pasta

Kost | Undersøgelse viser, at pasta ikke får dig til at tage på

Diæter med fokus på et lavt indhold af kulhydrater, såsom Whole30 og Keto, er meget populære. Mange antager, at du bør undgå at spise for meget pasta – og andre raffinerede kulhydrater – hvis du gerne vil tabe dig. 

Men en ny undersøgelse antyder, at den antagelse vi har omkring, at indtagelse af pasta er med til at øge din vægt, slet ikke har noget på sig.

Forskningen blev for nyligt offentliggjort i BMJ Open af forskere ved St. Michael’s Hospital i Canada og viser undersøgelser, der er foretaget gennem 30 kontrollerede forsøg, blandt 2488 deltagere. De spiste alle pasta tre gange om ugen i stedet for andre kulhydrater. Samtidig holdte de sig til en lav-glykæmisk index kost. Forskerne bag undersøgelsen understregede, at det var en afgørende faktor for undersøgelsen, at netop denne kost blev fulgt.

Den lave GI-kost er baseret på konceptet omkring glykæmisk index, hvilket rangerer madvarer ud fra den hastighed som det tager kroppen at nedbryde det for at danne glukose.

Pasta har et lavt glykæmisk index, hvilket betyder, det medfører mindre stigninger i blodsukkerniveauet end de fleste andre raffinerede kulhydrater såsom ris og hvidt brød.

3,3 portioner pasta

De deltagende spiste gennemsnitlig 3,3 portioner pasta om ugen i stedet for andre kulhydrater. Hver portion svarede omtrent til en halv kop kogt pasta. Forskerne opdagede at de deltagende i dette eksperiment faktisk tabte sig omkring 0,5 kg. Det skete over en gennemsnitlig opfølgning på 12 uger. 

“Undersøgelsen viste, at pasta ikke bidrog til vægtforøgelse eller stigning i kropsfedt,” fortæller Dr. John Sievenpiper, som er klinisk forsker ved hospitalets kliniske ernæring og risiko-modificerings center.

“Faktisk viser analysen et mindre vægttab. Så i modsætning til bekymringerne, så kan pasta faktisk være en del af en sund kost, eksempelvis en lav-GI diæt.”

Undersøgelsen konkluderer derfor, at pasta ikke bidrager til mere kropsfedt. Og tværtimod kan være med til vægttab, i forhold til andre kulhydrater med et højere GI.

Forskerne tilføjer dog, at der skal mere research til for at konkludere, om pasta også kan bidrage til vægttab i forhold til andre sunde diæter.

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.