sex som workout

Sex som workout | Tæller sex som workout?

Du får helt sikkert pulsen op og måske også sved på panden – men spørgsmålet er, tæller sex som workout?
Det kække svar kunne være, “at det tæller, hvis man gør det rigtigt”. Men hvis vi skal se på det fra en mere seriøs vinkel og kigge på den research, der er udført om emnet, ser det ud til, at svaret er et rungende “nej”.

En undersøgelse har vist, at sex der i gennemsnit varer 25 minutter (inklusiv forspil) i gennemsnittet forbrænder 101 kalorier hos mænd og 61,1 kalorier hos kvinder. Sammenlignet med 30 minutters moderat løb, hvilket forbrænder 279 kalorier hos mænd og 213 kalorier hos kvinder, kan det konkluderes, at sex knap tæller som workout.

sex som workout
Sex inklusiv forspil varer i gennemsnittet 25 minutter

En anden undersøgelse viser, at mænd forbrænder cirka 3,5 kalorier per minut under sex, hvilket groft sagt svarer til, hvad der forbrændes, når man går i et raskt tempo. Den gennemsnitlige sex session (minus forspil) varer dog kun omkring 6 minutter, og gør derfor den endelige kalorieforbrænding temmelig ubetydelig.

Sex som workout – mere end fysiske fordele

Selvom sex ikke kan anses som workout i forhold til kalorieforbrænding og muskelstyrke, er 3-4 kalorier i minuttet stadig bedre end ingenting. Al slags fysisk aktivitet er bedre end at sidde på sofaen og lave ingenting. Og som bonus har sex andre helbredsmæssige fordele; 10 minutters sex medvirker til dit cardiorespiratoriske helbred, øger niveauet af serotonin (glædeshormonet) og forbedrer din søvn.

Undersøgelser har vist, at sex kan lindre alt fra angst og depression til forhøjet blodtryk. Når mænd får orgasme, frigiver deres kroppe serotonin, oxytocin og prolaktin, som alle er hormoner, der associeres med glæde, afslapning og reducering af stres. Flere studier har yderligere vist en forbindelse mellem regelmæssig sex og en reduceret risiko for hjertesygdomme og prostatakræft samt et stærkere immunforsvar.

sex som workout
Sex kan lindre alt fra angst og depression til forhøjet blodtryk

Gør det til en workout

Grundet den gennemsnitlige varighed spå 3-13 minutter kan sex næppe tælle som ordentlig workout. Derfor må man naturligvis få det til at vare længere, for at gøre det til mere af en workout. Udover at tilføje mere tid til forspil, er du nødt til at booste din udholdenhed.

En måde dette kan gøres er ved at styrke bækkenbundsmusklerne. Disse muskler er de dybeste muskler i coren, og når du lærer at aktivere dem øges blodstrømningen til kønsorganerne, hvilket giver længere og mere intense orgasmer samt forhindrer en for tidlig udløsning.

Du har garanteret hørt om, at knibeøvelser kan være gavnlige for kvinder, men de er ligeså vigtige for mænd, da de gavner prostataen og kan øge seksuel udholdenhed. Når man udfører en knibeøvelse, spænder man op i underlivet, ligesom hvis man skulle stoppe for urinstrømningen.

sex som workout
Når du styrker bækkenbundsmusklerne boostes din udholdenhed

Du kan enten lave de knibeøvelser, hvor du kniber og holder den i 3 sekunder og slipper i tre sekunder og gentager dette 5-10 gange, 3 sets. Efter en uges tid kan du bygge flere repetitioner på eller øge mængden af sekunder, du holder spændingen.

Du kan også gøre det, at du kniber sammen og giver slip så mange gange du kan i træk uden at stoppe.

For mere workout-agtig sex er du nødt til at lave mere workout

Jo sundere du er, jo mere “livlige” bliver dine soveværelses-sessions også, hvilket vil gøre sex mere workout-agtigt. Derfor må du starte med at træne din kardiovaskulære udholdenhed.

Så nej, sex som workout i sig selv er nok ikke noget, vi kan regne med, medmindre du har episke to timers sessions 4 timer om ugen. Til gengæld har regelmæssig sex masser af fordele for krop og sind, så der er masser af grunde (hvis altså man har brug for flere) til at få mere action i soveværelset.

LÆS OGSÅ:

Sex før træning | Er det godt eller skidt for din træning?

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *