Nyheder | 80% af fedt forlader kroppen gennem lungerne

Har du svært ved at holde fingrene fra marcipankonfekten omkring juletid, så kan du ånde lettet på. Forskere har nemlig opdaget, at du kan komme af med de ekstra kilo blot ved at trække vejret.

Mere end 80% af kroppens fedt forlader nemlig kroppen gennem udånding, hvilket gør lunerne til det primære organ, som vi taber vægt igennem.

Mennesker har en type af fedt i blodet kaldet triglycerid, som består af tre forskellige typer at atomer – kulstof, brint og ilt.

At tabe uønsket fedt kræver, at vi åbner atomerne i triglyceridmolekyler gennem en proces, der er kendt som oxidation.

Ved at følge et hvert atoms rute ud af kroppen har et hold forskere ved University of New South Wales i Australien opdaget, at når 10 kg fedt oxideres, så forlader 8,4 kg kroppen gennem lungerne som kuldioxid (CO2). De resterende 1,6 kg bliver til vand (H2O).

Analysen viser, at den indåndede ilt, der kræves for at denne metaboliske proces kan finde sted, vejer næsten tre gange så meget end fedtet, som er “tabt”.

For at fuldstændigt oxidere 10 kg menneskeligt fedt, skal 29 kg oxygen indåndes, hvilket i alt giver 28 kg kuldioxid og 11 kg vand.

 

Ikke nyt gennembrud

Forfatterne fag forskningen, Ruben Meerman og Andrew Brown sagde:

“Intet ved denne biokemi er ny, men af ukendte årsager ser det ud til, at ingen har tænkt på at udføre disse beregninger før. Mængderne giver perfekt mening, men vi blev overrasket over de tal, der dukkede op. Disse resultater viser, at lungerne er det primære udskillelsesorgan, når det kommer til vægttab”

Det vand der dannes, udskilles i urinen, fæces, sved, åndedræt, tårer eller andre kropsvæsker og genopfyldes let. Det udåndede kulstof kan kun erstattes ved at spise eller drikke ting som mælk, frugtsaft eller sukkerholdige drikkevarer.

I hviletilstand udånder en person, der vejer 70 kg omkring 200 ml CO2 ved at tage 12 åndedrag i minuttet, hævder de. Så ved at trække vejret 17.280 gange om dagen vil de tabe mindst 200 g kulstof, med omkring en tredjedel af det vægttab foretaget i løbet af døgnets otte timers søvn.

 

Det kræver arbejde

Men for at holde vægten væk kræver det at lægge mindre tilbage gennem at spise, end der udåndes ved at trække vejret. Det kan være vanskeligt, når det kommer til den anden portion flæskesteg til julemiddagen.

Hvis du går en tur på en time, vil det hjælpe med at tabe yderligere 40 g kulstof fra kroppen, fortæller forskerne og derved hæver det samlede tab med omkring 20 procent til 240 g.

Men det arbejde bliver let udslettet af en enkelt 100 g muffin, som svarer sig til omkring 20 procent af en gennemsnitlig persons samlede daglige energibehov.

Professor Brown og Hr. Meerman sagde: ‘Fysisk aktivitet som en vægttabsstrategi er derfor let ødelagt af blot relativt små mængder (overskydende) mad.

”Vores beregninger viser, at lungerne er det primære udskillelsesorgan til fedt.

At tabe sig kræver at åbne op for kulstof, der opbevares i fedtceller, og dermed forstærke det ofte hørte du skal “spise mindre, bevæge mere”.

 Forskningen blev offentliggjort i juleudgaven 2014 af British Medical Journal.

 

LÆS OGSÅ:

Kost | Pizza er bedre morgenmad end cornflakes

Nyheder | Chokolade og rødvin kan hjælpe med at bremse kroppens aldring

Nyheder | Folk, der drikker sort kaffe er højst sandsynligt psykopater

Sundhed | 10 ting, som sunde mennesker gør anderledes end andre

Hvad er sundhed, og hvad definerer en sund livsstil? Det kan måske være svært at sætte ord på begrebet sundhed. Men hvad har sunde mennesker måske til fælles? Her kommer vores 10 bud på, hvad sunde mennesker gør. Hvilke af de 10 punkter, kan du nikke genkendende til?

 

 

1. De er ”immune” overfor helse- og slanketrends (fordi de ved, at det hele er marketingsfup)

Uanset om det er den ene eller anden nye helsetrends, der konstant bliver omtalt i livsstilsmagasinerne, som siger, du kun må spise fire citroner og en teske cayennepeber om dagen, så griner sunde mennesker bare. De ved nemlig, at helse- og kosttrends intet har at gøre med at rent faktisk være sund!

 

2. De elsker og støtter deres lokale markeder

Når du viser kærlighed og støtter dine lokale markeder og producenter, er det et andet tegn på, at du lever en sund livsstil. Lokalproduceret varer er måske dyrere, end de masseproducerede grøntsager, men de er også meget sundere.

 

3. De lytter til deres kroppe mere end en læge, og de stoler ikke blindt på en persons helseråd

I den vestlige medicinske verden kan det være farligt at stole på blot en enkelt person vurdering, når det kommer til helse og helbred. Sunde mennesker lytter til deres krop og får gerne en anden vurdering. De er også mere tilbøjelige til at y til alternative, naturmediciner så vidt muligt.

 

4. De ved, at sundhed starter med at bruge meget tid i køkkenet

Vi behøver vist ikke sige det igen. Men det er virkelig hårdt at være sund, hvis du ikke gider bruge tiden i køkkenet hver dag på at tilberede din mad. Hjemmelavet mad ER sundere end take away.

 

5. De ser madomkostninger som en form for investering i sundhedspleje

Sunde mennesker er klar over, at mange lægemidler blot er syntetiske efterligninger af planteforbindelser. For at patentere et lægemiddel skal du syntetisk ændre det, fordi intet, som findes i naturen, kan patenteres. Så derfor ser du, at aspirin er ”inspireret” af salicylsyre i hvid pilbark, og at valium ”inspireret” af forbindelser i valerianrod. Tag dette som en yderligere bekræftelse på, at rigtig, ikke forarbejdet mad faktisk er medicin for kroppen.

 

6. De stemmer både med hjernen og gaflen

Når det kommer til at spise, så nøjes sunde mennesker ikke kun med snakken. De handler! De vælger organisk, lokal mad, der er fri for genetisk modifikation, og de lader også deres holdninger komme frem ved stemmeurnerne

 

7. De er stolte af at spise næringsrige mad, som deres oldemødre ville betegne som mad

Ville din oldemor smøre margarine udover sit toastbrød, eller stege sin mad i raps- eller sojabønne-olie? Ting, som din krop bestemt hverken behøver eller trænger til? Det tror vi ikke.

8. De kigger efter korte ingredienslister, og de ved præcis, hvad de putter i deres kroppe

Før der fandtes forarbejdet mad, var der ikke noget, der hed ingredienslister. Dengang var det hele hjemmelavet mad! Brug det som et tip, når du laver mad. Sørg for at din ingrediensliter er på den korte side, og at du altid tydeligt kan udtale og identificere hver ingrediens!

 

9. De lytter til deres krop og spiser, hvad de har lyst til, når de har lyst til det

Vores kroppe er meget klogere, end hvad vi giver dem ære for. Dine cravings er ofte bare refleksioner af makro-næringsstoffer (kulhydrater, proteiner og fedt) og mikro-næringsstoffer (vitaminer og mineraler), som din krop har brug for for at bevare sin sundhed.

 

10. De spiser nok mad til at få alle de næringsstoffer, som de har brug for

Hver gang du begrænser dit indtag af kalorier og mad, så begrænser du også de næringsstoffer, du indtager. Sunde mennesker ved dette, og derfor spiser de tilstrækkeligt af de rigtige madvarer til at tilfredsstille deres krop og fylde kroppens naturlige næringsstof-bankkonto.

LÆS OGSÅ:

Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig

Kost & sundhed | 20 madvarer, der holder dig og din krop ung

Mad & Sundhed | 10 sunde madvarer, der kan gøre dig tyk

Nyheder | Chokolade og rødvin kan hjælpe med at bremse kroppens aldring

Hos FitnessNord er vi selvfølgelig glade for træning. Men vi er også glade for både chokolade og rødvin i moderate mængder. Derfor bliver vi jo ret glade, når der er nye undersøgelser, der viser, at vi godt kan synde med god samvittighed.

 

Du ved måske godt, at begge indeholder et komponent, der hedder resveratrol, som gør, at begge kan være sunde. Men i dag vil vi tale om noget andet, som der muligvis kan bremse, eller endda vende, aldringsprocessen. Research udgivet i journalen BMC Cell Biology viser, at ældre menneskeceller kan forynges ved at bruge kemikalier, der minder om resveratrol.

 

Undersøgelsen blev udført af forskere ved universiteterne i Exeter og Brighton, som begge ligger i Storbritannien. Lorna Harries, som er professor i molekylær genetik ved University of Exeter, ledte forskerne, med Dr. Eva Latorre som en af de førende forskere på holdet. Undersøgelsen bygger videre på tidligere research fra samme universitet, som fandt, at de såkaldte splejsningsfaktorer – der er en type protein – har tendens til at blive inaktive, når vi ældes.

 

I undersøgelsen tilføjede forskerne “resveralogues” eller kemikalier svarende til resveratrol, de aldrende menneskelige celler og opdagede, at disse splejsningsfaktorer blev reaktiverede. Dette gjorde igen ikke kun de gamle celler yngre igen, men cellerne begyndte også at dele igen, som unge celler normalt gør.

 

”Da jeg så, nogle af disse celler blive foryngede i kultiveringsskålen, kunne jeg slet ikke tro det”, fortæller Dr. Latorre. ”Disse gamle celler begyndte at ligne unge celler. Det var som magi”, fortæller hun.

 

”Jeg gentog eksperimentet flere gange, og hver gang blev cellerne yngre. Jeg var meget begejstret for disse implikationer og potentialet for denne research”, tilføjer Dr. Latorre.

 

Hvad er splejsningsfaktorer?

For bedre at forstå konteksten af opdagelsen, forklarede Professor Harries hvad mRNA splejsningsfaktorer er til Medical News Today.

 

“Oplysningerne i vores gener er båret vores DNA”, sagde hun. “Hver celle i kroppen bærer de samme gener, men det er ikke hvert gen, som er tændt i hver celle. Det er en af de ting, der gør en nyrecelle en nyrecelle og hjertecelle en hjertecelle”. Hun siger altså, at alle celler i kroppen stort set er ens – det er bare ikke alle dele af cellen, der er aktiveret.

 

“Når et gen er nødvendigt, bliver det tændt og sender en indledende besked kaldet et RNA, der indeholder instruktionerne til, hvad genet skal være (eksempelvis nyre- eller hjertecelle). Det interessante er, at de fleste gener kan skabe mere end én besked. ”

 

“Den indledende besked består af byggesten, der kan opbevares i eller udelades for at lave forskellige meddelelser,” tilføjede Prof. Harries. “Denne inklusion eller fjernelse af byggestenene sker ved en proces kaldet mRNA-splejsning, hvorved de forskellige blokke sammenføjes efter behov.”

 

”Det er lidt som en opskriftbog, hvor du enten kan lave en vanilje- eller chokoladekage, afhængigt af om du putter chokolade i eller ej”, forklarer hun på et mere forståeligt niveau.

 

Vi har tidligere opdaget, at proteinerne, der afgør om, hvorvidt en byggesten skal forblive eller tages ud. Dette kaldes splejsningsfaktorer. Disse proteiner er dem, der ændres mest, i takt med vi ældes.

 

Seniorer kan leve sundt hele deres liv

“Resultaterne viser, at når du behandler gamle celler med molekyler, som genopretter splejsningsfaktorernes-niveauer, genvinder cellerne nogle funktioner af ungdom”, forklarer prof. Harries.

 

“De er i stand til at vokse, og deres telomerer – kapperne på enderne af kromosomerne, der forkortes, når vi ældes – er nu længere, som de er i unge celler”.

 

“Vi blev ganske overraskede over størrelsen af resultaterne,” siger Prof. Harries til MNT. Hun sagde også, at de foryngende virkninger varede i flere uger, hvilket også var meget spændende. Opdagelsen kan snart forbedre seniorers levestandard.

 

“Dette er et første skridt i at få folk til at opleve normale levetider, men med forbedret helbred i hele deres liv,” forklarer prof. Harries. I samme note siger medforsker Prof. Richard Faragher, fra University of Brighton, at:

 

“I en tid, hvor vores evne til at oversætte ny viden om aldringsmekanismerne og livsstilsrådgivning kun er begrænset af en kronisk mangel på midler, er ældre mennesker dårligt stillede af selvindgivende science fiction. De har brug for praktiske tiltag for at styrke deres helbred, og de har brug for det i går”.

 

Prof. Harries har også delt nogle af forskernes planer for deres fremtidige undersøgelser. “Vi forsøger nu at se, om vi kan finde ud af, hvordan ændringerne i splejsningsfaktoren leder til redning af celler. Der vil snart ske nye gennembrud indenfor dette! ”

LÆS OGSÅ:

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Nyheder | Ny forskning viser, at rødt kød er sundt

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Hvad der startede som en uskyldig udfordring til en fest, endte tragisk for australske Sam. 

 

Som teenagere gør vi ofte ting, som vi kommer til at fortryde senere. Især blandt fyre er der en form for drengerøvshumor, der gør, at vi hele tiden skal slå hinanden i forskellige væddemål, hvilket ofte fører til komiske og pinlige situationer. Risici for at en af disse hændelser ender i en tragedie er dog heldigvis ret sjældne. Der er dog en nyere episode i Australien, der beviser, at udfordringer ikke altid er så uskyldige, som de ser ud.

Det startede uskyldigt

I 2010 nyder den dygtige rugbyspiller Sam Ballard en aften i selskab med flere af sine nærmeste venner. Både rødvinen og samtalerne var fritflydende. På et tidspunkt bemærkede en af selskabets gæster en lille brun skovsnegl, der kravlede over vejen over området, hvor gruppen sad og hyggede. En af drengene foreslog, at Sam skulle spise den. Uden et øjebliks tøven greb den daværende 19-årige i sin rødvinsbrandert dyret og stoppede det i munden. Aftenen fortsatte som normalt uden yderligere opmærksomhed på det uheldige bløddyr, der nød en trist skæbne. Festen antog det som om, den historie havde nået sin afslutning.

 

For Sam var det dog ikke slut. Hvad der blot skulle have været en drengestreg under en fest, skulle snart blive til et sandt mareridt. Et par dage efter at have spist sneglen, begyndte Sam at opleve ekstrem smerte i benene. I stigende grad blev han bekymret, og han gik til sin mor for at dele sin bekymring og historie omkring skovsneglen. Hun forsikrede ham dog om, at “ingen bliver syge af det”.

 

 

Ikke desto mindre blev smerten snart så slem, at Sam blev tvunget til at søge hjælp på et hospital. Optil daværende tidspunkt, havde hans mor fejlagtigt troet, at smerten måske var en tidlig indikator for multipel sklerose – en tilstand, som Sams far også lider af. Så snart familien ankom til hospitalet, opdagede lægerne dog den forfærdelige sandhed bag Sams forværrede tilstand.

 

Det viste sig nemlig, at Sam havde fået sig en livsforandrende lungeorm-sygdom. Rotte-lungeorm-parasitten, der har det videnskabelige navn “angiostrongylus cantonensis“, findes sædvanligvis hos gnavere (navnlig rotter), men kan spredes til snegle og andre bløddyr, hvis de har spist inficeret rotte- eller museafføring. Desværre for Sam havde den snegl, han havde spist, haft denne potentielt dødbringende parasit.

420 dages koma

Ormens livscyklus betyder, at en infektion med rotte-lungeorm kan have alvorlige konsekvenser for en menneskelig vært. Parasitten når faktisk ikke igennem det menneskelige fordøjelsessystem, som det normalt ville i en gnaver. Det betyder, at deres æg til tider kan blive “tabt” i vores system. I særtilfælde kan de blive begravet i vores hjerne, hvilket igen forårsager en sjælden form for meningitis kendt som eosinofil meningoencephalitis. I mange tilfælde vil inficerede patienter komme sig over denne tilstand med få langvarige bivirkninger. Sam var dog ikke så heldig.

 

Næsten umiddelbart efter diagnosen, faldt Sam ind i en koma, der forbløffende varede i hele 420 dage. Da han endelig vågnede, var han lammet og ude af stand til at bevæge sig uden en ekstraordinær indsats, og han var afhængig af pleje 24/7 for at overleve. Til sidst, mere end otte år efter den oprindelige hændelse fandt sted, døde Sam Ballard tragisk. Han blev kun 28 år.

Det er et uundgåeligt faktum, at ulykker desværre sker. At Sam og hans familie måtte lide på grund af noget, der blot skulle have været en fuldemands-joke er absolut hjerteskærende. Ikke desto mindre så tjener historien om Sam som en streng påmindelse om, at du måske aldrig ved, når noget kan skade dig. Forhåbentlig kan Sams minde være en advarsel til alle, der måske overvejer at gøre noget lignende. Især i den kommende tid, hvor julefrokosterne indbyder til lidt ekstra indenbords end normalt.

 

LÆS OGSÅ:

Sex | Oralsex på kvinder 3 gange om ugen, svarer til 700g fisk

Forhold | Folk der er venner med deres ekskærester er måske psykopater, viser et nyt studie

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

 

Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig

Vi ved alle, at en god nats søvn er godt for kroppen. Men dine sengevaner kan sige meget om dig. Her er hvad de morgenfriske, natteravnene og alle andre, bør lægge mærke til.

Er du et A-menneske eller B-menneske? Og skal du have otte timers søvn for at fungere, eller kan du klare dig med meget mindre? Vi er alle født med et internt kropsur, og i Danmark vil cirka 1/3 beskrive sig selv om morgenfriske, mens 1/3 er natteravne, og den sidste del vil falde et sted midt i mellem. Her kan du læse, hvad dit interne kropsur siger om dig.

 

Natteravne (Folk der går sent i seng)

Natteravne har flere one-night stands end deres modsætninger. Dette skyldes, at de har en mere afslappet holdning til sex, ifølge en undersøgelse fra Pennsylvania State University. Ifølge samme undersøgelse var de også mere tilbøjelige til at fantasere om uforpligtende og vild sex med fremmede.

Ifølge University of Barcelona har natteravne en tendens til at have højere IQ’er, tog større risici og var mere dristige. Men den dårlige nyhed er, at der er et tydeligt link mellem dem, som går sent i seng og negative personlighedstræk så som narcissisme. Hertil kommer, at der er en ti procent øget risiko for tidlig død for natteravnene.

 

Morgenfriske (Folk der går tidligt i seng og er tidligt oppe)

De morgenfriske elsker morgenen og er mere tilbøjelige til at være kvidrende. Det er fordi de har mere hvidt stof – fedtvævet i hjernen, der hjælper nervecellerne med at kommunikere. Det betyder, at de ofte har mere positive personlighedstræk, som optimisme og vedholdenhed end natteravnene.

De har også en tendens til at udføre opgaver bedre på arbejde eller i skole, da de er mere opmærksomme og bedre til at tilpasse sig til den normale ni-til-fem arbejdsdag. I modsætning til deres modstykker foretrækker de morgenfriske at bevæge sig i flok sammen, og de er mere tilbøjelige til at danne stærke relationer med andre ligesindede.

 

Syvsoverne (Folk der sover mere end 8 timer)

Når temperaturen falder, kan du blive fristet til at gemme dig under dynen længere og trykke på snooze-knappen lidt oftere. Men de, der sover i mere end otte timer om natten, kan være på vej til en alt for tidlig død.

Dette skyldes, at dvale kan ende med en “alvorlig søvnforstyrrelse”, der har været forbundet med hjertesygdomme, ifølge Keele University. Syvsovere kan også være forbundet med psykiske lidelser, såsom depression. Forskere i Madrid fandt desuden ud af, at der er en øget risiko for at udvikle demens.

 

Sejlerne (Folk der sover færre end seks timer)

Denne gruppe får navnet af fuglearten, der lever nærmest hele deres liv i luften. Sejlerne tilbringer måneder ad gangen under flyvning, og de får knap så meget søvn som andre fugle. Forskere mener, at fuglene er i stand til at tage seriøse lure, mens de er i luften. Selvom et liv med begrænset søvn ikke anbefales, har undersøgelser vist, at folk kan klare sig med seks timers søvn flere nætter i træk uden nogen skadelige virkninger.

Men hvis du fortsætter med minimal søvn, sætter du dig selv i højere risiko for at udvikle fedme, hjertesygdom og diabetes – som alle reducerer din forventede levetid. Især middelaldrende mænd, der sover fem timer eller færre, fordobler dobbelt deres risiko for et hjerteanfald.

 

LÆS OGSÅ:

Søvn | 4 tilskud der kan forbedre din søvn

Onani | 10 gode grunde til, at du skal onanere noget mere

Sextips | Hvad du skal gøre, hvis du er for veludrustet

 

Styrketræning | Derfor er det aldrig for sent at komme igang

”Do you even lift?”

Ifølge urbandictionary.com er det et nedladende udtryk, der bruges på bodybuilding- og fitness-fora for at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af en persons fitnessekspertise eller vægtløftningsviden. Men hvis vi retter vores opmærksomhed på forskningen, er det måske også et spørgsmål, vi i realiteten bør spørge ældre voksne. Og alle andre for den sags skyld.

 

Nicholas Rizzo mener i hvert fald, at vi bør. Han har en lederuddannelse og er fitnessforsker og indholdsdirektør for RunRepeat.com. Han bruger sin baggrund i videnskaben og hans passion for at skrive til at skabe forskningsstøttede artikler for at hjælpe andre med at træffe velinformerede beslutninger og hjælpe med positive ændringer i deres liv.Som biolog og tidligere powerløfter siger han, at motion, og især styrketræning, er “absolut kritisk” for folk, i takt med at de ældes. Og han fortæller, at videnskaben støtter op om det.

 

Det var at se sine egne forældre og hans kones bedsteforældre aldre, der førte Nicholas Rizzo til dette. Han tilbragte time efter time med at undersøge over 200 videnskabeligt støttede, peer-reviewed undersøgelser.  Han brugte 126 af disse som bevis til at skabe en liste, der demonstrerede fordelene ved vægtløftning for ældre voksne.

 

På trods af beviserne siger Rizzo, at omkring 80% af voksne ikke deltager i nok fysisk aktivitet, som det ellers anbefales. Et valg han siger er ”ekstremt farligt” og sætter dem i risiko for ”øget risiko for seriøse bivirkninger såsom forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, hjerteslag, fedme, kolesterolproblemer, diabetes, cancer, depression og endda død”.

 

Faktisk fortæller han, at der i 2008 var 5,3 millioner dødsfald på verdensplan forårsaget af manglende fysisk aktivitet ud af de 57 millioner dødsfald i hele verden. Altså knap 10%.

 

Slet ikke nok

Og mange gange er de fysiske aktiviteter, som ældre voksne engagerer i, slet ikke nok. “Mange mennesker ved, at vægtløftning er enormt gavnligt, men tror vandring eller fritidsaktiviteter er “godt nok# for seniorer,” siger han. “Der hersker denne misforståelse, at ældre personer bør holde sig væk fra enhver anstrengende aktivitet, der kan opbygge styrke såsom vægtløftning. Desværre kan dette ikke være længere fra sandheden”.

 

Rizzo henviser også til data analyseret fra National Health Interview Survey (NHIS), der er knyttet til dødsattest-data i det amerikanske National Death Index som støtte i hans påstand om, at seniorer har brug for mere motion. Og især vægtløftning, hvis man vil ældes med ynde. Dataene viste, at voksne på +65 år, hvis styrke blev trænet to gange om ugen, havde en 46% lavere dødelighed, og at styrketræning reducerer alle dødsårsager, herunder kræft og hjertedød.

 

“Jeg må indrømme, at da jeg først læste den statistik, forsøgte jeg at være kritisk og tænke på alle de andre faktorer, der kunne tage højde for forskelle, der er så drastiske”, siger Rizzo. “Forskeren i mig ønskede at bevise, at det var forkert. Heldigvis var de forskere, der havde lavet undersøgelsen, langt foran os og modbevist det allerede. De gik igennem det hele og redegjorde for alle andre potentielle faktorer fra kost, genetiske prædispositioner, ulykker, fald og mere”.

 

Den dårlige nyhed, ifølge forskere, er, at kun et mindretal af ældre voksne opfylder de nuværende styrketræningsretningslinjer.

 

Rizzo startede samtalen med sine egne forældre, efter parret trådte ind i deres 60ere. Oplevelsen, sammen med omsorgen for sin kones bedsteforældre, fik ham til at oprette en artikel om “78 videnskabsbaserede fordele ved vægtløftning for seniorer”.

 

46% lavere odds

Så præcis hvor vigtig er styrketræning for den aldrende voksen? “Der er en 46% lavere risiko for ulykke”, siger Rizzo. “Det hjælper med at holde de komplekse biologiske maskiner, som vi kører på fuldt drøn, effektive og smidige.”

 

Og hvis motion er hovedet på maskinen, så er kost halen, forklarer han. “I sig selv kan de drastisk forbedre vores sundhed og trivsel, og sammen forstærker de kun hinandens fordele. Jeg ser på det på denne måde. Forestil dig, at menneskekroppen er en bil. Vi fodrer vores bil med benzin og olie for at give de ‘næringsstoffer’, det kræver at arbejde. Hvis den benzin du fylder i bilen er dårlig, forurenet eller “nedvandet”, så kører bilen ikke så effektivt, selvom den stadig kan fungere.

Det samme kan siges om olien. Nu er alt godt, men hvis bilen aldrig er tændt og kører, så begynder den langsomt at bryde ned. Hvis benzin og olie ikke er den bedste kvalitet, men vi stadig tager bilen ud for en tur, kan den stadig arbejde videre. Hvis bilen kører en sund mængde og bliver fodret de bedste materialer, der skal til for at køre, er du mere tilbøjelig til at nyde det køretøj meget længere med mange mindre problemer”.

 

I sin artikel beskriver Rizzo fordelene ved vægtløftning, støttet af studier i hver af følgende kategorier på:

 

  • Fedme, fedt tab og metabolisk sundhed
  • Forebyggelse, nedsættelse eller delvis vending af aldersrelateret muskelforsinkelse / sarkopi
  • Reducere risikofaktorer for fald og forbedre funktionel uafhængighed
  • Livskvalitet
  • Kardiovaskulær sundhed
  • Kognitiv funktion
  • Mentalt helbred
  • Reducere dødelighedsrisikoen
  • Glykæmisk kontrol og type 2 diabetes
  • Bedre søvn
  • Aldersrelateret mitokondriel svækkelse
  • Gendannelse fra kirurgi eller sygdom

 

Videnskab: bedre livskvalitet

“Aldringsprocessen er noget, som ingen af os kan undslippe,” fortæller Rizzo. “Det kan være en temmelig skræmmende tanke, men det behøver det ikke at være, hvis vi begynder at handle nu, uanset vores alder. Ved at inkorporere vægtløftning i din livsstil, vil du opleve fordele med det samme, uanset om du er 15, 35, 55 eller 85. Pointen er, jo tidligere du starter, des bedre er det”.

Undersøgelser har vist, at de personer, der har dyrket vægtløftning som en del af deres livsstil i længere tid, er beskyttede imod alle mulige aldersrelaterede lidelser inklusiv neuromuskulære funktioner, kognitive funktioner og overordnet funktionel evne.

 

“Jeg oplevede desværre at se et familiemedlem, som virkelig var ved at kæmpe. I 80’erne kørte personen stadig bil, vedligeholdte sin have og lavede mad om søndagen til hele familien”, fortæller han. Men langsomt braste dennes evne til at gøre disse, og andre aktiviteter, betydeligt.

 

”Jeg siger ikke, at vægtløftning er den mirakelkur, der ville have forhindret alt dette i dette tilfælde,” siger Rizzo. “Hvad jeg siger er, at videnskaben viser, at hvis vi regelmæssigt løfter vægte, kan vi opretholde funktionel uafhængighed, reducere faldrisikofaktorer og opretholde, og endda, opbygge muskler og styrke. For enhver vil dette skubbe livets tilbagegangsperiode så længe som muligt, og det vil medføre du får en højere livskvalitet. Du vil leve længere, have muligheden for at tilbringe mere tid med familien, opleve milepæls-hændelser i familien som bryllup og fødsler. Generelt flere af de øjeblikke, som gør livet værd at leve. Det er aldrig for sent at komme i gang”.

 

LÆS OGSÅ:

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Krop | Denne fødevare kan øge længden på din penis naturligt

Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Dårlig ånde | Denne simple ingrediens kurerer dårlig ånde

Glem alt om mintpastiller og tyggegumme. Denne ingrediens, som mange af os har liggende, er kuren mod dårlig ånde, viser en ny undersøgelse.

 

Når det kommer til dårlig ånde, så er vi let tilbøjelige til at gribe til mintpastillerne for en hurtig kur. Men pastillerne dækker kun lugten – den kurerer den ikke. Men nu er der en uventet ingrediens, der er endnu bedre til at fjerne stinkende ånde. Det viser en ny undersøgelse.

 

Et komponent i ingefær, kaldet 6-gingerol, har vist sig at stimulere et enzym i dit spyt, der nedbryder de materialer i munden, der giver dig dårlig ånde. Det får direkte ind og fjerner dem. Et hold forskere fra Technical University of Munich eksperimenterede med, hvordan forskellige komponenter i vores mad påvirkede vores smagsløg. De fandt ud af, at ingefær øger niveauet af specifikke enzymer i vores spyt 16 gange indenfor et par sekunder.

 

Undersøgelser foretaget på mennesker viste, at enzymet var ansvarlig for at nedbryde komponenter, der indeholder svovl. Svovl er et naturligt forekommende komponent i kroppen, men det er kendt for at producere nogle ret stinkende lugte. Det er blandt andet det, der giver dine prutter den fæle lugt.

 

Da ingefær hjælper med at øge den svovl-nedbrydende proces i munden, kan den hjælpe med at reducere eftersmagen af mange forskellige madvarer. Inklusiv te og kaffe, der giver dårlig ånde.

 

”Som et direkte resultat, lugter vores ånde også bedre”, fortæller ledende forsker Professor Thomas Hofmann om undersøgelsen. Han fortæller, at opdagelsen kan bruges til at skabe nye orale hygiejneprodukter i fremtiden.

 

Andet end ingefær

Ingefær var ikke den eneste ingrediens, som man opdagede påvirkede vores ånde og smagssans. Citrussyre kunne blandt andet gøre saltede madvarer mindre saltede. Når du spiser noget syrligt, såsom en citron, så producerer du mere spyt. Og når du savler mere, nedbryder du flere mineraler i din mund. Professor Hofman opdagede, at saltniveauerne i spyttet blev hævet 11 gange, når en person spiste citrus, hvilket gør os mindre sensitive overfor salt.

 

”Bordsalt er ikke andet e natriumklorid, og natrium-ioner spiller en væsentlig rolle i selve smagen af salt”, fortæller han. “Hvis spyt allerede indeholder højere koncentrationer af natrium-ioner, skal smagsprøver have et betydeligt højere saltindhold for at smage forholdsvis salt”.

 

LÆS OGSÅ:

Klamydia | Her er de symptomer, du ikke bør ignorere

Mandepatter | Hvad er det, og hvordan slipper du af med dem?

Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Bounty proteinkugler med 100% Whey

Kirsten Vange er kreativ i køkkenet, så du ikke behøver være det. Du skal blot tjekke hendes nemme opskrifter ud, og så er det ellers ligetil.

Måske har du allerede prøvet den lækre opskrift på bananbrød med Whey 100%.

Men nu er hun altså tilbage og har lavet lækre bounty proteinkugler – endnu engang med Fitnessnords eget proteinpulver. Hvilket gør dem til den ultimative proteinsnack – og så er de helt uden sukker.

Du får opskriften her:

50 g Fitnessnord Vanilla Milkshake Protein Powder

30 g sødemiddel

50 kokosmælk (den cremede del)

50 g kokosmel

30 g kokosfibre (eller mere kokosmel)

Vaniljedråber

0,5 banan

70 g sukkerfri chokolade

Kokosflager

 

Sådan gør du:

1. Mix alle ingredienserne sammen undtagen chokoladen og kokosflagerne.

2. Rul små kugler ud af dejen.

3. Sæt dem i køleskabet.

4. Smelt chokoladen.

5. Rul alle kuglerne i den smeltede chokolade og top dem med kokosflagerne.

6. SPIS!

Så nemt kan det gøres. God fornøjelse.

For yderligere inspiration og lækre foodporn-billeder så tjek Kirstens instagram ud her: @kirstenvange

LÆS OGSÅ:

Træning og kost | De 7 bedste madvarer til hurtig recovery