb, så har du dine faste lange løb, der løbes i et normalt tempo.

Men hvad med at give din krop en pause? Hvor passer det ind? Her mener vi ikke om hviledage, men om løbeture i et let tempo. Eller aerobic-løb, som det kaldes af nogle. 

Hvad er aerobic-løb, og hvorfor er det vigtigt?

Nogle mennesker kalder det aerobic-løb og andre kalder dem for “samtale-venlige løb”. Det henviser til, at du let kan føre en samtale, mens du løber. Disse aerobic-løb varer typisk mellem 60-120 minutter, og hastigheden er omkring 60-90 sekunder langsommere end dit normale tempo. 

Det kan være svært at holde sig tilbage, det ved vi godt selv. Det er der to grunde til. Først, så er der en frygt forbundet med at miste fart, eller at du ikke får nok ud af din træning. For det andet så kræver det, at du skal være meget tålmodig. 

Men tænk over det: Hvis du træner hårdt og hurtigt hele tiden, og du ikke tager tiden til at opbygge en solid base gennem aerobic-løb, så går al dit arbejde med at forbedre din hastighed til spilde. Hvis du prøver at forbedre din tid uden at have udholdenheden til at holde det ved lige, ender det med, du enten må skrue ned eller stoppe helt, hvilket gør det til ubrugelig hastighed under et udholdenheds-event.

Det skyldes, at når du løber hurtigere, end dit aerobic-system kan klare, så reducerer opbygningen af mælkesyre i kroppen gradvist, hvor meget kraft du kan producere. Du bliver derfor nødt til at bremse ned for farten, indtil kroppen skyller det ud. Men når du træner aerobic-løb, så opbygges din udholdenhed, så du kan løbe et bestemt tempo, hvor du kun bruger dit aerobiske system. 

Aerobic-løb er samtidig en rigtig god måde at træne din løbemekanismer på, så du optimerer din teknik og formindsker risikoen for skader. Man skal kravle, før man kan gå. Så for at få det bedste ud af mekanismerne i din krop, så er det vigtigt, at de stabiliseres fuldkomment i et langsommere tempo, så kroppen med tiden kan integrere de nye mekanismer, når du løber hurtigere.

Hvordan sætter du tempoet i aerobic-løb?

Fokus på pulsen kommer til at være et essentielt værktøj til at holde styr på din indsats. Hvis dit normale tempo giver dig en puls på 150 i minuttet, så skal dine aerobic-løb ligge på 120. Hvis du bærer en fitnesstracker, så sigt efter 60-90 sekunder langsommere, som nævnt tidligere.

Og selvom disse løb kan virke kedelige, så kan du bruge tiden til også at træne hjernen. Brug derfor tiden til at sætte nye mål for dig selv. Både for fitness og professionelt, og tænk over løsninger på problemer, der har naget dig. Se på det som en form for opmærksomhedsløb. Hvor du mentalt er fuldkommen opmærksom. Opmærksom på, hvordan kroppen rammer jorden, og hvordan du bruger hele kroppen til at løbe på terrænet. Hvis du arbejder mere på at træne dine langsomme løb, så vil det i sidste ende gøre dig til en stærkere atlet både mentalt og psykisk.

Kost | 12 fordele ved Middelhavskosten

Der er mange fordele ved Middelhavskosten, der for tredje år i træk er blevet kåret til den bedste diæt i verden. Det er der også en rigtig god grund til. Skal dine spisevaner spices op, så tjek 12 fordele ved Middelhavskosten, som vi har samlet her.

1. Surprise! Du behøver ikke tælle kalorier

Du har ikke brug for nogen lommeregner til denne madplan. I stedet for at sidde med udregninger, skal du bare bytte de onde fedtstoffer ud med de hjertesunde af slagsen. Brug olivenolie i stedet for smør. Prøv fisk eller fjerkræ frem for rødt kød. Nyd friske frugter og drop i stedet de fornemme desserter, der er sprængfyldte med sukker.

Fyld din krop med smagfulde grøntsager og bønner. Nødder er også gode, men hold dig til en håndfuld om dagen. Fuldkornsbrød og vin er absolut tilladt men kun i moderate mængder. 

2. Maden er virkelig frisk

Drop frostvarerne i supermarkedet, for dem får du ikke brug for. Fokusset ligger i stedet på årstidens fødevarer tilberedt på en simpel måde, der får mundvandet til at løbe. Lav en lækker salat af spinat, agurk og tomater. Tilføj nogle græske ingredienser som sorte oliven og fetaost med lækker olivenolie som dressing.

3. En af de mange fordele ved Middelhavskosten: Brød er tilladt!

Brød er fuldstændig tilladt, men kig efter fuldkorns af slagsen. Det indeholder både flere proteiner og mineraler og er generelt sundere end hvidt brød. Prøv eksempelvis fuldkornspita dyppet i olivenolie, hummus eller tahini (som er en proteinrig pasta lavet på knuste sesamfrø). 

4. Fedt er ikke forbudt

Du skal bare vide, hvad du skal kigge efter. Den gode slags finder du nemlig i nødder, oliven og olivenolie. Alle er grundting i Middelhavskosten. Denne fedttype tilføjer smag og kæmper sygdomme som blandt andet diabetes og kræft. Modsat mættede fedtstoffer og transfedtsyrer, der gemmer sig i forarbejdet mad. Blend basilikum, pinjekerner og olivenolie, og du har en lækker pesto til dit brød.

5. Udvalget af mad er enormt

Det er ikke kun græsk mad. Kig også efter opskrifter fra Italien, Spanien, Tyrkiet og Marokko. Væg mad, der holder fast i det simple: græsk yoghurt fremfor normal, lyst kød i stedet for rødt og masser af friske frugter og grøntsager, olivenolie og fuldkorn. Husk, kikærter kan bruges til meget andet end hummus.

6. Krydderierne er lækre

Laubærblade, koriander (både blade og frø), rosmarin, hvidløg, peber og kanel giver så meget smag, at du ikke behøver række ud efter saltbøssen. Der er helsemæssige fordele også. Koriander og rosmarin eksempelvis har infektionsbekæmpende antioxidanter og næringsstoffer. Plus, det er bevist at rosmarinolie kan hjælpe med at gro et fuldere, sundere skæg.

7. Det er super let at lave!

Græske retter er ofte små tallerkner med forskellige ting, der er lettere at sammensætte, der bliver kaldt mezzes. Ligeledes i Spanien er de kendte for deres tapas. For en uformel servering kan du spise fuldkornsbrød med en selektion af oste, oliven og nødder. Quinoa er også en ting, der er let at lave, og indeholder hjertevenlige ingredienser, der både styrker din krop og holder dig mæt i længere tid.

8. Nok en af de bedste fordele ved Middelhavskosten: Du kan drikke vin!

Det er meget normalt at drikke et glas vin til dine måltider i middelhavslandene. Selv i din frokostpause på arbejdet. Kulturelt handler måltiderne nemlig også om at socialisere og slappe af. Nogle undersøgelser viser, at et glas vin for kvinder og op til to glas for mænd er godt for hjertet. Den røde drue er bedre end den hvide. Men husk nu, at det skal drikkes med måde.

9. Du kommer ikke til at sulte

Du får muligheden for at dykke ned i et væld af smagfulde retter, og det bedste er, at du fordøjer det langsomt. Sulten er ikke et problem, når du kan snacke på nødder, oliven og bidder af fedtfattig ost, når den stille sult melder sig. Feta og især halloumi (som er en ost der kan grilles!) har mindre fedt end cheddar, men stadig mindst ligeså smagfuld.   

10. Du kan tabe overflødige kilo ret let

Det lyder måske som noget sludder, at du kan tabe dig ved at spise nødder, oste og olier. Men det er endnu en af de mange fordele ved Middelhavskosten. Disse grundlæggende ingredienser kombineret med den mere langsomme spise-kultur giver dig en længere mæthedsfølelse. Det gør det lettere at følge en specifik diet. Men husk, regelmæssig motion også er vigtigt!

11. Dit hjerte vil takke dig

Stort set ALT i denne kost er godt for hjertet. Olivenolie og nødder hjælper med at sænke den “onde” kolesterol. Frugter, grøntsager og bønner renser dine årer. Fisk hjælper med at sænke triglycerider og blodtrykket. Selv et glas vin om dagen er som sagt godt for dit hjerte. Er du ikke den store fiskespiser, så bør du kaste dig ud i det nu. Smagen, farven og konsistensen er forskellig i bare laks, torsk, ørred og tun, og når du blander de mange lækre krydderier ind i billedet, så har du en oase af forskellige smagsoplevelser.

12. Du komme til at være skarpere i længere tid

De samme gode ting, der styrker dit hjerte er også godt for hjernen. Du spiser ikke dårlige fedtstoffer og forarbejdet mad, som kan føre til inflammation. I stedet er den antioxidant-rige kost fra middelhavet et stærkt og sundt hjerne-venligt valg.

Sind | Derfor er det okay, hvis du har slækket henover julen

#træningspause

Et nyt år (faktisk, årti) er startet, og det giver os mulighed for at kigge tilbage på julen. Julen handler om forkælelse. Og med forkælelse kommer også skyldfølelse. Strømmen af skyld over den ekstra portion ris a la mande, at frokosten nogle dage bestod af konfekt eller at sidde på sofaen fem timer i streg. Derfor kan det være fristende at overkompensere ved at gå ekstra hårdt til den i fitnesscenteret. Men dit forhold til fitness bør ikke bygges omkring skyld og fortrydelse. Det kan aldrig skabe bæredygtige mål og et sundt tankesæt.

Fitnesskulturen handler efterhånden mere om afstraffelse og at skubbe kroppen til sin grænse. Hvis du ikke går fra centret helt smadret og i smerter, har du så egentlig trænet? 

Julen har været den perfekte tid for dig at gå imod den giftige spiral og give kroppen den pause, den har haft brug for. Hvile er kriminelt undervurderet i det moderne samfund. Men måske skal du kigge tilbage på julen som en tid, hvor du havde mulighed for at re-introducere dig selv til konceptet om ikke at lave skid! Det har kun været en fordel. Nyd tiden på sofaen. Se så mange film som muligt. Spis resterne. Lad træningstøjet ligge i tasken. Du behøver ikke have dårlig samvittighed over det. Din krop og dit sind takker dig for det i dag.

Vend det til noget positivt

Tænk på det som et afbræk i forhold til resten af året. Normalt har din hverdag nok været planlagt til punkt og prikke. Når hvert minut af din dag er planlagt, kan det give dig følelsen af at føle dig fanget. At du har streget fitness af programmet i en tid, har til gengæld åbnet tid til, at du kunne gøre, lige hvad du ville. Tiden du har brugt sammen med dine elskede har garanteret været mere vigtig i det store billede, end den crossfit-time du missede. Det er disse øjeblikke, du vil huske for livet. Fitnesscenteret kan altid vente. 

Når du så vender tilbage til centeret igen her i det nye år, føler du dig også ambitiøs og motiveret. Det giver dig samtidig også mulighed for større gains, efter dine muskler har haft tid til at hvile ordentligt. Det kan faktisk let være, at du vil opdage, at træningen virker lettere, fremfor sværere, efter din pause.

Når du normalt er konsistent med din træning 80% af tiden, så er det helt okay, at du bruger 20% på at slappe helt af. De 10 dage på sofaen kommer ikke til at påvirke dit overordnede fitnessniveau – det lover vi dig.

Husk, at fitness er en livsstil, og det kræver, at der er en symbiose mellem kroppen og sindet, det fysiske og det psykiske. Og som vores kloge træningsredaktør her på FitnessNord altid siger: Det er er ikke den ene store McFeast menu, der gør dig tyk, ligesom det ikke er den enkelte løbetur rundt om søerne, der giver dig en sund krop.

Forskning | Alkohol forbedrer dine sprogevner, viser en undersøgelse

De af os, der har studeret fremmedsprog i skolen kender måske godt til det der med, at man gik i panik, når læreren stillede spørgsmål i klasselokalet. Men hvis man så mødte nogen i byen, som kun talte det sprog, så følte man let, at man kunne føre en dialog i sproget. Altså selvfølgelig efter, der var røget et par drinks indenbords.

Så hvorfor er det, at mennesker føler, det er så meget lettere at tale et fremmedsprog efter en øl eller to? (Det er vel ikke kun mig, vel?). En undersøgelse, der er blevet udgivet i Journal of Psychopharmology beviser, at det ikke er kun er noget vi opdigter. Det er sandt: Alkohol forbedrer dine sprogevner

Forskere fra University of Liverpool, Maastricht Universty og King’s College London samlede en flok af 50 personer med tysk som modersmål. De havde alle lært at tale hollandsk for nyligt på Maastricht Universitet. Deltagerne var derefter blevet givet en lav dosis alkohol eller en anden drikke, der ikke indeholdte alkohol. Derefter blev de bedt om at føre en samtale på hollandsk i et par minutter.

Samtalerne blev optagede og derefter bedømt at to indfødte hollændere. De vidste ikke på forhånd, hvem der havde en promille i blodet. De deltagere, der var en kende fulde fik bedre resultater, end deres sobre modparter. Utroligt nok, især når det kom til selve udtalen. Disse resultater bekræftede forskernes hypotese omkring, at alkohol forbedrer dine sprogevner.

“Det er vigtigt at pointere, at deltagerne i studiet kun indtog en lav dosis af alkohol. Med et højere niveau af alkoholindtagelse er det usandsynligt, at det vil have en positiv indflydelse på sprogudtalen,” sagde Dr. Fritz Renner fra Maastricht University. 

Hvorfor er det alkohol forbedrer dine sprogevner?

Så hvorfor er det, at alkohol forbedrer dine sprogevner? Det virker måske som en modsigelse, siden alkohol begrænser vores kognitive egenskaber. Såsom at fokusere og huske facts. Men samtidig sænker det vores sociale angst og booster selvtilliden. Det i sig selv er en hjælp, når vi taler med andre personer.

Det var også forskernes primære mål at netop teste disse modsætninger. Selvom alkoholens evne til at hjælpe mod social angst nok er en bærende faktor, så kunne de ikke helt definitvt sige, det var det.

“Vi skal være forsigtige med implikationerne af disse resultater, indtil vi ved mere om, hvad der forårsager de observerede resultater,” fortalte Dr. Jessica Werthmann fra Maastricht University.

“Den angst-sænkende effekt, som alkohol skaber i mennesker er klart en mulig løsning, men det kræver mere research.”

Så når du endelig giver slip og tager på bar, så se det som en måde, hvor du rent faktisk kan træne dine sprogkundskaber på.