Kombucha

Hvad er kombucha?

I kølvandet på andre helsetrends som skyr, kefir, açai-bær og kokosvand, er kombucha blevet sundhedsbloggere og fitness-magasiners seneste go-to helsedrik, med dens enorme fordele, der både påvirker din hjerne, dit hjerte og (især) dit tarmsystem.

af: Redaktionen

Kombucha er en drik brygget på te, sukker og bakterier, som i øjeblikket oplever stor popularitet i mainstream-medierne.  Tilhængere af drikken lovpriser dens vidunderlige egenskaber, der inkluderer forbedret fordøjelse, forhøjet energi, og dens evne til at lindre stress. Den potente drik har en eddike-lignende duft, og smagen bliver beskrevet som alt fra en let rådden æblecider til fermenterede æbler. Hvis du overvejer at hoppe med på kombucha-vognen, men mangler lidt mere information, så led ikke længere: Vi har samlet alt, hvad du behøver at vide, inden du tager på dit første kombucha-eventyr!

Hvad er det?

Selvom kombucha er på alle virtuelle helseblogger-læber lige nu, er det reelt ikke en moderne drik. Vi skal faktisk hele 2000 år tilbage til Qin-dynastiet i Kina, hvor drikken var kendt som den ”udødelige helse-eliksir” og jævnligt blev indtaget som en kur for at bekæmpe inflammatoriske lidelser såsom gigt.

Senere er der rapporter om, at drikken også er kommet til Rusland, inden den ramte de kropsorienterede hippie-samfund i 1970’erne.  I de moderne tider har kombucha-entusiaster brugt drikken som en hjemmekur mod alt fra acne og træthed til forstoppelse og forhøjet blodtryk. Nogle af de mest hengivne fans mener endda, at drikken kan være med til at formindske risikoen for kræft.

Kombucha er overraskende let at lave, og processen minder lidt om, når man laver en surdej. Udover en stor glasbeholder, kræver det kun te, sukker og en kombucha-svamp. Kombucha-svampen bliver i internationale folkemunde også kaldt en SCOBY (Symbiotic Culture of Bacteria and Yeast) – altså en levende koloni bestående af en symbiose mellem bakterier og aktive gærceller. Svampen bliver lagt i bunden af beholderen, og teen – normalt en grøn eller sort te – bliver hældt oveni, hvorefter blandingen skal gære i alt fra 7-30 dage. Det færdige produkt har en naturlig, boblende konsistens, der er et perfekt alternativ til sukkerholdige læskedrikke.

Under denne fermenteringsproces vil der langsom dannes et nyt, tyndt lag af bakterier på toppen af svampen. Når fermenteringsprocessen er ovre, kan denne nye del af svampen tages op og benyttes til at brygge nye drikke, mens resten af væsken i beholderen er klar til at drikke. Ligesom surdej bruger du altså dele af din nuværende drik til at skabe basen til din næste.

kombucha

Men okay – en fermenteret drik?

Helsebutikker og trendy restauranter har længe haft fermenterede produkter på menuen, selvom du måske ikke har lagt mærke til det. Kefir, skyr, surkål og kimchi er alle madvarer, der har været igennem en fermenteringsproces.

Alle fra helsefreaks til stjernekokke har fået øjnene op for, hvor mange fordele der er ved at indtage mad, der er rig på de sunde probiotika, som er mikroorganismer, der minder om den samme form for ”gode bakterier”, vi finder i vores tarmsystem. 80% af hele dit immunforsvar ligger i tarmsystemet, så du kan selv regne ud, hvor vigtigt det er, at opretholde en fin balance i tarmene.

En del research har faktisk bevist, at indtagelse af probiotika kan være med til at bekæmpe forkølelser, sænke dit kolesteroltal og forstærke dit tarmsystem, så du er mere resistent overfor diarre, diverse madallergier og irritabelt tarmsyndrom.

De mange fordele ved den sunde eliksir er meget imponerende, men det er vigtigt at bide mærke i, at undersøgelserne indtil videre kun er foretaget på rotter – selvom resultaterne dog lyder lovende. En undersøgelse viste, at rotter, som mæskede sig i den fermenterede drik, og efterfølgende blevet udsat for stress, producerede flere antioxidanter og tog mindre skade af det, end deres kombucha-frie artsfæller. Derudover modvirkede kombuchaen faktisk tidligere stressskader fra deres immunsystem. Kombucha er derfor ikke kun forebyggende men også modvirkende.

Hvordan lyder dommen?

Den fermenterede driks mange positive egenskaber lyder bestemt appellerende, men det kan være svært at holde hygiejnen i top, hvis man brygger den derhjemme uden de rigtige redskaber. Derfor er det vigtigt, at man tager sig nogle forholdsregler, inden man kaster sig ud i at brygge drikken selv.

En så stor bakteriekoloni har høj risiko for at blive kontamineret, hvilket kan lede til uheldige situationer som maveproblemer, grundet det høje bakterietal. Laver du kombuchaen i eksempelvis keramiske beholdere, er der yderligere farer, da syren i teen kan trække bly ud af de beholderne, som kan kontaminere drikken med toksiner.

Selvom drikken starter ud med både koffein og en ordentlig portion sukker, bliver det meste dog fermenteret væk, og i slutproduktet vil der maximalt være 1-2 gram sukker per cirka 240 ml væske. Sukkerindholdet er dog væsentligt mindre end i sodavand og selve processen, hvor man tilfører sukkeret er også anderledes. Hvor læskedrikke oftest bliver sødet med sukker, bliver kombuchaen nærmest fodret med sukker for at opnå slutresultatet. Derfor forsvinder det meste også undervejs.

Kombuchakonklusionen

Det vil altså sige, at der er utrolig mange fordele ved kombucha, som opvejer den lidt mærkværdige smag. Er du ikke erfaren med at brygge kombucha, vil vi dog klart anbefale at du holder dig til færdigblandede drikke i stedet for at brygge det selv, så du undgår uheldige overraskelser og ødelægger balancen i din mave.  Se for eksempel vores udvalg af færdigblandet kombucha med forskellig smag.

LÆS OGSÅ:

Proteiner før træning – er det nødvendigt?

Hvad er fiskeolie?

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.