Keto

Helse | Hvad er Keto Crotch?

Inden for de sidste par uger er der dukket et nyt begreb op på flere fitness- og helsesider, og svarene på de mange spørgsmål er sparsomme. Det drejer sig om fænomenet “keto crotch”, som er en ildelugtende udladning fra skeden, der eftersigende er en mindre behagelig sideeffekt ved en ketogen diæt.

 

Hvad er keto-crotch?

Begrebet kan spores tilbage til en Reddit-tråd fra sidste år, der omhandler den ketogene kost, som fik flere kvinder til at dele deres historier om, hvordan de havde fået ildelugtende skeder, og mistænkte at deres kost havde noget med sagen at gøre. Nogle af kvinderne fik diagnosen bacterial vaginosis, som er en almindelig infektion i skeden, der er forårsaget af bakterier. Andre påstod bare, at de havde udladning og lugt, men ikke kendte årsagen. Er der noget bag begrebet “keto crotch”, eller er det bare endnu en internet-forårsaget panik? Det er svært at sige.

 

Det siger forskningen

Der er begrænset forskning, når det kommer til, hvordan din kost påvirker helbredet i skeden, siger Caroline Mitchell, som ifølge mediet Refiney29 er afdelingsleder med speciale i skeden hos Massachusetts General Hospital. Hun siger, der er absolut ingen research, der forbinder en ketogen diæt med at skulle have bivirkninger  for skedens helbred. Det er korrekt, at der er et link mellem tarmen og skeden, men det er ikke en “direkte, lige linie”, forklarer hun. Med andre ord, så vil specifikke madvarer ikke drastisk ændre din skedes helbred. Uanset hvad Kim Kardashian forsøger at bilde os ind, at ananasjuice kan gøre.

Når det er sagt, så er der research der påviser, at hvis du følger en kost, der er høj på fedt, så er der en øget risiko for bacterial vaginosis (BV). En ketogen kost består af at man spiser meget fedt, en moderat mængde proteiner og en lille mængde kulhydrater. Faktisk så skal procentdelen af fedt i en rigtig ketogen kost være  55-60% af alle de makronæringsstoffer, du indtager. Så selvom det ikke er langt ude at tro, at en konsistent høj fedt ketogen kost teoretisk kan påvirke din risiko for problemer i skeden, er der også andre væsentlige faktorer, der spiller ind, når det kommer til at få BV (såsom antallet af sexpartnere og kondombrug).

Er det det værd?

Infektioner i skeden er bestemt ikke verdens undergang. Men de er heller ikke noget, du ligefrem gerne vil have. Og de kan være svære at komme af med. Hvis du følger en ketogen kost, og du opdager, at du hyppigere har problemer med skeden end normalt, så er det værd at besøge læge eller gynækolog. De kan hjælpe dig  med til at finde ud af, om det er din kost eller andre faktorer, der bidrager til dine problemer.

Selvfølgelig er der forskellige grunde til, hvorfor folk er tiltrukket af en ketogen kost, men det er værd at gentage, at det ikke nødvendigvis passer til alle.

Kosten er så restriktiv, at den bør overvåges af en læge. Udover “keto crotch” så er der andre ubehagelige bivirkninger, såsom “keto flu”. Og selvom folk siger, at det er effektivt for vægttab, så er det en kost, der prædiker, at bestemte vigtige makronæringsstoffer er forbudte, hvilket kan skade dig i det længere løb.

Så hvis du ikke følger en ketogen kost af helbredsmæssige årsager og bare gerne vil prøve den såkaldte “effektive slankemetode”, så bør du spørge dig selv, om det er en infektion i skeden værd? Oveni de andre helseproblemer, det kan medføre. Ud fra hvad vi ved om denne specifikke kost, så virker det til, at “keto crotch” blot er endnu en grund til, at du bør holde dig langt væk!

 

LÆS OGSÅ: 

Kost | 12 snacks der giver dig god energi, når du er helt udkørt!

Sundhed og Ernæring | Hvornår du spiser kan være lige så vigtigt som hvad du spiser

Kvinder | De 7 største helsemyter for kvinder

Kendte | Jennifer Lopez droppede sukker og kulhydrater i 10 dage

Jennifer Lopez opdagede, at hun var totalt afhængig af sukker, da hun droppede sukker og kulhydrater fuldstændig på en 10 Day Challenge.

 

Du har sikkert allerede hørt om Jennifer Lopez og Alex Rodriguez imponerende 10-dages, nul sukker, nul kulhydrater-udfordring. Parret delte hvert trin af deres rejse på Instagram og overbeviste på den måde også andre celebs om at deltage i udfordringen!

Jennifer Lopez har fortalt, at det faktisk var hendes personlige træner Dodd Romero, der havde foreslået udfordringen som et led i forberedelserne til en kommende film. I et interview med TV-værten Ellen (DeGeneres, red.) fortalte hun, at hendes personlige træner havde sagt, ”lad os gøre noget, lad os hæve barren”.

Romero vidste godt, at det var meget at bede om, da en stor del af Jennifer Lopez’ kost består af netop sukker og kulhydrater, men alligevel blev de enige om, at hun helt skulle droppe begge dele i ti dage. Det viste sig at være rigtig, rigtig svært for stjernen.

 

Så hårdt var det

Det mest uventede for J. Lo var imidlertid, hvor hårdt hun blev ramt af det både fysisk og mentalt. Om at droppe sukkeret 100% sagde hun: “Ikke alene får du hovedpine, men det føles som om du er i en alternativ virkelighed eller et andet univers”. Selvom hun ikke havde lyst til at indse det, så blev det meget åbenlyst for hende, at hun var dybt afhængig af sukker, fordi hun ganske enkelt tænkte på det konstant. “Hvornår kan jeg få sukker igen? Jeg skal have kager og så skal jeg have brød og så skal jeg have brød med smør,” var tanker, der konstant løb gennem Jennifer Lopez’ hoved i begyndelsen af udfordringen.

Heldigvis lærte hendes krop at tilpasse sig diæten. Det var virkelig svært i begyndelsen, hvilket var den helt store test. Selvdisciplin var den eneste vej frem og hun var nødt til hele tiden at berolige sig selv ved for eksempel at sige, “det er kun 10 dage, du kan klare det,” og på den måde indstillede hun sig selv på, at selvom det bliver hårdt, så kommer slutningen nærmere og nærmere.

Løbende fandt hun ud af, at det var helt værd. Hun oplevede at hun følte sig mindre og at hendes oppustethed begyndte at aftage sig, hvilket føltes rigtig godt. Faktisk føltes det så godt, at stjernen udskiftede sin sukkerafhængighed med en afhængighed af at føle sig godt tilpas. “Du bliver også afhængig af den følelse også,” har hun fortalt.

 

Eftermælet af udfordringen

Efter at have gennemført udfordringen og efterfølgende gå tilbage til sin regelmæssige kost, opdagede Jennifer Lopez at hele hendes tilgang til sukker også havde ændret sig. Da hun efter de 10 dage igen måtte spise sukker og kulhydrater, viste det sig at hun slet ikke havde den samme store lyst til det længere. Tværtimod havde hun lyst til at prøve udfordringen igen. Og igen. Første gang var hård, men på den lange bane er det noget, hun tror, hun godt kan vænne sig til.

Tip: Hvis du er ligesom Jennifer Lopez og har lyst til at kvitte din sukkerafhængighed, så er ‘en kold tyrker’ ikke den bedste løsning for alle. Hvis man er vant til at spise sukker hver dag og måske har levet sådan i årevis, så er det bedre at fokusere på at tage små skridt i den rigtige retning. Så i stedet for at spise chokolade hver dag, er det et godt tip at droppe mælkechokoladen, der ofte indeholder store mængder sukker og fedt, og i stedet udskifte den med et enkelt stykke mørk chokolade som kan nydes hver anden dag og derefter arbejde sig hen mod helt at droppe sukkeret trinvis.

 

LÆS OGSÅ:

Krop | Gæt hvad denne madvare kan gøre ved en helt bestemt kropsdel

Sådan fik 51-årige Janet Jackson sin figur tilbage, kun 8 måneder efter hun fødte.

Hollywoods lækreste | Jennifer Lopez’ utrolige krop

Nyheder | Der er noget i dit køkken, der kan have gjort din penis mindre

Perfluoralkylforbindelser (PFC’er) er en gruppe af kemikalier, hvis unikke atomegenskaber bliver brugt til at gøre mange daglige produkter mere bekvemme. Mest mærkværdigt udgør PFC’er nonstick-belægningen på køkkengrej, giver vand-, olie- og pletafvisende overflader på stoffer og tæpper, og bruges til at skabe en fedtbestandig emballage til fedtede fødevarer.

Alligevel, som så mange ‘mirakel’-kemikalier opdaget eller skabt i det 20. århundrede, har PFC’er nogle alvorligt uhyggelige virkninger, som vi først for nylig har begyndt at dokumentere og forstå.

En voksende bunke af bevismateriale har allerede helt overbevisende fastslået, at PFC’er kan skade det menneskelige reproduktive system ved at forstyrre kroppens hormonbalancehormonsignaleringen.

I en nyere undersøgelseI den seneste, og absolut mest håndgribelige, undersøgelse af kemikaliernes indvirkning, har et hold fra Padua i Italien opdaget, at unge mænd, der voksede op i et område med PFC-forurenet drikkevand, både har betydeligt mindre penisser og dårligere sædkvalitetmindre fertil sæd, end andre mændde der voksede op med rent vand.

Veneto-regionen, hvor Padua-provinsen ligger, er en af fire områder i verden, der er kendt for at være stærkt forurenet med PFC’er. De andre medlemmer af denne deprimerende klub er Dordrecht-området i Holland, Shandong-distriktet i Kina og Mid-Ohio-dalen i West Virginia, hvor et DuPont-anlæg dumpede en masse affald i en flod (samtidig med at de dækkede for beviser for faren ved PFC’er).

Kemikaliet blev første gang fundet i 1977, og forskere mener, at det er så svært at nedbryde, at det højst sandsynligt vil eksistere på jorden, længe efter at menneskeheden er blevet udryddet.

Det er svært at undgå kemikaliet 100%, men indtil brugen af PFC bliver bandlyst, og vi finder en måde, hvorpå vi sikkert kan fjerne kemikaliet fra kroppen, så er det bedste, du kan gøre for dig selv og din penis, at kigge efter produkter med, hvor der specifikt står ”PFOA-free” på emballagen.

LÆS OGSÅ: 

Her er den perfekte penis – ifølge 105 kvinder

Hvilken kropstype har du?

Klamydia | Her er de symptomer, du ikke bør ignorere

Nyheder | Folk, der drikker sort kaffe er højst sandsynligt psykopater

Vi kender nok alle nogen, som drikker deres kaffe uden nogen form for tilsætning. Det kan måske for nogen være en lidt for bitter oplevelse, når der findes så mange mælkeholdige og søde alternativer. Men nu er der lavet en undersøgelse, der viser en endnu mørkere side, af de folk, som foretrækker deres kaffe helt sort.

Ifølge en rapport udgivet af to psykologer fra University of Innsbruck i Østrig, er der en god chance for, at hvis man rent faktisk nyder en sort kaffe, kan man måske være en psykopat. Dårlige nyheder for kaffesnobber. Nu er det måske på tide at genoverveje den morgenespresso, du har været så afhængig af.

Forskningen, som er offentliggjort som en del af “Appetite: Multidisciplinary Research on Eating and Drinking“, beskriver tegn på, at de personer, der foretrækker en overdrevent bitter eller stærk smag, kan have en tendens til negative personlighedstyper. Ifølge selve artiklen viste undersøgelser på to amerikanske prøver en klar sammenhæng. “Resultaterne af begge undersøgelser bekræfter hypotesen om, at bitter smagspræferencer er positivt forbundet med ondskabsfulde personlighedstræk, med det mest normale forhold til hverdags sadisme og psykopati”.

Graver vi lidt dybere ind i videnskaben, bliver situationen endnu værre for kaffedrikkere. Tidligere undersøgelser har allerede fastslået, at de, der foretrækker sødere smagsoplevelser, har større sandsynlighed for at have “høje niveauer af tilpasning”, ifølge hjemmesiden “Health”. Undersøgelsesforfatterne Tobias Greitemeyer og Christina Sagioglou konkluderede begge, at det omvendte også var sandt. Det betyder, at “resultaterne [af deres eksperiment] antyder, at jo mere folk foretrækker bittert smagende mad og drikkevarer, er stabilt bundet til, hvor mørk deres personlighed er”.

Ikke kun kaffe

Denne åbenbaring er dog ikke kun begrænset til en kærlighed til sort kaffe. Greitemeyer og Sagioglou mener også, at korrelationen udvides til at omfatte andre bitre mad og drikkevarer, såsom kale, radiser og tonic-vand. I en nøddeskal betyder del, at hvis du kender nogen, der nyder en sort og stærk morgenkaffe, efterfulgt af en kale super-smoothie, skal du stoppe vedkommende til enhver pris :-p.

På trods af de overbevisende beviser i undersøgelsen har forskerne dog understreget behovet for forsigtighed. I en udtalelse til “Health” fortæller professor i psykologi ved Roosevelt University, Stephen Meyers, at i virkeligheden var sammenhængen mellem smagspræferencer og personlighed sandsynligvis “meget lille”. Han tilføjede at “du er mere tilbøjelige til at lære, om en person har aggressiv eller psykopatiske tendenser i en restaurant ved at se, hvordan de behandler dig eller deres tjener”, end du er ved at overvåge deres kaffevaner. Faktisk siger selv forskerne, at “der er etableret en forbindelse mellem smagspræference og personlighed, men beviserne er stadig knappe”.

Selvom beviserne, som forbinder kaffe og potentielle seriemordere stadig er lidt gennemhullede, forekommer det os klart, at vi har mere grund end nogensinde at nærme sig sorte kaffedrikkere med forsigtighed. Bare fordi nogen kan lide kale, betyder det ikke, at de ikke er Hannibal Lecter. Men man ved aldrig ;-).

LÆS OGSÅ:

Forhold | Folk der er venner med deres ekskærester er måske psykopater, viser et nyt studie

Dårlig ånde | Denne simple ingrediens kurerer dårlig ånde

Alkohol | Jo mere du drikker, jo mere intelligent er du

Nyheder | Chokolade og rødvin kan hjælpe med at bremse kroppens aldring

Hos FitnessNord er vi selvfølgelig glade for træning. Men vi er også glade for både chokolade og rødvin i moderate mængder. Derfor bliver vi jo ret glade, når der er nye undersøgelser, der viser, at vi godt kan synde med god samvittighed.

Du ved måske godt, at begge indeholder et komponent, der hedder resveratrol, som gør, at begge kan være sunde. Men i dag vil vi tale om noget andet, som der muligvis kan bremse, eller endda vende, aldringsprocessen. Research udgivet i journalen BMC Cell Biology viser, at ældre menneskeceller kan forynges ved at bruge kemikalier, der minder om resveratrol.

Undersøgelsen blev udført af forskere ved universiteterne i Exeter og Brighton, som begge ligger i Storbritannien. Lorna Harries, som er professor i molekylær genetik ved University of Exeter, ledte forskerne, med Dr. Eva Latorre som en af de førende forskere på holdet. Undersøgelsen bygger videre på tidligere research fra samme universitet, som fandt, at de såkaldte splejsningsfaktorer – der er en type protein – har tendens til at blive inaktive, når vi ældes.

I undersøgelsen tilføjede forskerne “resveralogues” eller kemikalier svarende til resveratrol, de aldrende menneskelige celler og opdagede, at disse splejsningsfaktorer blev reaktiverede. Dette gjorde igen ikke kun de gamle celler yngre igen, men cellerne begyndte også at dele igen, som unge celler normalt gør.

”Da jeg så, nogle af disse celler blive foryngede i kultiveringsskålen, kunne jeg slet ikke tro det”, fortæller Dr. Latorre. ”Disse gamle celler begyndte at ligne unge celler. Det var som magi”, fortæller hun.

”Jeg gentog eksperimentet flere gange, og hver gang blev cellerne yngre. Jeg var meget begejstret for disse implikationer og potentialet for denne research”, tilføjer Dr. Latorre.

Hvad er splejsningsfaktorer?

For bedre at forstå konteksten af opdagelsen, forklarede Professor Harries hvad mRNA splejsningsfaktorer er til Medical News Today.

“Oplysningerne i vores gener er båret vores DNA”, sagde hun. “Hver celle i kroppen bærer de samme gener, men det er ikke hvert gen, som er tændt i hver celle. Det er en af de ting, der gør en nyrecelle en nyrecelle og hjertecelle en hjertecelle”. Hun siger altså, at alle celler i kroppen stort set er ens – det er bare ikke alle dele af cellen, der er aktiveret.

“Når et gen er nødvendigt, bliver det tændt og sender en indledende besked kaldet et RNA, der indeholder instruktionerne til, hvad genet skal være (eksempelvis nyre- eller hjertecelle). Det interessante er, at de fleste gener kan skabe mere end én besked. ”

“Den indledende besked består af byggesten, der kan opbevares i eller udelades for at lave forskellige meddelelser,” tilføjede Prof. Harries. “Denne inklusion eller fjernelse af byggestenene sker ved en proces kaldet mRNA-splejsning, hvorved de forskellige blokke sammenføjes efter behov.”

”Det er lidt som en opskriftbog, hvor du enten kan lave en vanilje- eller chokoladekage, afhængigt af om du putter chokolade i eller ej”, forklarer hun på et mere forståeligt niveau.

 

Vi har tidligere opdaget, at proteinerne, der afgør om, hvorvidt en byggesten skal forblive eller tages ud. Dette kaldes splejsningsfaktorer. Disse proteiner er dem, der ændres mest, i takt med vi ældes.

Seniorer kan leve sundt hele deres liv

“Resultaterne viser, at når du behandler gamle celler med molekyler, som genopretter splejsningsfaktorernes-niveauer, genvinder cellerne nogle funktioner af ungdom”, forklarer prof. Harries.

“De er i stand til at vokse, og deres telomerer – kapperne på enderne af kromosomerne, der forkortes, når vi ældes – er nu længere, som de er i unge celler”.

“Vi blev ganske overraskede over størrelsen af resultaterne,” siger Prof. Harries til MNT. Hun sagde også, at de foryngende virkninger varede i flere uger, hvilket også var meget spændende. Opdagelsen kan snart forbedre seniorers levestandard.

“Dette er et første skridt i at få folk til at opleve normale levetider, men med forbedret helbred i hele deres liv,” forklarer prof. Harries. I samme note siger medforsker Prof. Richard Faragher, fra University of Brighton, at:

“I en tid, hvor vores evne til at oversætte ny viden om aldringsmekanismerne og livsstilsrådgivning kun er begrænset af en kronisk mangel på midler, er ældre mennesker dårligt stillede af selvindgivende science fiction. De har brug for praktiske tiltag for at styrke deres helbred, og de har brug for det i går”.

Prof. Harries har også delt nogle af forskernes planer for deres fremtidige undersøgelser. “Vi forsøger nu at se, om vi kan finde ud af, hvordan ændringerne i splejsningsfaktoren leder til redning af celler. Der vil snart ske nye gennembrud indenfor dette! ”

LÆS OGSÅ:

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Nyheder | Ny forskning viser, at rødt kød er sundt

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Alkohol | Jo mere du drikker, jo mere intelligent er du

Gode nyheder optil julefrokost-sæsonen! Åbenbart viser det sig, at højere intelligens kan bindes sammen med alkoholforbrug.

Ja, du læste rigtigt. Hos FitnessNord anbefaler vi selvfølgelig ikke, at man drikker for meget alkohol. Men nu viser studier, at der er en sammenhæng mellem folks intelligens og den mængde alkohol, de indtager.

Intelligente mennesker drikker mere, sammenlignet med dem, som er knapt så kløgtige, der er tilbøjelige til at drikke mindre. Det fortæller Satoshi Kanazawa, psykolog med speciale i evolutionær adfærd. Grundlaget for denne hypotese – hvorfor mennesker vil have, hvad de vil – er vigtig at forstå.

Det ligger i vores historie

Først og fremmest så har alkoholiske drikkevarer ikke altid været tilgængelige. De tidligste mennesker på jorden har måske fuldet sig, men kilden ville have været fermenteret frugt eller andre fødevarer. Produktionen af alkohol skete meget senere, hvilket gør det til en evolutionær nyhed.

“Hypotesen vil derfor forudsige, at mere intelligente personer måske hellere foretrækker at drikke moderne alkoholholdige drikkevarer (øl, vin og destilleret spiritus) end mindre intelligente personer, fordi stoffet og måden det indtages på, begge evolutionære nyheder”, skriver Kanazawa på Psychology Today.

“I overensstemmelse med hypotesens forudsigelse, vokser mere intelligente børn, både Storbritannien og USA, op, til at indtage alkohol både hyppigere og i større mængder, end de mindre intelligente”.

Men det skyldes ikke, at de, der kommer fra en højere socioøkonomisk baggrund, har råd til at drikke mere. Eller de socialiserer i kredse, hvor der generelt drikkes mere, siger han.

“Det ser ud til at være deres intelligens selv, snarere end sammenhænge af intelligens, der får dem til at drikke mere,” tilføjer han. Og det er ikke det eneste: nogle undersøgelser har faktisk vist sammenhæng mellem at drikke alkohol og booste din hjerne. Det er ellers let at antage, at øl gør dig dummere. Især efter at du har set din ven efter en håndfuld fadøl. pesker på jorden har måske fuldeget senere, hvilket gør det til en evolutionær De tidligste mennesker på jorden har måske fulde

Men silikonen, der findes i øl, hjælper faktisk din hjerne ved at beskytte den mod en opbygning af diverse komponenter, der kan føre til en nedgang i din kognitive evne. Undersøgelser fra Loyola University i Chicago viste, at moderate drankere var 23% mindre tilbøjelige til at udvikle Alzheimer’s.

Bobler virker også

Champagne har også vist sig at kunne gøre den samme ting. Det skyldes, at champagne indeholder et specifikt kemikalie, der kan bremse den del af hjernen, der er ansvarlig for at hukommelsen siver. Fenolsyre har vist sig at være forbundet med forøgelse hjernens hukommelsesfunktioner, viser flere studier.

Et hold a forskere fra Reading University testede de hjerne-boostende fordele af champagne i 2013. De gav rotter den boblende drik hver dag i seks uger, og udfordrede dem derefter til at gennemføre en labyrint. Rotterne, som ingen alkohol havde indtager, havde en succesrate på 50% i labyrinten, mens dem, der havde nydt godt af boblerne, havde en succesrate på 70%.

Ledende forsker, Edward Neafsey, understreger dog: ”Vi anbefaler ikke, at ikke-drikkere begynder at drikke. Men moderat druk – hvis det virkelig bliver holdt moderat – kan være gavnligt”.

Selvom undersøgelserne ikke viser noget om snaps, så kan du stadig gå til de kommende julefrokoster med lidt bedre samvittighed over at drikke lidt mere end normalt.

LÆS OGSÅ:

Mandepatter | Hvad er det, og hvordan slipper du af med dem?

Sex | Oralsex på kvinder 3 gange om ugen, svarer til 700g fisk

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Nyheder | 28-årig dør tragisk efter at have spist en skovsnegl som udfordring

Hvad der startede som en uskyldig udfordring til en fest, endte tragisk for australske Sam. 

Som teenagere gør vi ofte ting, som vi kommer til at fortryde senere. Især blandt fyre er der en form for drengerøvshumor, der gør, at vi hele tiden skal slå hinanden i forskellige væddemål, hvilket ofte fører til komiske og pinlige situationer. Risici for at en af disse hændelser ender i en tragedie er dog heldigvis ret sjældne. Der er dog en nyere episode i Australien, der beviser, at udfordringer ikke altid er så uskyldige, som de ser ud.

Det startede uskyldigt

I 2010 nyder den dygtige rugbyspiller Sam Ballard en aften i selskab med flere af sine nærmeste venner. Både rødvinen og samtalerne var fritflydende. På et tidspunkt bemærkede en af selskabets gæster en lille brun skovsnegl, der kravlede over vejen over området, hvor gruppen sad og hyggede. En af drengene foreslog, at Sam skulle spise den. Uden et øjebliks tøven greb den daværende 19-årige i sin rødvinsbrandert dyret og stoppede det i munden. Aftenen fortsatte som normalt uden yderligere opmærksomhed på det uheldige bløddyr, der nød en trist skæbne. Festen antog det som om, den historie havde nået sin afslutning.

For Sam var det dog ikke slut. Hvad der blot skulle have været en drengestreg under en fest, skulle snart blive til et sandt mareridt. Et par dage efter at have spist sneglen, begyndte Sam at opleve ekstrem smerte i benene. I stigende grad blev han bekymret, og han gik til sin mor for at dele sin bekymring og historie omkring skovsneglen. Hun forsikrede ham dog om, at “ingen bliver syge af det”.

Ikke desto mindre blev smerten snart så slem, at Sam blev tvunget til at søge hjælp på et hospital. Optil daværende tidspunkt, havde hans mor fejlagtigt troet, at smerten måske var en tidlig indikator for multipel sklerose – en tilstand, som Sams far også lider af. Så snart familien ankom til hospitalet, opdagede lægerne dog den forfærdelige sandhed bag Sams forværrede tilstand.

Det viste sig nemlig, at Sam havde fået sig en livsforandrende lungeorm-sygdom. Rotte-lungeorm-parasitten, der har det videnskabelige navn “angiostrongylus cantonensis“, findes sædvanligvis hos gnavere (navnlig rotter), men kan spredes til snegle og andre bløddyr, hvis de har spist inficeret rotte- eller museafføring. Desværre for Sam havde den snegl, han havde spist, haft denne potentielt dødbringende parasit.

420 dages koma

Ormens livscyklus betyder, at en infektion med rotte-lungeorm kan have alvorlige konsekvenser for en menneskelig vært. Parasitten når faktisk ikke igennem det menneskelige fordøjelsessystem, som det normalt ville i en gnaver. Det betyder, at deres æg til tider kan blive “tabt” i vores system. I særtilfælde kan de blive begravet i vores hjerne, hvilket igen forårsager en sjælden form for meningitis kendt som eosinofil meningoencephalitis. I mange tilfælde vil inficerede patienter komme sig over denne tilstand med få langvarige bivirkninger. Sam var dog ikke så heldig.

Næsten umiddelbart efter diagnosen, faldt Sam ind i en koma, der forbløffende varede i hele 420 dage. Da han endelig vågnede, var han lammet og ude af stand til at bevæge sig uden en ekstraordinær indsats, og han var afhængig af pleje 24/7 for at overleve. Til sidst, mere end otte år efter den oprindelige hændelse fandt sted, døde Sam Ballard tragisk. Han blev kun 28 år.

Det er et uundgåeligt faktum, at ulykker desværre sker. At Sam og hans familie måtte lide på grund af noget, der blot skulle have været en fuldemands-joke er absolut hjerteskærende. Ikke desto mindre så tjener historien om Sam som en streng påmindelse om, at du måske aldrig ved, når noget kan skade dig. Forhåbentlig kan Sams minde være en advarsel til alle, der måske overvejer at gøre noget lignende. Især i den kommende tid, hvor julefrokosterne indbyder til lidt ekstra indenbords end normalt.

LÆS OGSÅ:

Sex | Oralsex på kvinder 3 gange om ugen, svarer til 700g fisk

Forhold | Folk der er venner med deres ekskærester er måske psykopater, viser et nyt studie

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Forhold | Folk der er venner med deres ekskærester er måske psykopater, viser et nyt studie

Kan vi forblive venner, med den person som vi tidligere har været dybt forelsket i? Hvis du er, så er det måske et tegn på, du er psykopat.

Det er et spørgsmål, vi alle har stillet os selv på et tidspunkt. Ligesom det er svært at gå fra vennezonen ti kærester, så kan det omvendt også være svært at forblive venner, når forholdet er endt. Følelsen af kærlighed og at være elsket er jo den bedste følelse. Og du elsker denne person uden forbehold, og gerne vil at de er glade. Uanset om det er med dig eller ej. Ideen lyder jo så ren og romantisk i teorien. Men er det virkelig muligt?

Selv hvis er muligt, ville det så ikke lede til problemer senere? Er du desuden klar til at ofre dig, for at vedligeholde et forhold med en person, som fyldte meget i dit liv engang, men endte med at skuffe eller bedrage dig?

Og hvis vi vender situationen om, ville du så kunne acceptere et venskab med en person, som elsker dig, eller vil det føles som om, at man udnytter nogen. Er det ikke bare et desperat forsøg på at forblive i et forhold, som ellers havde nået sin ende? Og sidst men ikke mindst, er det at forblive venner med en eks overhovedet normalt?

Ifølge en nylig undersøgelse, så viser det sig, at hvis din eks-parter gerne vil være venner med dig, efter forholdet er endt, så kan det være, de har nogle seriøse personlighedsproblemer. Mere specifikt, så siger videnskaben, at en eks, der prøver at forblive venner, måske er psykopat. Her er hvorfor:

Samme karakteristika som psykopater

Undersøgelsen, som blev udført af forskere ved Oakland University, analyserede personlighedsegenskaberne hos 861 mennesker og deres tidligere forhold. Deltagerne skulle også svare på spørgsmål om de forhold, de havde under selve undersøgelsen, og hvis de havde bevaret venskaber med deres ekskærester. Derefter gav forskerne dem et spørgeskema, til formål at bestemme narcissistiske, psykopatiske kvaliteter.

Ifølge resultaterne af forskningen viste det sig, at de der havde personlighedskarakteristika som dem, der blev fundet i psykopater, havde større sandsynlighed for at være i kontakt med en ex-partner – af flere bekymrende grunde. Psykopati er faktisk en form for antisocial personlighedsforstyrrelse.

Det er et psykologisk begreb, der ofte bruges til at omtale personer, der besidder personlighedstræk, som er typiske for narcissister og sadister. Egenskaber, som afslører egoisme eller en mangel på empati.

Normalt kan alle mennesker udvise egoisme eller handle på en mere forbeholdt måde. Men psykopater viser oftere en ekstrem form af disse to træk – et tegn på, at deres handlinger er rent selvmotiverede.

Psykopater er også kendt for deres evne til at anvende falsk charme. Det er ofte nemt for dem at fortsætte med strategiske “forhold” med en ex længe efter at det nuværende forhold er afsluttet. Det gør de, så de kan fortsætte med at høste fordele. Ifølge forskningen var psykopater mere tilbøjelige til at holde sig tæt på deres ekser, fordi sidstnævnte stadig kunne give dem ting som sex, penge eller information.

Desuden har de fleste psykopater en fælles karakteristika – de kan ikke holde ideen ud, om deres eks i et forhold med en anden. Det er en anden god grund til at bruge deres charme og venlighed mod den tidligere partner, til at overtale dem mod at forblive venner. På den måde kan det være lettere for psykopaten at manipulere og måske ødelægge den anden persons lykke.

Det er ikke alle tilfælde

Som svar på disse oplysninger fremsatte Dr. Paulette Sherman, en psykolog og forfatter af ‘Dating from the Inside Out’, følgende udtalelse:

“Dating er svært nok, uden at vi alle behøver tænke på, at hver gang din eks ønsker at forblive venner, at det betyder de har psykopatiske tendenser eller motivationer i tankerne. Når det er sagt, er det et interessant fund, at det peger på nogle folks hensigter for at fortsætte i et forhold. De kan være interesserede i kun at gøre det af egoistiske årsager som fortsat adgang til sex, informationer eller andre praktiske fordele. De tænker måske ikke på den følelsesmæssige indvirkning, det kan have på deres eks”.

Dr. Sherman anbefaler dog ikke at acceptere alle dine exes som psykopater:

“Når det så er sagt, så har jeg set, at nogle klienter vælger at forblive venlige med deres eks af normale og endda altruistiske grunde. Disse klienter ønsker det bedste for deres ex, de nyder deres selskab, og de ved hvordan de skal have klare og sunde grænser for at være venner og ikke at have sex eller have urimelige krav. Mange gange er de ikke tiltrukket af hinanden, de er begge i andre forhold, og de respekterer de respektive partnere. Dette er ikke altid en nem ting at gøre, men det kan ske, og det er vigtigt ikke at tro, at alle ekskærester, der ønsker at forblive venner, har psykopatiske tendenser eller motivationer”.

Men hvis din tidligere partner stadig prøver at vedligeholde en tæt forhold med dig og alle deres andre ekskærester, så kan det virke lidt for venligt og ærligt. Hvis det er tilfældet, bør du kigge nærmere på, om der måske er nogle underliggende grunde til, at de stadig gerne vil have dig i deres liv.

LÆS OGSÅ:

Dating | Et lykkeligt parforhold gør dig fed, bekræfter forskning

5 af de underligste seksuelle lidelser, mænd kan opleve

Dating | Den effektfulde strategi kvinder bruger til at tiltrække mænd

Styrketræning | Derfor er det aldrig for sent at komme igang

”Do you even lift?”

Ifølge urbandictionary.com er det et nedladende udtryk, der bruges på bodybuilding- og fitness-fora for at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af en persons fitnessekspertise eller vægtløftningsviden. Men hvis vi retter vores opmærksomhed på forskningen, er det måske også et spørgsmål, vi i realiteten bør spørge ældre voksne. Og alle andre for den sags skyld.

Nicholas Rizzo mener i hvert fald, at vi bør. Han har en lederuddannelse og er fitnessforsker og indholdsdirektør for RunRepeat.com. Han bruger sin baggrund i videnskaben og hans passion for at skrive til at skabe forskningsstøttede artikler for at hjælpe andre med at træffe velinformerede beslutninger og hjælpe med positive ændringer i deres liv.Som biolog og tidligere powerløfter siger han, at motion, og især styrketræning, er “absolut kritisk” for folk, i takt med at de ældes. Og han fortæller, at videnskaben støtter op om det.

Det var at se sine egne forældre og hans kones bedsteforældre aldre, der førte Nicholas Rizzo til dette. Han tilbragte time efter time med at undersøge over 200 videnskabeligt støttede, peer-reviewed undersøgelser.  Han brugte 126 af disse som bevis til at skabe en liste, der demonstrerede fordelene ved vægtløftning for ældre voksne.

På trods af beviserne siger Rizzo, at omkring 80% af voksne ikke deltager i nok fysisk aktivitet, som det ellers anbefales. Et valg han siger er ”ekstremt farligt” og sætter dem i risiko for ”øget risiko for seriøse bivirkninger såsom forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, hjerteslag, fedme, kolesterolproblemer, diabetes, cancer, depression og endda død”.

Faktisk fortæller han, at der i 2008 var 5,3 millioner dødsfald på verdensplan forårsaget af manglende fysisk aktivitet ud af de 57 millioner dødsfald i hele verden. Altså knap 10%.

Slet ikke nok

Og mange gange er de fysiske aktiviteter, som ældre voksne engagerer i, slet ikke nok. “Mange mennesker ved, at vægtløftning er enormt gavnligt, men tror vandring eller fritidsaktiviteter er “godt nok# for seniorer,” siger han. “Der hersker denne misforståelse, at ældre personer bør holde sig væk fra enhver anstrengende aktivitet, der kan opbygge styrke såsom vægtløftning. Desværre kan dette ikke være længere fra sandheden”.

Rizzo henviser også til data analyseret fra National Health Interview Survey (NHIS), der er knyttet til dødsattest-data i det amerikanske National Death Index som støtte i hans påstand om, at seniorer har brug for mere motion. Og især vægtløftning, hvis man vil ældes med ynde. Dataene viste, at voksne på +65 år, hvis styrke blev trænet to gange om ugen, havde en 46% lavere dødelighed, og at styrketræning reducerer alle dødsårsager, herunder kræft og hjertedød.

“Jeg må indrømme, at da jeg først læste den statistik, forsøgte jeg at være kritisk og tænke på alle de andre faktorer, der kunne tage højde for forskelle, der er så drastiske”, siger Rizzo. “Forskeren i mig ønskede at bevise, at det var forkert. Heldigvis var de forskere, der havde lavet undersøgelsen, langt foran os og modbevist det allerede. De gik igennem det hele og redegjorde for alle andre potentielle faktorer fra kost, genetiske prædispositioner, ulykker, fald og mere”.

Den dårlige nyhed, ifølge forskere, er, at kun et mindretal af ældre voksne opfylder de nuværende styrketræningsretningslinjer.

Rizzo startede samtalen med sine egne forældre, efter parret trådte ind i deres 60ere. Oplevelsen, sammen med omsorgen for sin kones bedsteforældre, fik ham til at oprette en artikel om “78 videnskabsbaserede fordele ved vægtløftning for seniorer”.

46% lavere odds

Så præcis hvor vigtig er styrketræning for den aldrende voksen? “Der er en 46% lavere risiko for ulykke”, siger Rizzo. “Det hjælper med at holde de komplekse biologiske maskiner, som vi kører på fuldt drøn, effektive og smidige.”

Og hvis motion er hovedet på maskinen, så er kost halen, forklarer han. “I sig selv kan de drastisk forbedre vores sundhed og trivsel, og sammen forstærker de kun hinandens fordele. Jeg ser på det på denne måde. Forestil dig, at menneskekroppen er en bil. Vi fodrer vores bil med benzin og olie for at give de ‘næringsstoffer’, det kræver at arbejde. Hvis den benzin du fylder i bilen er dårlig, forurenet eller “nedvandet”, så kører bilen ikke så effektivt, selvom den stadig kan fungere.

Det samme kan siges om olien. Nu er alt godt, men hvis bilen aldrig er tændt og kører, så begynder den langsomt at bryde ned. Hvis benzin og olie ikke er den bedste kvalitet, men vi stadig tager bilen ud for en tur, kan den stadig arbejde videre. Hvis bilen kører en sund mængde og bliver fodret de bedste materialer, der skal til for at køre, er du mere tilbøjelig til at nyde det køretøj meget længere med mange mindre problemer”.

I sin artikel beskriver Rizzo fordelene ved vægtløftning, støttet af studier i hver af følgende kategorier på:

  • Fedme, fedt tab og metabolisk sundhed
  • Forebyggelse, nedsættelse eller delvis vending af aldersrelateret muskelforsinkelse / sarkopi
  • Reducere risikofaktorer for fald og forbedre funktionel uafhængighed
  • Livskvalitet
  • Kardiovaskulær sundhed
  • Kognitiv funktion
  • Mentalt helbred
  • Reducere dødelighedsrisikoen
  • Glykæmisk kontrol og type 2 diabetes
  • Bedre søvn
  • Aldersrelateret mitokondriel svækkelse
  • Gendannelse fra kirurgi eller sygdom

Videnskab: bedre livskvalitet

“Aldringsprocessen er noget, som ingen af os kan undslippe,” fortæller Rizzo. “Det kan være en temmelig skræmmende tanke, men det behøver det ikke at være, hvis vi begynder at handle nu, uanset vores alder. Ved at inkorporere vægtløftning i din livsstil, vil du opleve fordele med det samme, uanset om du er 15, 35, 55 eller 85. Pointen er, jo tidligere du starter, des bedre er det”.

Undersøgelser har vist, at de personer, der har dyrket vægtløftning som en del af deres livsstil i længere tid, er beskyttede imod alle mulige aldersrelaterede lidelser inklusiv neuromuskulære funktioner, kognitive funktioner og overordnet funktionel evne.

“Jeg oplevede desværre at se et familiemedlem, som virkelig var ved at kæmpe. I 80’erne kørte personen stadig bil, vedligeholdte sin have og lavede mad om søndagen til hele familien”, fortæller han. Men langsomt braste dennes evne til at gøre disse, og andre aktiviteter, betydeligt.

”Jeg siger ikke, at vægtløftning er den mirakelkur, der ville have forhindret alt dette i dette tilfælde,” siger Rizzo. “Hvad jeg siger er, at videnskaben viser, at hvis vi regelmæssigt løfter vægte, kan vi opretholde funktionel uafhængighed, reducere faldrisikofaktorer og opretholde, og endda, opbygge muskler og styrke. For enhver vil dette skubbe livets tilbagegangsperiode så længe som muligt, og det vil medføre du får en højere livskvalitet. Du vil leve længere, have muligheden for at tilbringe mere tid med familien, opleve milepæls-hændelser i familien som bryllup og fødsler. Generelt flere af de øjeblikke, som gør livet værd at leve. Det er aldrig for sent at komme i gang”.

LÆS OGSÅ:

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Krop | Denne fødevare kan øge længden på din penis naturligt

Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Dating | Et lykkeligt parforhold gør dig fed, bekræfter forskning

Der er noget om snakken, når man siger, at folk i forhold bliver lidt rundere om hofterne når de får kærester på. Nu er der faktisk lavet undersøgelser, der også beviser det.

Hvis du er gift eller har været i et længevarende forhold, så er der garanteret nogen, der har små-joket om vægtforøgelsen de har oplevet indenfor de første par år eller ti. Nogle mennesker siger, det er på grund af rutine. Andre siger, de spiser (og snacker) mere. Andre siger, at fitness ikke bliver prioriteret så højt.

Hvad end grunden er, så besluttede et hold forskere at undersøge, om vægtøgning i parforhold var en rigtig ting – og det er det åbenbart. Indenfor de sidste par år, har der især været to undersøgelser, der viser, at din hjerteudkårne kan føre til ekstra kilo på vægten, og de tilsvarende kærlighedshåndtage, der beviser det!

Kan tilfredshedsfaktor i parforhold forudsige vægtøgning?

Nogle tror det kan, mens andre ikke er helt overbeviste. Tidligere research antyder til, at folk, som er glade og tilfredse i deres parforhold, generelt er sundere. Med andre ord; glad viv, lykkeligt liv, som er den direkte danske oversættelse af det amerikanske ordsprog happy wife, happy life. Forskere kalder dette for health regulation model (HRM).

Tilfredshedsfaktor

Men i juli 2013 deltog forskere fra Southern Methodist University i Dallas 169 nygifte par på deres ægteskabelige rejser i fire år og fandt noget, der faktisk er stik modsat. Ægtefællerne delte I løbet af undersøgelsen oplysninger til forskerne otte gange om deres:

  • Højde
  • Vægt
  • Tilfredshed i ægteskabet
  • Stressniveau
  • Skridt mod skilsmisse

I kontrast til HRM, viste denne undersøgelse at være mere korrekt, når det kom til vægtøgning blandt parterne. Denne nye mating market model (MMM) viser, at folk, som er mindre tilfredse i deres forhold er mere tilbøjelige til at prøve at komme af med de ekstra kilo. Forskerne mener, at dette skyldes, at de har en lyst til at tiltrække en potentiel ny partner. Det betyder, at ægtefæller, der er tilfredse i deres forhold faktisk er mindre tilbøjelige til at passe på kiloene, da de ikke har trang til at finde en ny partner. De er indtil videre glade og tilfredse med situationen i deres forhold.

”Tilfredshed er positivt associeret med vægtøgning”, siger ledende forsker Andre Meltzer. ”Ægtefæller, der generelt er mere tilfredse, har det med at tage mere på i vægt, mens ægtefæller, der er mindre tilfredse, tager mindre på”.

I begyndelsen af undersøgelsen havde mændene en svag overvægt i deres BMI på 26%, mens kvinderne lå sundt med en BMI på 23%.

“For hver enhedsforøgelse af tilfredsheden, der blev fundet, enten af personen eller partneren, skete der en gennemsnitlig stigning på 0,12 i BMI hvert halve år,” siger Meltzer.

Gladere i forholdet, tungere på vægten

En anden undersøgelse, der varede i 10 år, blev publiceret februar 2018 i PLOS One, og indsamlede data fra 15.001 australiere. Forskerene ville undersøge, om folk i forhold virkelig var mere tilbøjelige til at tage på i vægt (og potentielt ende med at blive direkte fede), end folk, der var single.

Set fra et fugleperspektiv, fandt ledende forsker, Stephanie Schoeppe, og hendes team ud af, at singler havde en gennemsnitlig vægtøgning på 1,8 kg om året, hvor folk i forhold kunne bryste sig med 5,8 kg. Men hvorfor hænger et sådan sammen?

Interessant afslører dataene fra 2005-2014, at selvom folk i parforhold ryger mindre, drikker mindre alkohol, ser mindre tv og spiser mindre fastfood end singler, så vejer de stadig mere. Schoeppe fortæller også, at ikke skulle date og konstant bekymre sig om at være tiltrækkende kan påvirke til vægtøgning i parforhold.

”Når par ikke har behovet for at være attraktive og slanke for at tiltrække en partner, føler de sig måske mere bekvemme ved at spise mere, eller spise madvarer, der er høje på fedt og sukker. Når parrene får børn, så har de en tendens til at spise børnenes rester eller snacks”.

Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind, når man skal bestemme årsagen til ens vægtøgning. Uanset om single eller i forhold. Dette kan inkludere:

  • Stress
  • Spise- og drikkevaner
  • Mængden af daglig fysisk aktivitet
  • Hverdagsvaner (såsom siddende job, transport, masser af tv m.m)

Hvad end der er roden til denne tendens, er det vigtigt, især for par, at skabe et miljø, der kultiverer en sundere livsstil. Det kan virke som en udfordring, men det vil højst sandsynligt øge ikke blot levetiden på dit forhold, men også dit liv.

LÆS OGSÅ:

Onlinedating | 8 tips fra rigtige kvinder til, hvad du skal gøre og ikke gøre

Dårlig ånde | Denne simple ingrediens kurerer dårlig ånde

Disse 10 ting, som kan sabotere dit sexliv, bør holde øje med

Dårlig ånde

Dårlig ånde | Denne simple ingrediens kurerer dårlig ånde

Glem alt om mintpastiller og tyggegumme. Denne ingrediens, som mange af os har liggende, er kuren mod dårlig ånde, viser en ny undersøgelse.

 

Når det kommer til dårlig ånde, så er vi let tilbøjelige til at gribe til mintpastillerne for en hurtig kur. Men pastillerne dækker kun lugten – den kurerer den ikke. Men nu er der en uventet ingrediens, der er endnu bedre til at fjerne stinkende ånde. Det viser en ny undersøgelse.

 

Et komponent i ingefær, kaldet 6-gingerol, har vist sig at stimulere et enzym i dit spyt, der nedbryder de materialer i munden, der giver dig dårlig ånde. Det får direkte ind og fjerner dem. Et hold forskere fra Technical University of Munich eksperimenterede med, hvordan forskellige komponenter i vores mad påvirkede vores smagsløg. De fandt ud af, at ingefær øger niveauet af specifikke enzymer i vores spyt 16 gange indenfor et par sekunder.

 

Undersøgelser foretaget på mennesker viste, at enzymet var ansvarlig for at nedbryde komponenter, der indeholder svovl. Svovl er et naturligt forekommende komponent i kroppen, men det er kendt for at producere nogle ret stinkende lugte. Det er blandt andet det, der giver dine prutter den fæle lugt.

 

Da ingefær hjælper med at øge den svovl-nedbrydende proces i munden, kan den hjælpe med at reducere eftersmagen af mange forskellige madvarer. Inklusiv te og kaffe, der giver dårlig ånde.

 

”Som et direkte resultat, lugter vores ånde også bedre”, fortæller ledende forsker Professor Thomas Hofmann om undersøgelsen. Han fortæller, at opdagelsen kan bruges til at skabe nye orale hygiejneprodukter i fremtiden.

 

Andet end ingefær

Ingefær var ikke den eneste ingrediens, som man opdagede påvirkede vores ånde og smagssans. Citrussyre kunne blandt andet gøre saltede madvarer mindre saltede. Når du spiser noget syrligt, såsom en citron, så producerer du mere spyt. Og når du savler mere, nedbryder du flere mineraler i din mund. Professor Hofman opdagede, at saltniveauerne i spyttet blev hævet 11 gange, når en person spiste citrus, hvilket gør os mindre sensitive overfor salt.

 

”Bordsalt er ikke andet e natriumklorid, og natrium-ioner spiller en væsentlig rolle i selve smagen af salt”, fortæller han. “Hvis spyt allerede indeholder højere koncentrationer af natrium-ioner, skal smagsprøver have et betydeligt højere saltindhold for at smage forholdsvis salt”.

 

LÆS OGSÅ:

Klamydia | Her er de symptomer, du ikke bør ignorere

Mandepatter | Hvad er det, og hvordan slipper du af med dem?

Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Ernæring | Pizza og kokain har samme effekt på din hjerne

Hvis du nogensinde føler dig magtesløs overfor fristelsen af en cheeseburger eller en donut, så er det ikke fordi, du er svag. Det er den menneskelige evolution, der har gjort det, så du mister kontrol, når det kommer til kombinationen af diverse næringsstoffer.

 

Fødevarer, der kombinerer et højt indhold af fedtstoffer og kulhydrater eller sukker kan virke som det perfekte mix. De smager så godt, at det er let at forglemme, at der faktisk er meget få eksempler af fødevarer, der kombinerer disse to næringsstoffer naturligt.

 

I tusindvis af år fik vores forfædre deres fedtstoffer og kulhydrater fra forskellige kilder: fedtstoffer fra kød og frø og kulhydrater fra vandplanter, blade, stilke og bær [1]. Det var temmelig usædvanligt for tidlige mennesker at kombinere disse fødevarer i et enkelt måltid. Som det tidlige landbrug udviklede sig, begyndte mennesker at kombinere fødevarer, såsom stivelsesholdige korn og fede mælkeprodukter.

 

I de sidste halvandet århundrede er fødevarer, der kombinerer fedtstoffer og kulhydrater til ét måltid, blevet normen for mange af os: Pizza, is, nøddeholdige chokoladebarer, kager – de har alle et højt indhold af både fedt og sukker . Men 150 år er et blink med øjet i forhold til menneskelig udvikling, og vores krop ved stadig ikke rigtig, hvad den skal gøre ved denne moderne næringsstofkombination.

 

Ifølge en ny undersøgelse er det vores krops uvanthed med disse kombinationsfødevarer, der har bidraget til den globale epidemi af fedme. Det har også medført millioner af mennesker, der føler sig magtesløse i forbindelse med valg af fødevarer. Nu ved vi mere om hvorfor.

 

Hvad får os til at vælge det mad, vi spiser?

I en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism, undersøgte forskerne omhyggeligt den måde, den menneskelige hjerne reagerer på fødevarer, der kombinerer fedtstoffer og kulhydrater[2]. Det gjorde de ved at oprette et sofistikeret system, hvor frivillige forsøgspersoner valgte mellem eller “bød på” billeder af forskellige fødevarer. Nogle af fødevarerne indeholdte kun fedtstoffer, nogle kun kulhydrater, og nogle en kombination af de to.

 

Da deltagerne traf deres beslutninger, brugte forskerne hjernescanningsteknologi til at se, hvilke dele af deres hjerner, der var mest aktive. Forsøgspersonerne valgte altid kombinationsfødevarerne.

 

Forskergruppen teoretiserede, at valget havde noget at gøre med et belønningssystem i hjernen, der frigiver den mest fornøjelsesfremkaldende dopamin som reaktion på fødevarer med den største energitæthed.

 

Det lyder ret ligetil: Når vi får et valg af fødevarer, vælger vi mennesker det, der vil give os den mest vedholdende energi. Men det er mere kompliceret end det egentlig lyder.

 

Læser du dine post-indtagelse signaler?

Tro det eller ej, vores kroppe er faktisk ret gode til at estimere energitætheden af en rent fedtholdig fødevare, når vi har spist den. Disse “post-indtagelses signaler” er afgørende for at fortælle os, hvor meget af en bestemt slags mad, vi skal spise for at forbrænde alle de kalorier, vi har brug for til dagligdagen. Når vi er mætte, så ved vi det.

 

Men af en eller anden grund er vi meget mindre i stand til at lave det samme kalorie-skøn, efter at vi har spist en kulhydratrig fødevare eller en fødevare, der indeholder en kombination af både fedt og kulhydrater.

 

Nogle af disse “efter-mads”-signaler går fra tarmen til hjernen og forårsager frigivelse af dopamin, en neurotransmitter, der hjælper med at regulere hjernens belønning og nydelsescentre. Forskerne foreslår, at forskellige tarm-til-hjernestier udviklede sig til vores kostvaner: en for fedtstoffer og en anden for kulhydrater.

 

Forskerne anslog, at den måde vores hjerner har udviklet sig på er, at disse to forskellige veje har ført til to forskellige dele af hjernen, der begge frigiver dopamin. En giver os en dosis, når vi spiser – faktisk, når vi endda tænker på at spise – en fedtholdig mad. En helt anden del af hjernen belønner os for at vælge kulhydrater.

 

Her er bagsiden: Når vi får valget mellem en fødevare, der indeholder begge, ved hjernen virkelig ikke, hvad den skal gøre, og ender med at frigøre meget mere dopamin end den ville for hver næringsstof alene. Og spoiler alert: når vi bliver belønnet for noget, har vi tendens til at gøre mere af det samme.

 

Undersøgelsen viser faktisk, at når vi bliver belønnet med denne mængde dopamin, så ændrer den vores adfærd. Handlingen af at vælge en kombination af de to bliver mindre et valg og mere til en form for afhængighed.

 

Få dårlig hjerne-feedback om dårlig mad

Forskere bruger ofte rotter eller mus i test, før de begynder at teste med mennesker. Forskerne i denne undersøgelse bemærkede, at rotter er meget gode til at regulere, hvor mange kalorier de indtager, når de fodres fødevarer, der indeholder enten fedt eller kulhydrater. Giv dem mad, der indeholder begge, og denne evne til at regulere, hvor meget de kan spise bryder sammen. Som følge heraf tager rotterne meget hurtigere mere vægt på.

 

Mennesker gør den eksakt samme tinge. Vores hjerner, der er i tvivl om, hvordan den skal belønne os for at vælge disse kombinationer, belønner os ved at give so mere. Vi kan lide belønningen, så vi gentager handlingen. Og tager på i processen.

 

Det har måske ikke haft en enorm effekt, når vi spiste en servering af korn, mælk og honning, der indeholder ca. 1 gram fedt og 27 gram kulhydrater. Men sæt en bakke med donuts foran os, hver med 11 gram fedt og 17 gram kulhydrater, og det er nemt at se, hvordan vores hjerner næsten er blevet programmeret til at hjælpe os med at tage på i vægt.

 

I selve testen baserede deltagerne deres valg på billeder af mad – ikke selve fødevaren. Ved at kombinere data om billederne valgte deltagerne med data om aktiviteten inden for hver deltagers hjerne. Da de traf deres valg, fik forskerne indsigt i, hvad der motiverede valgene.

 

En smagfuld, men ond, cyklus

I det moderne samfund er der et enormt udvalg af mad til rådighed for os. Hvis vores hjerner ikke er meget gode til at estimere, hvor mange kalorier vi får fra fødevarer, der kombinerer fedtstoffer og kulhydrater til ét samlet emne, og vi er omgivet af disse ting, så starter problemerne.

 

Over tid er dette fedt-plus-kulhydrater fødevarevalg ifølge forskerne forstærket til det punkt, at vores hjerner reagerer på disse kombinationsfødevarer. Ligesom de gør med andre stoffer, der giver os et enormt rush af dopamin. De andre stoffer? Ulovlige stoffer.

 

Som forskerne formulerede det: “En mekanisme, som det moderne fødevaremiljø kan fremme overspisning ved at kombinere fedt og kulhydrater for at forstærke belønning. Dermed lette overgangen til almindelig reaktion, som det ses i stofmisbrug”.

 

Det er kompliceret sprogbrug, men hvad der menes er, hvis du spiser denne slags fødevarer, så kan det bliver en afhængighed. Præcis på samme niveau som med heroin, kokain eller nikotin.

 

Det kan føles underligt at gå ind i en købmand eller restaurant og se på disse kombinationsfødevarer, som om de var forskellige former for stoffer, men det er ikke en dårlig måde at se på dem. Det hjælper dig med at indse at ”the struggle is real”. Men at modstå disse kombinationer – og din hjernes forvirrede signaler omkring dem – kan være netop den ting, du behøver for at bevare kontrollen over din ernæring.

 

References

  1. Dunne, J., Mercuri, A. M., Evershed, R. P., Bruni, S., & di Lernia, S. (2017). Earliest direct evidence of plant processing in prehistoric Saharan potteryNature Plants, 3(1), 16194.
  2. DiFeliceantonio, A. G., Coppin, G., Rigoux, L., Thanarajah, S. E., Dagher, A., Tittgemeyer, M., & Small, D. M. (2018). Supra-Additive Effects of Combining Fat and Carbohydrate on Food RewardCell Metabolism.

 

LÆS OGSÅ:

Nyheder | Ny forskning viser, at rødt kød er sundt

Ny viden: Et æg om dagen kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme

Porno | Find ud af, om du er afhængig af porno her