Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Hvis du nogensinde føler dig magtesløs overfor fristelsen af en cheeseburger eller en donut, så er det ikke fordi, du er svag. Det er den menneskelige evolution, der har gjort det, så du mister kontrol, når det kommer til kombinationen af diverse næringsstoffer.

 

Fødevarer, der kombinerer et højt indhold af fedtstoffer og kulhydrater eller sukker kan virke som det perfekte mix. De smager så godt, at det er let at forglemme, at der faktisk er meget få eksempler af fødevarer, der kombinerer disse to næringsstoffer naturligt.

 

I tusindvis af år fik vores forfædre deres fedtstoffer og kulhydrater fra forskellige kilder: fedtstoffer fra kød og frø og kulhydrater fra vandplanter, blade, stilke og bær [1]. Det var temmelig usædvanligt for tidlige mennesker at kombinere disse fødevarer i et enkelt måltid. Som det tidlige landbrug udviklede sig, begyndte mennesker at kombinere fødevarer, såsom stivelsesholdige korn og fede mælkeprodukter.

 

I de sidste halvandet århundrede er fødevarer, der kombinerer fedtstoffer og kulhydrater til ét måltid, blevet normen for mange af os: Pizza, is, nøddeholdige chokoladebarer, kager – de har alle et højt indhold af både fedt og sukker . Men 150 år er et blink med øjet i forhold til menneskelig udvikling, og vores krop ved stadig ikke rigtig, hvad den skal gøre ved denne moderne næringsstofkombination.

 

Ifølge en ny undersøgelse er det vores krops uvanthed med disse kombinationsfødevarer, der har bidraget til den globale epidemi af fedme. Det har også medført millioner af mennesker, der føler sig magtesløse i forbindelse med valg af fødevarer. Nu ved vi mere om hvorfor.

 

Hvad får os til at vælge det mad, vi spiser?

I en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism, undersøgte forskerne omhyggeligt den måde, den menneskelige hjerne reagerer på fødevarer, der kombinerer fedtstoffer og kulhydrater[2]. Det gjorde de ved at oprette et sofistikeret system, hvor frivillige forsøgspersoner valgte mellem eller “bød på” billeder af forskellige fødevarer. Nogle af fødevarerne indeholdte kun fedtstoffer, nogle kun kulhydrater, og nogle en kombination af de to.

 

Da deltagerne traf deres beslutninger, brugte forskerne hjernescanningsteknologi til at se, hvilke dele af deres hjerner, der var mest aktive. Forsøgspersonerne valgte altid kombinationsfødevarerne.

 

Forskergruppen teoretiserede, at valget havde noget at gøre med et belønningssystem i hjernen, der frigiver den mest fornøjelsesfremkaldende dopamin som reaktion på fødevarer med den største energitæthed.

 

Det lyder ret ligetil: Når vi får et valg af fødevarer, vælger vi mennesker det, der vil give os den mest vedholdende energi. Men det er mere kompliceret end det egentlig lyder.

 

Læser du dine post-indtagelse signaler?

Tro det eller ej, vores kroppe er faktisk ret gode til at estimere energitætheden af en rent fedtholdig fødevare, når vi har spist den. Disse “post-indtagelses signaler” er afgørende for at fortælle os, hvor meget af en bestemt slags mad, vi skal spise for at forbrænde alle de kalorier, vi har brug for til dagligdagen. Når vi er mætte, så ved vi det.

 

Men af en eller anden grund er vi meget mindre i stand til at lave det samme kalorie-skøn, efter at vi har spist en kulhydratrig fødevare eller en fødevare, der indeholder en kombination af både fedt og kulhydrater.

 

Nogle af disse “efter-mads”-signaler går fra tarmen til hjernen og forårsager frigivelse af dopamin, en neurotransmitter, der hjælper med at regulere hjernens belønning og nydelsescentre. Forskerne foreslår, at forskellige tarm-til-hjernestier udviklede sig til vores kostvaner: en for fedtstoffer og en anden for kulhydrater.

 

Forskerne anslog, at den måde vores hjerner har udviklet sig på er, at disse to forskellige veje har ført til to forskellige dele af hjernen, der begge frigiver dopamin. En giver os en dosis, når vi spiser – faktisk, når vi endda tænker på at spise – en fedtholdig mad. En helt anden del af hjernen belønner os for at vælge kulhydrater.

 

Her er bagsiden: Når vi får valget mellem en fødevare, der indeholder begge, ved hjernen virkelig ikke, hvad den skal gøre, og ender med at frigøre meget mere dopamin end den ville for hver næringsstof alene. Og spoiler alert: når vi bliver belønnet for noget, har vi tendens til at gøre mere af det samme.

 

Undersøgelsen viser faktisk, at når vi bliver belønnet med denne mængde dopamin, så ændrer den vores adfærd. Handlingen af at vælge en kombination af de to bliver mindre et valg og mere til en form for afhængighed.

 

Få dårlig hjerne-feedback om dårlig mad

Forskere bruger ofte rotter eller mus i test, før de begynder at teste med mennesker. Forskerne i denne undersøgelse bemærkede, at rotter er meget gode til at regulere, hvor mange kalorier de indtager, når de fodres fødevarer, der indeholder enten fedt eller kulhydrater. Giv dem mad, der indeholder begge, og denne evne til at regulere, hvor meget de kan spise bryder sammen. Som følge heraf tager rotterne meget hurtigere mere vægt på.

 

Mennesker gør den eksakt samme tinge. Vores hjerner, der er i tvivl om, hvordan den skal belønne os for at vælge disse kombinationer, belønner os ved at give so mere. Vi kan lide belønningen, så vi gentager handlingen. Og tager på i processen.

 

Det har måske ikke haft en enorm effekt, når vi spiste en servering af korn, mælk og honning, der indeholder ca. 1 gram fedt og 27 gram kulhydrater. Men sæt en bakke med donuts foran os, hver med 11 gram fedt og 17 gram kulhydrater, og det er nemt at se, hvordan vores hjerner næsten er blevet programmeret til at hjælpe os med at tage på i vægt.

 

I selve testen baserede deltagerne deres valg på billeder af mad – ikke selve fødevaren. Ved at kombinere data om billederne valgte deltagerne med data om aktiviteten inden for hver deltagers hjerne. Da de traf deres valg, fik forskerne indsigt i, hvad der motiverede valgene.

 

En smagfuld, men ond, cyklus

I det moderne samfund er der et enormt udvalg af mad til rådighed for os. Hvis vores hjerner ikke er meget gode til at estimere, hvor mange kalorier vi får fra fødevarer, der kombinerer fedtstoffer og kulhydrater til ét samlet emne, og vi er omgivet af disse ting, så starter problemerne.

 

Over tid er dette fedt-plus-kulhydrater fødevarevalg ifølge forskerne forstærket til det punkt, at vores hjerner reagerer på disse kombinationsfødevarer. Ligesom de gør med andre stoffer, der giver os et enormt rush af dopamin. De andre stoffer? Ulovlige stoffer.

 

Som forskerne formulerede det: “En mekanisme, som det moderne fødevaremiljø kan fremme overspisning ved at kombinere fedt og kulhydrater for at forstærke belønning. Dermed lette overgangen til almindelig reaktion, som det ses i stofmisbrug”.

 

Det er kompliceret sprogbrug, men hvad der menes er, hvis du spiser denne slags fødevarer, så kan det bliver en afhængighed. Præcis på samme niveau som med heroin, kokain eller nikotin.

 

Det kan føles underligt at gå ind i en købmand eller restaurant og se på disse kombinationsfødevarer, som om de var forskellige former for stoffer, men det er ikke en dårlig måde at se på dem. Det hjælper dig med at indse at ”the struggle is real”. Men at modstå disse kombinationer – og din hjernes forvirrede signaler omkring dem – kan være netop den ting, du behøver for at bevare kontrollen over din ernæring.

 

References

  1. Dunne, J., Mercuri, A. M., Evershed, R. P., Bruni, S., & di Lernia, S. (2017). Earliest direct evidence of plant processing in prehistoric Saharan potteryNature Plants, 3(1), 16194.
  2. DiFeliceantonio, A. G., Coppin, G., Rigoux, L., Thanarajah, S. E., Dagher, A., Tittgemeyer, M., & Small, D. M. (2018). Supra-Additive Effects of Combining Fat and Carbohydrate on Food RewardCell Metabolism.

 

LÆS OGSÅ:

Nyheder | Ny forskning viser, at rødt kød er sundt

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Porno | Find ud af, om du er afhængig af porno her

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.