Nakketræning

Nakketræning | Sådan Træner du din Nakke som en Boss

Eftersom at nakken holder hovedet oppe, skulle man tro, at nakketræning ville være en del af enhver basic workout. Men sådan står det ikke helt til. Lad det derfor være op til dig selv at holde denne kropsdel stærk og fleksibel.

For mange er det tiltalende at have kæmpe biceps, men en stærk nakke er nu også vigtig. Uanset om du løfter vægte, bokser, spiller fodbold eller enhver anden aktivitet, bør nakketræning være en del af dit faste program.

Din nakke støtter hovedet og beskytter nerverne, som sender følelses – og bevægelsesinformationer fra din hjerne til resten af kroppen. I en perfekt verden ville nakken være robust og stærk. Men sådan bliver den desværre ikke af sig selv – den har brug for at blive trænet.

For at bygge styrke i nakken og maksimere hypertrofi, er der brug for, at du træner extensions (udvidelse), når hovedet er tilbage og flexion (bøjning), når hovedet er forover. Du skal træne rotation, når du drejer nakken for at kigge over skulderen og sidebøjning, når du bevæger hovedet fra side til side.

Denne rutine styrker nakken i alle disse dimensioner. Forsøg at gøre dette 1-3 gange om ugen.

Rutinen

Før du kommer i gang, er det en god ide at se denne video om, hvordan du bedst varmer op i nakken.

Nakkerotation

nakketræning

Placer et bånd på en pæl, stativ eller andet ikke-bevægeligt objekt. Sæt dernæst båndet henover panden og træd et skridt væk så båndet strækkes. Hold ryg og nakke lige og roter hovedet til højre så hagen er over den højre skulder. Kom herefter tilbage til midten og roter hagen henover den venstre skulder. Udfør 25 reps til hver side – 50 i alt og lav to af disse sets.

Tip: Denne øvelse er mest for at få gang i nakken. Beskyt nakken ved ikke at have for meget modstand på – hellere for lidt end for meget. Hvis du vil mindske modstanden, kan du bevæge dig tættere på pælen/stativet; for at øge modstanden kan du bevæge dig lidt længere væk. Start altid din nakketræning med denne workout, da den aktiverer musklerne og giver din opvarmning det sidste finish.

Udfør denne bevægelse nøje. Eftersom at bevægeligheden ikke består af meget, bevæg kun dit hoved så langt, så det ikke føles ubehageligt. Hvis ikke du har et bånd, kan du lave denne øvelse, hvor hånden fungerer som modstand, når du roterer hovedet.

Nakkebøjninger

nakketræning

Læg et foldet håndklæde på panden for at affjedre vægtskiven. Læg dig på ryggen på en bænk med hovedet ud over enden af bænken og fødderne i gulvet. Placer vægten på panden. Bevæg dig langsomt op indtil hagen rammer det øverste af brystet. Sænk langsomt hovedet igen. Gentag 3 sets med 20 reps.

Tip: Start stille op med let vægt, og så kan du øge med et kilo eller mindre per session. Fokuser på en nøje udførelse af bevægelsen og på at opnå fuld bevægelighed. Vær ikke for voldsom med denne nakketræning. Udfør det kontrolleret.

Udvidelser

nakketræning

Læg dig på maven på en bænk med skuldrene placeret, hvor bænken slutter. Dette er startpositionen. Læg en vægt på bagenden af hovedet, og før hovedet ned indtil du føler et behageligt stræk. Før igen hovedet kontrolleret opad. Hold hovedet i denne stilling i et kort øjeblik og sænk så igen. Dette et ét rep. Lav 3 sets med 20 reps.

Tip: Til din første session, lav denne øvelse uden vægt. For hver session kan du tilføje maks 1 kg. Som du udfører øvelsen, vær da sikker på, at din nakke har fuld bevægelighed. Hvis ikke du har adgang til vægte, kan du bruge din hånd eller et bånd for at skabe modstand for nakken.

Nakke sidebøjning

nakketræning

Læg et foldet håndklæde på en vægtskive. Placer dig vinkelret på en flad bænk med benene på gulvet og venstre underarm på bænken. Læg vægten på højre side af hovedet og hold det dér med højre hånd.

Før hovedet op til højre skulder ved at flekse nakken sidelæns og derefter ned igen. Dette er én rep. Lav i alt 2 sets med 15 reps på hver side.

Tip: Folk på normal størrelse kan lave denne øvelse blot ved at ligge på siden på en flad bænk, hvorimod store fyre må gribe bænken an fra siden. Husk at udføre øvelserne langsomt og kontrolleret.

LÆS OGSÅ:

Brysttræning | Få Brystmuskler som en Græsk Gud med disse maskiner

Kettlebell Øvelser

Kettlebell Øvelser | De 6 Bedste Kettlebell Øvelser du skal Træne

Kettlebell øvelser kan være virkelig alsidige og være med til at bygge enorm styrke i hele kroppen.
Kettlebells er ikke noget nyt i fitnessverdenen, men deres popularitet vokser stadig mere og mere – og det er der god grund til. Bruger man dem korrekt, er kettlebells et utroligt effektivt redskab, som giver hele kroppen fantastisk styrke og konditionering.

Problemet med kettlebell øvelser er, at de ofte udføres forkert. Som med så mange andre bevægelser, løft eller teknikker er korrekt udførelse nødvendig for at få det bedste resultat og for at undgå skader.

Det fundamentale er nøglen til success, når det kommer til træning – og generelt i livet. Få styr på basisøvelserne, og du vil opnå det bedste resultat.

Fundamentale kettlebell øvelser findes der seks styks af. Få styr på disse, og du er på vej til en bedre krop.

1. The Swing

Kettlebell øvelser

Dette sving, hvor du får din kettlebell op i skulderhøjde er en utrolig effektiv øvelse, hvis den udføres korrekt. Det er en to-i-én øvelse, så du kan kombinere styrketræning og cardio i én effektiv bevægelse.

The swing anses som værende den mest kraftfulde kettlebell øvelse, da den repræsenterer power til hele kroppen, tab af fedt og et højt niveau af cardio. Den danner også fundamentet for alle ballistiske kettlebell øvelser.

Selvom det ser nemt ud, kan det tage tid at lære at udføre the swing perfekt. Mange udfører desværre øvelsen forkert, hvilket begrænser resultaterne samt den fremgang, som er baseret på denne basisøvelse.

Hvis du virkelig vil se resultater, må du lære at udføre denne øvelse korrekt. Det vil virkelig betale sig.

2. The Goblet Squat

Kettlebell øvelser

Squatting er et fundamentalt bevægelsesmønster med mange variationer. Denne øvelse er ikke kun for benene, derimod er den endnu en øvelse for hele kroppen, som giver mere mobilitet og konditionering.

For maksimal styrke og udvikling, kommer vi ikke udenom barbell squat som den bedste, men goblet squat er en udemærket tilføjelse.

Denne kettlebell øvelse er en af de simplere og nemmere at lære.

3. The Turkish Get-up

Kettlebell øvelser

Denne øvelse er en langsom og velovervejet øvelse, som har eksisteret i århundreder. Du starter med at ligge på gulvet, kommer op at stå og derefter ned at ligge igen i en bestemt rækkefølge af bevægelsesovergange. The get-up vil hjælpe dig med funktionelle opgaver ligeså vel som træning i et højere niveau. Den hjælper dig til at bevæge dig mere flydende, og når du tilføjer ekstern belastning (en kettlebell) kræver det styrke, mobilitet og bevægelse.

Denne kettlebell øvelse træner hele kroppen og kræver, at man fokuserer på detaljer.

4. The Strict Press

Kettlebell øvelser

Når først du har styr på de første tre øvelser og har tilstrækkelig med skulder mobilitet og stabiltet, er the kettlebell press endnu en fantastisk øvelse at lære. Selvom det kan ligne det, er det ikke kun en øvelse for skuldrene, da du bruger hele kroppen til at presse kettlebell’en over hovedet.

5. The Clean

Kettlebell øvelser

Som the kettlebell swing, er the clean endnu en fantastisk øvelse for hele kroppen. Forskellen er dog, at her slutter du med kettlebell’en ved skulderen i ‘rack position’ i stedet for at svinge den horisontalt væk fra kroppen.

Det kan tage noget tid at lære denne øvelse, men når først den er der, er den essentiel.

Den kan udføres alene, men den er også effektiv i kombination med the press. Når cleans udføres alene med en kettlebell i tilpas størrelse, er der utrolig meget power i den.

6. The Snatch

Kettlebell øvelser

Sidst men ikke mindst har vi den ultimative helkrops-power øvelse. Den er fysik krævende og teknisk men giver enestående styrke og konditionering. Den kan hjælpe dig med at overgå din atletiske præstation, opbygge massiv styrke og udforme stærke skuldre. 

The snatch kræver god teknik, power fra hofterne og adræthed. Lad være med at begive dig ud i denne øvelse, før du har styr på kettlebell swing og hofterne.

Kom godt i gang

Du kan få en del ud af at se videoer, men den bedste måde at lære disse øvelser, er ved at få hjælp af en kettlebell instruktør. Kettlebell’en er et unikt redskab, som kræver korrekt teknik for at opnå de bedste resultater og for at træne på den sikreste måde.

LÆS OGSÅ:

Brysttræning | Få Brystmuskler som en Græsk Gud med disse maskiner

mavefedt

Spis sundt | 6 billige madvarer, der bekæmper mavefedt

Vi har sagt det før, og vi siger det igen. En lækker og sund krop starter i køkkenet. Men mange tror, at det automatisk koster en bundegård, hvis man gerne vil spise sundt, og det behøver det altså ikke. Vi har samlet 6 retter, der både er billige og lette at lave, samtidig med at de nedbryder dit mavefedt.

 

1. Brune ris

Hvad der er i: Fuldkorn

Sådan bekæmper det mavefedt:

En undersøgelse viser, at folk der spiser tre eller flere portioner af fuldkorn om dagen har 10% mindre mavefedt, end dem, hvis diæt ikke indeholder nær så mange fuldkorn. Ulempen er dog den, at der ikke var nogle forskel, hvis de selvsamme personer også spiser fire eller mere portioner af raffinerede korn om dagen. (Raffinerede korn er alt, der er lavet med mel eller hvide ris). Så for at dette billige trick skal tælle, skal du altså ikke skylle dine brune ris ned med tre stykker toastbrød.

Flere tips til din kost: Se efter produkter, hvor der står ”100% fuldkorn” på pakken. Står der ”multikorn” eller lignende, så er der altså også raffinerede korn i pakken.

 

2. Grøntbladede grøntsager

Hvad der er i: Calcium

Sådan bekæmper det mavefedt:

En gruppe forskere fulgte kosten og mavefedtet på mere end 100 kvinder i overgangsalderen i en periode på over et år. Årene før overgangsalderen er notorisk kendte for at forårsage vægtforøgelse. Undersøgelsen viste, at for 100 mg calcium, kvinderne spiste om dagen, desto mindre mavefedt fik de, end kvinder, der ikke spiste ligeså meget calcium.

Det vides ikke præcis, hvorfor calcium har en direkte forbindelse til mavefedt. Forskerne har dog to teorier. For det første findes der noget research, der viser, at calcium hjælper kroppen med at bruge østrogen mere effektivt. Østrogen er nemlig forbundet til mindre fedt i maveområdet. For det andet kan en kost med høj calcium være med til at sænke produktionen af cortisol, som er et stress-hormon, der er forbundet med mavefedt. Det anbefales, at man spiser mellem 1000 mg og 2500 mg calcium om dagen.

Flere tips til din kost: Spis sundt med calcium med de åbenlyse kilder: mælk og yoghurt. Madvarer som tofu, kål og sardiner har også et højt indhold af calcium.

 

3. Laks

Hvad der er i: Polyumættede fedtsyrer

Sådan bekæmper det mavefedt:

I modsætning til mættede fedtsyrer, så smider polyumættede fedtsyrer ikke ekstra kilo på maven. En undersøgelse der blev foretaget, bad to grupper af mennesker om at hver spise 750 ekstra kalorier om dagen. Den ene gruppe skulle spise polyumættede fedtsyrer og den anden mættede fedtsyrer. Begge grupper tog på i vægt, men de mættede fedtsyrer påvirkede mængden af mavefedt mere, hvorimod de de ekstra kilo fra polyumættede fedtsyrer også påvirkede muskelmassen positivt. (Husk desuden, at jo mere muskelmasse du har, jo flere kalorier forbrænder du ved hvile. Endnu en god måde at bekæmpe mavefedt på!). De mættede fedtsyrer fortæller din krop, at du skal ophobe fedtdepoter på maven. De polyumættede fedtsyrer fortæller derimod din krop, at disse depoter skal forbrændes.

Flere tips til din kost: Andre fede fisk som ørred, makrel og sild har samme effekt (dog mindre) som laks.

 

4. Rapsolie

Hvad der er i: Monoumættede fedtsyrer

Sådan bekæmper det mavefedt:

Hvis du tilføjer rapsolie til din kost, så kan du tabe 1 kg mavefedt på otte uger. Det viser en undersøgelse foretaget af magasinet Obesity i 2017. Forsøgspersonen drak to smoothies om dagen, der hver havde et rapsolie-supplement. Olien dækkede hele 18% af det daglige kalorieindtag. Da undersøgelsen var ovre, havde forsøgspersonen også sænket blodtryk og triglycerid-niveau. Så det er altså en skrøne, at det kun er olivenolie, der er sund. Sålænge du holder dig væk fra solsikkeolie, der indeholder mange mættede fedtsyrer, så kan du bruge stort set alle andre olier frit.

Flere tips til din kost: Andre olier såsom olivenolie, peanutolie, sesamolie og tidselolie indeholder også monoumættede fedtsyrer.

 

5. Peberfrugter

Hvad der er i: En bred vifte af næringsstoffer, takket være de mange farver, de fås i.

Sådan bekæmper de mavefedt:

Overvægtige unge, hvis diæter indeholder næringsrige grøntsager (dem som er mørkegrønne, orange eller gule i farven), havde 17% mindre mavefedt end de unge, der ikke spiste denne type grøntsager. Det viser en amerikansk undersøgelse i Journal of the Academy og Nutrition and Dietics. Det vides ikke helt, hvorfor grøntsager med netop denne farve bidrager til mindre mavefedt. Disse grøntsager er også høje i fiberindhold, som dog også kan være en af grundene til det.

Flere tips til din kost: Enhver grøntsag med grønne, orange eller gullige farver burde være en del af din daglige kost. Det kan være grøntsager som rosenkål, gulerødder og squash.

 

6. Linser

Hvad der er i: Kostfibre

Sådan bekæmper det mavefedt:

Kostfibre er en slags kulhydrater, som din krop ikke når at fordøje. De er med til at sikre, at du har en sund bakterieflora i din krop, og samtidig er de med til at nedsætte optagelsen af føde i dine tarme. Kostfibre er også med til at nedsætte, den tid det tager, fra indtagelse af mad til afføring. Derfor sænker det også din appetit. Kostfibre bekæmper altså mavefedt ved at stille din sult meget længere end en diæt, der ikke indeholder kostfibre.

Flere tips til din kost: Udover bælgfrugter, så har frugt, grøntsager, frø og fuldkorn generelt også mange kostfibre.

 

Denne artikel blev originalt bragt på Memebrity

 

LÆS OGSÅ:

Sund morgenmad | Start dagen med disse lette og sunde retter

Fedtforbrænding | Sådan sætter du din fedtforbrænding i vejret

Fedtprocent | Derfor skal du kende din fedtprocent

 

 

 

Brysttræning

Brysttræning | Få Brystmuskler som en Græsk Gud med disse maskiner

Vil du gerne have nogle seriøse brystmuskler men er i tvivl om, hvilken brysttræning der er den mest effektive. Vores råd er at inkludere følgende tre maskiner, som virkelig sætter brystpartiet på arbejde. Læs med her for at få tips til de bedste måder at opbygge brystmusklerne.

Der kan være en del uenighed i forhold til, om det er bedst at bruge vægte eller maskiner, når det kommer til brysttræning. Men hvorfor ikke bruge begge? Du kan få mindst ligeså meget gavn af at træne med maskiner, som når du giver den gas med de frie vægte.

Når du først har tilføjet disse tre maskiner til din rutine, går du aldrig tilbage til kun at bruge vægte.

Cable Station

Brysttræning

Denne station er god til næsten alle muskelgrupper – men især brysttræning. Du har mulighed for at ramme brystet fra hver en vinkel. Du kan lave cross-overs eller presses med de øverste pulleys eller bench eller floor flyes fra de nederste. Du kan også isolere hver side for sig selv.

Cable Station er i sandhed en maskine, som er god til at bygge brystmuskler. Uanset om du vil bruge den til at varme op, eller om du vil give dine brystmuskler fuld skrald, er cable cross-overs svaret.

Tip: Start med en single-arm cable cross-over med en af de øverste pulleys i 12-15 gentagelser. Når du er færdig, brug da de nederste pulleys og tag samme antal gentagelser. Tag 3 omgange med 60 sekunder pause mellem hver omgang.

Horizontal (seated) Chest Press

Brysttræning

Der findes flere versioner af denne maskine, men enhver der giver dig mulighed for at presse horisontalt burde inkluderes i din brysttræning. Du får mulighed for at fokusere på brystet uden at involvere skuldrene særlig meget. Derudover, når du presser horisontalt (siddende), gør vinklen, at du inkluderer andre områder af brystet, fremfor når du presser vertikalt (liggende).

Tip: Nogle seated chest-press maskiner giver dig lov til at justere sædet, så du kan gå efter enten det øverste eller nederste af brystet. Lav to omgange af af hver med 10-12 gentagelser og 45 sekunders pause imellem.

Peck-Deck

Brysttræning

Der er to væsentlige faktorer, når det kommer til et godt rep: en god sammentrækning af musklerne og et dybt stræk. Dette gælder især for brystet, og det er derfor, at når det kommer til vægte versus maskiner, er der ikke noget, der slår Peck-deck.

Med denne maskin får du det bedste fra to verdener. De bevægelser du foretager isolerer brystet og gør, at du spænder og holder i brystet før du laver et ‘controlled negative’ (‘negatives’ er når man sænker tempoet og idet man udfører ‘lowering fasen’ til cirka 3-5 sekunder).

Samtidig holder Peck-deck kroppen på plads og giver dine brystmuskler det bedste stræk og giver derfor plads, til at mere blod kan strømme ind.

Tip: Eftersom brystmusklerne bliver strukket, kan du ligeså godt fylde dem med blod og give dem et ordentligt pump. Efter at have lavet 20 gentagelser, tag da 20 push-ups. Tag 3 omgange på denne måde med 60 sekunders pause imellem.

LÆS OGSÅ: 

Bulk op i Vinteren | Den Perfekte Bulking Plan

Bulking

Bulk op i Vinteren | Den Perfekte Bulking Plan

Et nyt år er startet, og de fleste af os har brugt julen på at spise godt med fed julemad. Nu er det tid til at påbegynde en bulking fase og tilbringe noget tid i træningscenteret. Vinteren er lang endnu, men vi kan ligeså godt få styr på kost og træning, så vi er klar til at stå knivskarpt på stranden til sommer.

Det eneste der er behov for er at indtage flere kalorier, end du forbrænder og så skal der ellers knokles. Det svære er ikke at tage på, men derimod at tage på i vægt på den rigtige måde, hvilket er noget der kræver planlægning og fokus.

Bulking er godt for alle

Det er ikke nødvendigt at være bodybuilder for at have lyst til at øge muskel. Om du er ung eller gammel, mand eller kvinde kan bulking til tider være godt for dig.

Nogle kvinder tøver med at øge muskelmasse, da de er bange for, at de vil se for “bulky” ud, og/eller at de mister deres figur. Men hvis man gør det korrekt, kan bulking gøre dig stærkere og slankere.

Efterhånden som du bliver ældre bliver det vigtigere at øge muskelmasse. Omkring 30 års alderen begynder muskelmassen lidt efter lidt at falde – en proces ved navn sarcopenia. Dette tab af muskel kan medføre en mindskelse af styrke, en reduceret evne til at udføre hverdagsfunktioner og give dig et lavere stofskifte.

Med mere muskelmasse forbedrer du din styrke og præstation, det gør, at du kan spise flere kalorier blot for at vedligeholde vægten, og det kan forbedre din fysik efter at have været på kur, da det får dig til at se slankere ud. Hvis du bruger dine muskler, hvilket vi alle gør, vil det kun gøre godt for dig at fortsætte med at tilføje muskelmasse.

Hvornår er det tid til bulking?

Der er grænser for, hvor effektiv bulking kan være. Kroppen bygger bedst muskler, når den er på sit slankeste. Det skyldes, at du er langt mere sensitiv overfor insulin, når du har mindre kropsfedt.

At være sensitiv overfor insulin betyder, at kroppen mere effektivt kan bruge glukose som energikilde i stedet for at lagre det i fedtcellerne.

Mænd bør gå efter at have mindre end 12% kropsfedt, før de begynder at bulke. Hvis ikke du kan teste dette, kan du gå efter ‘The Four-Pack Guidline’: Hvis du kan se mindst fire mavemuskler – ‘packs’ – er du slank nok til at begynde at bulke.

Hvis ikke er det bedst at begynde en diæt, som derefter skal gå over til en bulking fase. Dette vil forbedre insulinsensitiviteten og effektiviteten af muskelopbygning, når du går ind i bulkingfasen.

Kvinder bør dog først begynde at bulke, når de har under 24% fedt. En god tommelfingerregel er, at hvis du kan se de to øverste mavemuskler, er du slank nok til at begynde at bulke.

Begge af disse “mavemuskel-regler” er blot retningslinier. Generelt bør du ikke overveje bulking, hvis du føler, du har for meget fedt. Hvis ikke du kan se de mavemuskler, smid da et par kilo før du begynder at prøve at tilføje muskel.

Hvor meget bør jeg spise, når jeg bulker?

Ganske enkelt hedder det, at hvis du vil tabe dig, skal du forbrænde flere kalorier, end du spiser, og hvis du vil tage på, skal du indtage flere kalorier, end du forbrænder. Men det svære kan være at finde det rette antal kalorier.

Step 1: Find ud af hvor mange kalorier du har brug for dagligt. Klik her for at udregne din daglige kalorieforbrænding.

Step 2: Find ud af hvor meget protein, du har brug for dagligt. Når først du har dit TDEE nummer, skal du beslutte, hvordan du vil fordele disse kalorier mellem de tre makronæringsstoffer: protein, kulhydrater og fedt.

Lad os sige du vejer 85 kg og træner 90 minutter dagligt. Ifølge TDEE-beregneren har du brug for cirka 2852 kalorier om dagen for at vedligeholde vægten. Sæt dit daglige proteinmål på 1g protein per halve kilo kropsvægt. Så du vil derfor have brug for 170 g protein per dag. Herfra skal du gange dette tal med fire for at finde det antal kalorier, du får af at spise den mængde protein.

Hvis du vejer 85 kg, vil du have brug for dagligt at få 680 (170 x 4) kalorier fra protein.

Kalorier per gram:

  • Protein: 4
  • Kulhydrat: 4
  • Fedt: 9

Step 3: Find ud af hvor mange kulhydrater du har brug for dagligt. For at finde ud af dette, kig da på følgende liste og vælg, hvor meget du træner hver dag. Hvis du træner 90 minutter om dagen, gang din kropsvægt med 3. Så en person på 85 kg vil have brug for cirka 255 g kulhydrater. Hvis du træner i kortere eller længere tid, kan du tilpasse dit kalorieindtag, så det passer dertil.

  • Ingen træning: 1
  • Mindre end 45 minutter: 1,5
  • 45-75 minutter: 2-2,5
  • 90-120 minutter: 3-4
  • 120 minutter eller mere: 4

Som det fremgår ovenover, får du 4 kalorier for hvert gram kulhydrat, så gang 255 med 4, hvilket giver 1020 kalorier fra kulhydrater.

Step 4: Find ud af hvor meget fedt du har brug for per dag. Dette gør du ved først at lægge kalorierne fra protein og kulhydrater sammen. Vores eksempel har 680 kalorier fra protein og 1020 fra kulhydrater, hvilket samlet giver 1700 kalorier. Træk dette tal fra det samlet antal af kalorier, som var 2852. Hvis vi trækker de 1700 fra, giver det 1152, som er det antal af kalorier, du skal have fra fedt. Da du får 9 kalorier per gram kulhydrat, skal antallet af kalorier divideres med 9 for at finde antallet af gram fedt, der skal spises per dag. Vores eksempel: 1152 divideret med 9 giver 128 g fedt per dag.

Således ser makronæringsindtaget ud for en person på 85 kg, som træner 90 minutter om dagen:

  • Protein: 170 g (1 g per halve kg kropsvægt)
  • Kulhydrater: 255 g (1,5 g per halve kg kropsvægt)
  • Fedt: 128 g (0.6 g per halve kg kropsvægt)

Hold styr på din vægt og juster korrekt

Som du begynder på din bulking plan, vej dig selv på 1., 4. og 7. dag. Hvis vægten bliver på 0,5-1% af din kropsvægt eller hvis du har tabt dig, tilføj da 10% flere kalorier til hver af makronæringsstofferne.

Hvis du har taget mere end 1% af din kropsvægt på i løbet af ugen, hold da makronæringsstofferne som de er og revurder din vægt efter endnu en uge.

Hvordan og hvornår skal man spise sin daglige protein

Nu hvor der er styr på, hvor meget protein du skal have om dagen, er det næste at finde ud af hvor meget protein der skal spises til hvert måltid for at kunne maksimere muskelopbygningen.

De fleste mennesker har godt af at indtage 25-35 g protein hver 3-5 time. Folk af mindre statur bør gå efter den lave ende, hvorimod folk af større statur bør gå efter den høje ende. Når du har fastsat dit daglige proteinindtag, fordel det da ligeligt mellem 4-6 måltider om dagen.

Dette kan betyde en hel del meal prepping – et godt råd hertil er at lave proteinshakes.

Sørg for at få protein fra ordentlige proteinkilder fx fra magert fjerdkræ, oksekød, svinekød, fisk og skaldyr, æg, valle og mejeriprodukter. Lad være med at tælle hvert et gram af de ufuldstændige proteiner, du eventuelt får fra havre, ris og nøddesmør. Disse mangler de næringsstoffer, du har brug for for at kunne maksimere muskelopbygningen.

Sådan gør du fremskridt med din bulking

Når du ved, hvor mange kalorier du har brug for per dag, tilføj da 10% for at starte med at bulke. Fra det tidligere eksempel, skulle der 2852 kalorier til per dag. 10% af 2852 er 285 kalorier, som lægges oveni i de 2852 og giver 3137 kalorier om dagen.

Den første justering bør være i form af flere kulhydrater. For at finde frem til antallet af kulhydrater, du skal tilføje per dag, divider da de tilføjede kalorier med 4 for at finde frem til gram af kulhydrater. Forsøg at fordel del lige mellem din pre-workout, intra-workout og post-workout – måltider.

Efter at have gjort disse ændringer, fortsæt da med at følge din vægt tre gange om ugen, hvor du sammenligner din ugentlige vægt med tidligere uger.

Målet bør være at tage 0,25-0,5% af din kropsvægt på hver uge. Hvis du tager på for hurtigt, ender du måske med at tage mere på i fedtmasse end hvad der er ønsket. Hvis du ikke tager på, bygger du sandsynligvis ingen muskler.

Hvis ikke du oplever disse mål, tilføj yderligere 10% kalorier til hver dag.

Bulking faser tager normalt omkring 10-14 uger. Efterhånden som du fortsætter med at øge antallet af kalorier per dag, vil kroppen på et tidspunkt begynde at øge i fedtmasse i stedet for muskelmasse. Ligeså vel som dét at være slank øger insulinsensitiviteten, når man tager på i vægt falder denne sensitivitet og forårsager, at mere glukose dækkes af fedt.

Overgangen fra bulking til vedligeholdelse

Når du har afsluttet bulking fasen, gælder det om at vedligeholde formen. I denne fase reduceres kalorieindtaget – primært fra kulhydrater. Dette gør, at kroppen igen begynder at arbejde på sin insulinsensitivitet og bliver vant til at bære på mere muskelmasse end førhen.

Hvis du går direkte fra bulking til diæt, er der stor sandsynlighed for, at du mister den muskelmasse, som du har arbejdet så hårdt for at tage på. Post-bulking fasen burde vare 4-6 uger – derefter kan du påbegynde endnu en fase med buling eller diæt.

LÆS OGSÅ:

Vægt | Den bedste måde at tage på i vægt

Fedtprocent

Fedtprocent | Derfor skal du kende din fedtprocent

At måle din fedtprocent kan være meget nyttigt, da du kan følge fremskridtet i din fedtforbrænding. I modsætning til badevægten, så fortæller din fedtprocent, hvor meget af din totale vægt, der er fedt, og hvor meget der ikke er fedt. Vi har samlet lidt info om, hvorfor og hvordan du måler din fedtprocent.

Fedtprocent i forhold til din træning

For de fleste af os, så tager vi til træning med et specifikt mål i sigte – at få en bestemt kropstype. Det kan være en berømthed, man så i et magasin. Det kan være en atlet, vi har misundt til en sportskonkurrence. Eller det kan være den trænede person, vi ofte ser knokle på sin fysik i træningscenteret hver dag.

De fleste mennesker, undtagen dem der allerede træner på et konkurrenceniveau, går ikke ind i et træningscenter med det mål, at de vil have en fedtprocent på 13,5%. Faktisk, så er det nok de færreste, der ved, hvad en procent på 13,5% overhovedet betyder.

De har måske en ønsket vægt, de gerne vil nå, men der er det vigtigt at vide, at to personer, der begge vejer 75kg kan se fuldkommen anderledes ud. At måle din kropsvægt kan give dig nogle referencer, men det er ikke den optimale måde at følge.

Hvis du lærer at forstår, hvordan de forskellige fedtprocentintervaller ser ud, så er det også lettere for dig at nå dit ideelle kropsmål. Når du konstant konditionstræner eller løfter vægte, så er dit mål at enten opbygge muskelmasse eller tabe kropsfedt. Det er ikke nok at se på badevægten svinge den ene vej eller den anden. Det handler om at vide, hvilken type vægt, der bliver øget eller tabt.

Hvad er din fedtprocent?

En test af din fedtprocent er et forsøg på at opdele din krop i to forskellige kategorier; hvad der er kropsfedt og alt det andet. Hvad der ikke er kropsfedt er, hvad vi betegner som lean body mass. Mange tror fejlagtigt, at det er det samme som ren muskelmasse, men det er ikke sagen. Lean body mass udgøres nemlig af dine knogler, muskler, hår, væske og diverse andre ting.

Ratioen mellem disse to kan være narrende på flere måder. For eksempel kan små, smalle mennesker, der ikke vejer særlig meget faktisk have en højere fedtprocent, end større og mere muskuløse mennesker, selvom de teknisk set ikke har en større fysisk mængde af kropsfedt. Det er en af grundene til, at tallet på din badevægt ikke giver dig det rette billede af dit helbred.

Måling af fedtprocent

Der findes mange forskellige måder at måle sin fedtprocent på, men nogle er mere præcise end andre. Hydrostatisk måling og andre high-tech maskiner er dyre, og det er næsten umuligt for privatpersoner at få adgang til disse. Der findes også manuelle apparater, der måler fedtprocent, men disse er ofte ikke så præcise.

Sådan måler du din fedtprocent

Du kan næsten med sikkerhed få målt din procent i dit lokale træningscenter, men her er en guide, ifølge bodybuilding.com, til, hvordan du kan gøre det selv.

Til denne test skal du bruge en hjælpende hånd fra en ven, og et målebånd der måler i millimeter.

1: Lad din højre arm hænge ved sien af kroppen. Få din ven til at finde det sted, der er i midten mellem din skulder og din albue på bagsiden af armen (altså din triceps).

2: Med tommel- og pegefinger skal din væk knibe en fold af skind og fedt væk fra musklen.

3: Din ven skal nu måle tykkelsen af det skind, der er knebet.

4: Gentag trin 2 og 3 et par gange, til du har en gennemsnitlig måling.

5: Find din fedtprocent ved at kigge i skemaet herunder:

Tykkelse af skind i MM         Fedtprocent mænd      Fedtprocent kvinder

6                                                5-9                                   8-13

13                                              9-13                                 13-18

19                                             13-18                               18-23

25                                            18-22                               23-28

38                                           22-27                                28-33

.

Husk, at denne metode blot giver dig et fingerpeg til, hvad din fedtprocent er. Vi anbefaler, at du får målt din præcise fedtprocent hos din læge eller i dit træningscenter.

LÆS OGSÅ:

Fedtforbrænding | Sådan sætter du din fedtforbrænding i vejret

Vægt | Den bedste måde at tage på i vægt

Proteinshakes | få det bedste ud af din proteinpulver

fedtforbrænding

Fedtforbrænding | Sådan sætter du din fedtforbrænding i vejret

Kæmper du også med at få forbrændt de sidste ekstra fedtdepoter for at opnå den helt perfekte krop? Så er du ikke alene. Læs med her, når vi kigger på nogle af de fysiologiske faktorer, der kontrollerer fedtforbrænding, samt guider til de bedste supplementer.

Mange mænd har en ret trænet krop men har stadig besvær med at skære de sidste ekstra depoter af kærlighedshåndtagene og nedre abs. Og vi kender jo nok alle minimum en fire-fem kvinder, der trods træning altid siger, det næsten er umuligt at forbrænde fedt på numsen og lårene.

Det findes der en helt naturlig forklaring på. Kroppen er nemlig opbygget således, at der er nogle dele af kroppen, der har flere receptorer, som blokerer nedbrydningen af fedt, end receptorer der stimulerer fedtforbrænding. Hos mænd er disse områder i nederste del af maven samt i kærlighedshåndtagene. Hos kvinder er det numse og lårene det gælder.

For at forbrænde den sidste del af den stædige fedt, kræver det en mere intens træning såvel som kost. Nogle gange kan det dog af forskellige grunde være ekstra svært, og her kan et kosttilskud, der direkte hjælper fedtforbrænding være en stor hjælp.

Hvordan fungerer fedtforbrænding?

Opbevaring af kropsfedt afhænger af mange forskellige faktorer, der varierer mellem alt fra kost til hormoner til tætheden i receptorerne. I denne artikel er det sidstnævnte, der er mest vigtigt. Uden at bevæge os ud i det alt for tunge nørdstof, så kan det siges, at en receptor kan ses som en lås, som en nøgle passer ind i.

Meget basalt fortalt så findes der to forskellige former for receptorer i netop denne problemstilling – alpha1 og alpha2. Aktivering af alpha1-receptorer har en fedtnedbrydende effekt (lipolyse), hvorimod aktivering af alpha2-receptorer hæmmer den fedtnedbrydende proces (anti-lipolyse). De stædige fedtområder på kroppen har (desværre) en høj tæthed af alpha2-receptorer, der derfor gør det sværere at nedbryde fedtet i disse områder.

Fedtforbrænding kræver fedtnedbrydelse

Før vi kan forbrænde fedtet, skal vi først nedbryde det. Når fedtet bliver nedbrudt, kan det netop binde sig til proteiner i blodet. Derefter føres det så til aktive vævsområder, hvor fedtforbrænding endelig starter. Blodet skal selvfølgelig pumpe, før denne effekt slår til, og dette opnås selvfølgelig bedst med motion. Det er også derfor, at kiloene ofte viser sig først (såvel som forsvinder sidst) fra disse problemområder.

Hvis du ikke træner aktivt, så er dit blod ikke hurtigt nok til at nedbryde disse fedtceller og sende dem til forbrænding. Men som sagt kan det være svært at opnå kun med træning, så du kan med fordel tage supplementer, der kan hjælpe dig med dette.

Supplementer til fedtforbrænding

Der en række ingredienser, som kan være en god træningsmakker, når det kommer til at få kul på netop de helt svære problemområder. Her er fire af de ingredienser, du bør være på udkig efter.

LÆS OGSÅ:

Fie Sølverblad | “Det skal være lysten, som driver en til værket”

Vægt | Den bedste måde at tage på i vægt

BCAA | Din ekspertguide til BCAA

juleferien

Juleferie | 8 hjemmeøvelser til juleferien

Inden længe er juleferien over os, og det kan være svært at rejse sig fra sofaen, når først man har sat sig til rette og nyder godt af diverse julesnacks og med julefilm kørende i tv.
Hvis ikke du orker at bevæge dig udenfor, kan løsningen være, at du finder et lille areal til at udføre lidt hjemmetræning. Med disse otte øvelser får du både sved på panden og sat musklerne på arbejde.

Meningen er, at du arbejder i 30 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause. Du kører tre runder på hver øvelse, før du går videre til næste. Når du har været igennem alle otte øvelser, er du færdig – medmindre du føler for at tage en runde mere. God arbejdslyst og god juleferie!

1. Burpees

Muskler du træner: Hele kroppen

Sådan gør du: Stå oprejst og før kroppen ned mod gulvet i en pushup-position. Brystet skal helt ned og røre underlaget. Brug armene til at presse dig op igen mens du hopper fødderne ind til hænderne med bøjede knæ. Derfra hopper du helt op i en oprejst stilling. Gentag øvelsen og gør det så hurtigt som muligt.

2. Squats

Muskler du træner: Baller, forlår og baglår

Sådan gør du: Stå med benene i skulderbreddes afstand. Spænd i maven mens du langsomt sænker bagdelen ned, så lårene er parallelle med gulvet. Hvis du har styr på teknikken, kan du gå endnu længere ned. Pres fra med hælene for at hæve kroppen op igen. Det kan være en fordel at strække armene ud foran dig for at holde balancen bedre.

3. Pushups

Muskler du træner: Brystmuskulaturen, det forreste af skuldrene og triceps. Mave – og rygmusklerne hjælper også med at stabilisere kroppen.

Sådan gør du: Placer kroppen i en planke-position – håndfladerne er i en anelse mere end skulderbreddes afstand. Albuerne peger skråt bagover langs kroppen. Spænd i maven og ballerne og sænk dig roligt og kontrolleret ned mod underlaget. Inden overkroppen rammer gulvet, presser du dig selv op igen.

4. Walking lunges (15 sekunder på hver ben)

Muskler du træner: Baller, forlår og baglår

Sådan gør du: Stå oprejst og find et punkt at fokusere på, da balancen godt kan drille i denne øvelse. Tag et stort skridt fremad og sænk dig ned så knæet nærmer sig eller lige akkurat rører ved jorden. Pres dig op så begge ben er strakte og før nu det modsatte ben frem og gentag på dette ben.

5. Sprællemand

Muskler du træner: Lægmuskler, skuldre

Sådan gør du: Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, hvordan man laver sprællemænd, men for en sikkerheds skyld gennemgår vi også lige den. Stå oprejst med fødderne samlet og hænderne langs siden. Før hurtigt armene over hovedet mens du hopper fødderne ud til siden. Hop tilbage til startpositionen og gentag således.

6. Gående planke

Muskler du træner: Mave og skuldre

Sådan gør du: Stå i push-ip position og skiftevis sænk dig ned på underarmene og op på håndledende igen. 

7. Liggende løft med arme og ben

Muskler du træner: Øvre del af ryggen

Sådan gør du: Læg dig på maven med arme og ben udstrakte. Løft overkroppen, armene og fødderne op fra gulvet. Knib i sædemuskulaturen og sænk langsomt ned igen.

8. Hoftehævelser

Muskler du træner: Baglår og sædemuskulaturen samt lænden

Sådan gør du: Læg dig på ryggen og bøj i benene så de har hoftebreddes afstand. Spænd i moren og brug hælene til at skyde hoften opad. Hold stillingen i et par sekunder samtidig med at du spænder i ballerne. Sænk langsomt hofterne ned mod gulvet indtil de næsten rammer og gentag øvelsen.

LÆS OGSÅ:

Calisthenics | træning kun ved hjælp af egen kropsvægt

Fie Sølverblad | “Det skal være lysten, som driver en til værket”

Fitnessnord har fået æren af at tale med Fie Sølverblad – en 20 årig bodybuilder, som har vundet 2. plads i New Comers 2017 og 4. plads i DM 2017 Junior Bodyfitness Open Class. Interessen for fitness startede for cirka fire år siden, da Fie blot havde i sinde at tabe overflødige kilo, men interessen har sidenhen udviklet sig til en kæmpe passion for bodybuilding, og, med sine over 9000 følgere på Instagram, er Fie også en stor inspiration for andre.

Hvordan startede din interesse for Fitness og bodybuilding?

Det startede tilbage i 2014, hvor jeg opstartede et ganske almindeligt vægttab – ikke at jeg var enorm overvægtig og anderledes end så mange andre. Men jeg havde et brændende ønske om at tabe nogle overflødige kilo og få en krop, som jeg følte mig glad ved.

Jeg påbegyndte en fornuftig cyklus – samt tilgang med 2-4 ugentlige træninger og kostomlægning. Jeg tabte mig overraskende let, og det tog fart. Inden jeg så mig om, lå jeg indlagt med anoreksi, som jeg døjede med en 12-16 måneder.

Da jeg blev udskrevet, startede instagram med at hitte blandt den yngre generation, jeg åbnede min konto og delte ud om min anoreksi.

Igennem mediet blev jeg præsenteret for fitness på det ekstreme plan, og nogle i mit lokale center dyrkede det også. Hvorfra jeg fik ideen om at en eller anden dag, ville jeg være lige sådan.

Fie Sølverblad

Hvad mener du, det kræver for at opnå en fysik, som de fleste kun kan drømme om?

At opnå en fysik de fleste drømmer om kræver et specielt stof i en. Kombinationen af lyst og dedikation. Hvem som helst kan tage ned og træne, men de færreste kan overholde at passe en stram kostplan. Det er jagten på det evige, uanset hvordan man ender med at se ud, hvor god form man er, hvor mange der beundrer der hvor man er eller ville dø for at have ens fysik. Så stilles man aldrig tilfreds. Da jeg var i mit livs form, stod på scenen og min fedt procent var banket i bund, følte jeg ikke, jeg var anderledes, end da jeg startede som hende den tykke. Lige så stor pligt det er i forhold til at tilpasse kost, træning, søvn, kosttilskud og diverse, lige så stor en pligt er det at værne om det psykiske aspekt i sådan en livsstil. Ens ego vokser i lynets fart, og det er svært at få plads til meget andet end jagten. Derfor mener jeg også, at det, som det kræver at komme dertil, hvor man vil her i livet, om det er med ens træning eller ens fysik, så er det vigtigt at finde en balance. 

Hvad driver dig og motiverer dig?

Jeg har altid søgt stor inspiration i mennesker, der er sig selv, og som tør skille sig ud og være sine egne. Da jeg startede var mit store idol Larissa Reis – jeg elskede den tilgang, hun havde. Mange har altid de helt store stjerner som forbilleder – dem som vinder shows efter shows eller er på forsiderne af træningsblade.

Jeg søgte klart inspiration i hendes personlighed, dét at hun kan leve af at promoverer for virksomheder, udelukkende grundet den hun er. Det er nok også en smule kliche at sige sig selv – men hvis jeg ikke er min egen motivation / inspiration, tror jeg ikke på, at jeg kan motivere og inspirerer andre mennesker. Min rejse, historie og mit liv er mit drive. At uanset hvad jeg begiver mig til, hvad der end sker, hvor dårlig en periode det er – så skal ALTING nok gå.

Før i tiden brugte jeg oceaner af tid på at se negativt på alt, opgive når der kom bump på vejen, sidde og tude hvis nogen svinede mig til eller farede op i en spids for at forsvare mig selv. Nu har jeg fundet en ro, vender det meste om til gode ting, ser det gode i mennesker indtil det modsatte er vist, rejser mig selv på de sværeste dage og lader folk syntes hvad end de vil om mig.

Hvordan ser en typisk træningsplan ud for dig?

Jeg træner på nuværende tidspunkt 6 dage om ugen. Tid afhænger meget af, hvad jeg skal træne, men jeg bruger ofte en del tid i centeret. Min træning er opdelt i cyklusser, hvorledes jeg skiftevis uge for uge roterer rundt i antal gentagelser og sæt. På den måde arbejder jeg både på de røde og hvide blod-legemer (volume, styrke mm.) Min træning er opsat efter mine weakpoints – forstået på den måde, at jeg træner mine ”svagheder” oftere end de andre ting. En typisk uge for mig hedder:

Dag 1) Forlår, baglår, glutes + mave
Dag 2) Ryg
Dag 3) Skulder, bryst + triceps
Dag 4) Forlår, baglår, glutes
Dag 5) Ryg + mave
Dag 6) Skulder, biceps, glutes + læg

Jeg afslutter typisk min træning med 10 minutters konditions træning, for at holde gang i min mave og øge min sult en smule, da jeg her efter min konkurrence har haft lidt svært ved at få gang i maven optimalt + den mængde mad jeg indtager gør, at jeg må arbejde lidt for at blive sulten.

Fie Sølverblad

Som nævnt træner jeg efter mine svagheder, som klart er mine baglår og balder. Men ellers er det sådan all-round, der skal bygges. Jeg stiller jo op til konkurrence, hvor man i min klasse ser efter skuldre, bred ryg, smal talje, ben og balder. Så ens træning opvejer tit dette.

Hvad spiser du typisk på en dag, og hvor mange kalorier får du?

Jeg er en ret sær snegl i forhold til min mad, jeg kan bedst lide, at tingene er simple og enkle. Så jeg spiser typisk det samme hver evig eneste dag, alle ugens dage. På nuværende tidspunkt får jeg godt og vel en 3000-3500 kalorier fordelt på én dag. Mine måltider er fordelt over 7 gange, fra jeg står op og så cirka hver 2,5-3 time indtil jeg går i seng.
Min morgenmad består af havregryn, proteinpulver, æggehvider og dertil nogle valgfrie nødder. Jeg starter altid, som det første når jeg står op, med at drikke en halv citron presset i en smule vand. Jeg tror på, at de vitaminer der er i hjælper mig med at holde min krop ”ren”, udrense den og forebygge eventuel sygdom.

Mine 4 måltider herefter er super simple, det er ris, kylling og noget grønt. Jeg bruger ikke nogle former for krydderier, som sådan, udover at jeg drysser en smule salt hen over.
Så får jeg en shake efter min træning som består af proteinpulver, kreatin, druesukker og havregryn.

Inden jeg hopper i seng, holder jeg af at få noget let, så der spiser jeg noget skyr og nogle valgfrie nødder hertil.

Hvilke typer kosttilskud benytter du selv og hvilke kosttilskud vil du råde andre til at bruge i forbindelse med deres træning?

Jeg har aldrig været den helt vilde tilhænger af at have skabet fyldt op fra bund til top med en masse unødvendige kosttilskud. Jeg tror på, at resultaterne skabes gennem den rigtige kost og træning. Men selvfølgelig har jeg nogle ”must-haves”, jeg ALTID køber og benytter hver evig eneste dag.
Vitaminer er super vigtige hvis du spørger mig. Jeg sørger altid for at være godt dækket ind, og til min morgenmad får jeg således: fiskeolie og multivitamin + ekstra c-vitamin. Hertil drikker jeg altid et scoop BCAA fra Scivation (xtend). I min havregryn benytter jeg mig af ca. en 20g protein pulver – nok også lidt for smagen. Men min ynglings proteinpulver har altid været iso-100 fra Dymatize med smagen Fudge-brownie. Den er en sikker vinder! Under min træning bruger jeg igen et scoop BCAA fra Scivation (xtend) for at opretholde min aminobalance og de essentielle der ikke opnås gennem kosten. Efter min træning får jeg så en shake bestående af proteinpulver, druesukker, kreatin og havregryn. Druesukker bruges for at få nogle ekstrem hurtige kulhydrater (opfyldning af glykogen) og kreatin for at øge styrke samt masse. Til mit sidste måltid indtager jeg ZMA og fiskeolie.

Hvilke kosttilskud bruger du for henholdsvis at opbygge muskelmasse (Bulke) og for at forbrænde fedt (Cutte)?

Mine kosttilskud er primært de samme – op til konkurrence skærer jeg produkterne fra for at mindske mest muligt og for ikke at tilføre kroppen ekstra væske og andet. I starten af mit cut kan jeg godt finde på at købe mig en god fedt-forbrænder.

Hvordan ser din kost ud i juledagene? Følger du din kostplan eller spiser du også godt med julemad?

Jeg er ret kræsen som person, så det ikke fordi, jeg render og har lyst til diverse sager. En typisk juleaften for mig, spiser jeg kun and og kartofler. Jeg bryder mig ikke så meget om de traditionelle ting, man får på sådan et bord – så det er ikke uvant for mig at spise noget andet end andre. Jeg elsker dog ris a lamande, så der er jeg med i kampen om at blive mandel-dronningen – ha ha. Men primært har jeg ikke en periode, hvor jeg specifikt går af min kostplan, julen handler for mig ikke om den gode mad -derimod om familien, fællesskabet og stemningen. Så om jeg spiser ris og kylling eller brunkager er ikke det, som ændrer noget i min optik.
Jeg har altid haft 1 ugentlig spisedag, så her nyder jeg noget af det gode og søde, der hører til julen
Fie Sølverblad

Til sidst, hvis du skal give 3 gode råd til folkene derude i jagten på at blive den bedste version af dem selv, hvad skulle det så være?

Mine 3 bedste råd må næsten være: Ydmyghed, tålmodighed og lyst!
Gennem min tid på sociale medier har jeg fået mange lussinger og verbale tæsk. Derfra mener jeg, det er vigtigt at være ydmyg og bevare begge ben plantet solidt i jorden. Det kan nemt blive svært at forholde sig roligt, når tingene begynder at rulle. Derfor mener jeg, det er super vigtigt altid at have sig selv med samt finde en indre ro og sin egen måde at gøre tingene på.
Med tålmodighed mener jeg, at man ikke skal lade tingene løbe løbsk med én, ting tager tid. Rom blev ikke bygget på én dag – derfor skal man sætte sig realistiske mål. Hvad end det er vægttab, vægtøgning eller konkurrenceplaner. Sæt nogle delmål for dig selv og så udlev dem.

Lyst har altid været en vigtig faktor for mig – det skal være lysten, som driver en til værket. Som personlig træner er jeg stødt på et hav af mennesker, som har haft forskellige mål for deres forløb hos mig. Mit vigtigste budskab til dem, jeg har haft har altid været, at det skal være lysten, der gør, de vil ændre deres livsstil. Hvis man elsker at spise kage så fortsæt med det. Hvis man elsker at træne, så gør man det. Hvis man ikke har lysten, vil det aldrig blive en succes. Blot et nederlag og en dårlig oplevelse – man skal føle sig klar til det og virkelig have den indre lyst.

Så ydmyghed, tålmodighed og lyst! Mine bedste råd at videregive. Der er også så mange andre, men disse er klart dem jeg vægter højst.

LÆS OGSÅ:

Okklusionstræning | hvad er det og hvordan virker det?

vægt

Vægt | Den bedste måde at tage på i vægt

Selvom det kan være en kamp for mange at tabe vægt, kan det også godt være en udfordring at tage på i vægt. Læs denne guide for at blive klogere på, hvordan man tager på i vægt på den rette måde – med knap så meget ekstra fedt til kroppen, til gengæld godt med muskelmasse.

Der findes en masse guides til dem, som ønsker at tabe sig. Men der findes også folk, der ønsker at tage på; tynde teenagers, undervægtige voksne og hardgainers i alle størrelser søger internettet tyndt efter guides om, hvordan man bedst tager på i vægt.

Basiselementerne for at øge vægt

Kort og godt, det du har brug for, når du skal til at øge din kropsvægt er dette:

  • Spise flere kalorier end du forbrænder
  • Spise næringskompakt kalorierig mad
  • Spise mere sund fedt
  • Tilføje et weight-gainer supplement til din kost
  • Løfte tunge vægte

“Hardgainers” er dem som tidligere har prøvet at tage på i vægt, og som ved, hvor svært det kan være. Efter mange forsøg har de lært den simple, gyldne regel: at spise op.
Dette kan være en udfordring i sig selv, og det kan føles temmelig ubehageligt. Det er ikke nemt at skulle indtage flere kalorier end hvad der er naturligt for din krop, men hvis du virkelig vil tage på, er det dét, der skal til. Yderligere er det nødvendigt at træne med tunge vægte, supplere kosten med de rette tilskud samt give kroppen masser af hvile.

Man kommer ikke udenom en smule fedt

Selvom dette skal handle om at tage på på den “gode måde” (muskelmasse) og ikke den “dårlige måde” (overskydende fedt), er det svært at komme udenom, at kroppen også vil øge en smule i fedtmasse. Men der er dog ingen grund til panik – med den rette type træning, kan den øgede fedtmasse være minimal. Især hvis du i forvejen har haft svært ved at tage på og ikke begår den fejltagelse ikke at få trænet nok.

Hvor mange kalorier skal der til for at tage på?

Opskriften på antallet af kalorier, der skal forbrændes er enkel: du skal indtage flere kalorier end du forbrænder. Hertil er det en ide at udregne dit Total Daily Energy Expenditure (TDEE), hvilket bl.a. kan gøres her.

Når først du har dit TDEE nummer, tilføj da ekstra 500 kalorier oveni og fortsæt således over et par uger og se, hvad der sker. Hvis der ikke sker noget, hæv den da til 750-1000 kalorier over dit TDEE nummer.

Hvis du herefter begynder at tage meget på hurtigt, sænk den da igen til 200-300 ekstra per dag. Med det rette kalorieindtag og den rette træning kan du forvente at tage 2-7 kg på per uge. Hvis du er langt fra, kan du justere dit kalorieindtag.

Hvilken mad?

For at det ikke behøver handle om mad i overflod af mængder, kan du sørge for at få godt med kompakt, kalorierig mad. Olie, nødder, frø, avokado, rødt kød, æg, fede mejeriprodukter og olieret fisk er alt sammen godt for at få en masse kalorier uden at skulle fylde maven til bristepunktet. Lad til gengæld være med at fylde dig med slik, cookies osv., da de ikke giver tilstrækkeligt med hverken kalorier eller næring.

Protein er vigtigt, når du vil tage på i vægt, men det betyder ikke, at du er nødt til at indtage 2-4 gram protein per halve kilo kropsvægt, som nogle diæter måske ville foreslå. Der findes ikke videnskabeligt bevis for, at al den ekstra protein skulle være en fordel.

Kulhydrater kan give det samme antal kalorier per gram som protein, og de er langt billigere. På den anden side, giver de ikke samme mæthedsfølelse, som hvis du spiser protein eller fedt, så der er tendens til at spise mere. På trods af dette skal man ikke være bange for at tilføje lidt ekstra kulhydrater til måltiderne såsom nudler, hvide ris og brød med et lavt fiberindhold, så du ikke bliver så hurtigt mæt.

Frugt og grøntsager indeholder også kulhydrater og er desuden en god kilde til vitaminer og mineraler. De er også en god kilde til vand. Deres indhold af vand er med til at give en mæthedsfølelse. Hvis du er i tvivl om hvorvidt, du får alle dine mikronæringsstoffer, kan du overveje at tage en daglig multivitamin.

Vær ikke bange for fedtet

Fedt er nærmest blevet et tabu nu til dags. Alt skal helst være light og fedtfrit. Men det er vigtigt at huske, at fedt er en vigtig del af menneskers kost. Det “affjedrer” de vitale organer og hjælper med at fordøje bestemte typer af vitaminer og opretholde optimal hjernefunktion. Og fedt er den nemmeste vej til ekstra kalorier – op til dobbelt så mange per gram end i proteiner og kulhydrater.

Fedtkilder giver en del energi og smager oftest rigtig godt. Men husk stadig, at der er tale om den gode/sunde fedt fx fra nødder, solsikkefrø, nøddesmør, avokado, fed kød, olivenolie, ægte mayonnaise og visse oste.

Fedt har desuden den laveste termiske effekt på mad sammenlignet med kulhydrater og protein. Det vil sige, at kroppen forbrænder 5-30% færre kalorier ved at forbrænde fedt, end med de to andre makronæringsstoffer. Jo færre kalorier din krop bruger på at fordøje maden, jo mere vægt kan du tage på.

En måde hvorpå man kan øge fedtindholdet i maden, er ved at stege kød og grøntsager i olivenolie, kokosolie eller anden kalorierig olie. Også ved at vælge kød med en højere fedtprocent.

Mad der får dig til at tage på

Når du har planer om at tage på, følger de samme ingen salt, ingen smør – regler ikke. Tilføj sovs, cremede dressinger og andre toppings – derved får du en masse ekstra kalorier. Derudover nøddesmør, olivenolie, kokosolie, avokado olie, smør, honning, fed kokosmælk og fed græsk yoghurt. At drikke fedtholdig mælk, spise peanutbutter sandwiches, drikke proteinshakes med 1000 kalorier samt spise hjemmelavede energibarer eller “cookies” er blandt det bedste måder, du øge din vægt.

Tank kroppen op igen og igen

Det er vigtigt at huske aldrig at træne på en tom mave. Din krop har brug for brændstof til træning, ellers vil den begynde at forbrænde oplagret fedt og muskelvæv – derved øger man ikke meget vægt.

Som sagt har kroppen brug for forsyning. Forsøg at indtage mindst tre solide måltider inden træning. Hvis træningen foregår om morgenen, skal dagens største måltid være dét umiddelbart efter din morgentræning. Når du har afsluttet en træningssession, er kroppen i en tilstand, hvor den tager imod enhver form for kalorier, du giver den. Uden en ordentlig dosis af kulhydrater og protein efter træning vil restitutionsprocessen udsultes. Perioden umiddelbart efter træningen er det tidspunkt hvor kroppen opbygger ny muskelvæv. Det er især på dér, at der ikke skal spares på kalorierne.

Det gode ved de ekstra kalorier er, at de giver dig ekstra energi, som du kan bruge på at træne med tungere vægte og gøre det flere dage om ugen. Det skal helst føles som om, du ikke laver andet end at spise og træne.

Øg din muskelmasse

Muskelvækst-protokoller kræver 3-4 sets med moderat vægt – cirka 70-80% af dit “one-rep max”. Denne form for træning har vist sig i høj grad at øge muskelvæksthormonerne testosteron og væksthormon.

Træn hårdt men sørg også for at hvile mellem sets – omkring 1-2 minutter. Disse hvileperioder vil hjælpe med at sænke pulsen, før du begynder næste set. Dette hjælper til at beskytte kalorierne, så de ikke alle forbrændes under træning.

Længere pauser vil også kræve længere tid i træningscenteret. Hvis du er presset med tid, kan du reducere antallet af øvelser, du laver. Det vigtige er at løfte tungt og tage lange pauser.

Valget af øvelser er ligeså vigtig som antallet af sets. Store løft, såsom squat, benpres, dødløft, skulderpres, er de bedste, når det kommer til at vokse i muskelmasse. Du kan dog stadig lave øvelser for enkelte led – leg extensions og leg curls kan øge styrke og størrelse, dog ikke så meget som de øvelser, der involverer mere end én muskelgruppe.

Hvis du laver begge slags øvelser, er det bedst at starte med dem, som omhandler de største muskelgrupper og gemme de isolerede øvelser til senere i træningen.

Kosttilskud

Som tidligere nævnt kan der være en del arbejde i at tage på i muskler. Nogle af disse tilskud kan gøre det en smule lettere.

Weight-gainer: Weight-gainer kosttilskud er oftes fyldt med proteiner, kulhydrater og fedt, så du nemt og hurtigt får en masse kalorier. Nogle produkter gør det muligt at indtage 1000 kalorier på én gang.

Kreatin: Kreatin hjælpe din træningspræstation – du føler dig stærkere og bliver i stand til at løfte flere vægte. Kreatin fører desuden vand ind i dine celler, så de bliver lidt større og tungere. Kreatin er et af de bedst-studeret tilskud på markedet. 5-10 gram om dagen skulle gøre tricket, og du kan tage det når som helst på dagen.

Dextrose: Dextrose er en god og billig måde at snige kulhydrater med i kosten. Du kan tilføje det til din pre- og postworkout shake.

ZMA: For at muskler skal kunne gro har de brug for at restituere efter træning. ZMA er et af de bedste supplementer for at musklerne kan reparere og restituere natten over. ZMA er en kombination af zinc, magnesium og B-6 vitamin og tages umiddelbart før sengetid.

Herudover er det vigtigt, at man sørger for at få tilstrækkeligt med søvn, da søvn er en vigtig del af restitutionen. Mangel på søvn kan desuden øge dit kortisol niveau – et streshormon der produceres i binyren som kan stimulere nedbrud af musklerne.

Sidst men ikke mindst: vær tålmodig! Hvis du i forvejen har svært ved at tage på, ved du, at det kræver en del tid, og at man er konsekvent. Men hvis du går ind til det med en afklaring og forståelse af dette, er der mindre sandsynlighed for, at du bliver frustreret og stopper, før kroppen har fået tid til at vænne sig til det nye program.

Referencer: 

  1. Schwartz, R. S., Ravussin, E., Massari, M., O’Connell, M., & Robbins, D. C. (1985). The thermic effect of carbohydrate versus fat feeding in manMetabolism, 34(3), 285-293.
  2. Tappy, L. (1996). Thermic effect of food and sympathetic nervous system activity in humansReproduction Nutrition Development, 36(4), 391-397.
  3. Schoenfeld, B. J. (2010). The mechanisms of muscle hypertrophy and their application to resistance trainingThe Journal of Strength & Conditioning Research, 24(10), 2857-2872.
  4. Gentil, P., Soares, S., & Bottaro, M. (2014). Single vs. Multi-joint resistance exercise: effects on muscle strength and hypertrophyAsian Journal of Sports Medicine, 6(2).
  5. Volek, J. S., Duncan, N. D., Mazzetti, S. A., Staron, R. S., Putukian, M., Gomez, A. L., … & Kraemer, W. J. (1999). Performance and muscle fiber adaptations to creatine supplementation and heavy resistance trainingMedicine and Science in Sports and Exercise, 31, 1147-1156.
  6. Brilla, L. R., & Conte, V. (2000). Effects of a novel zinc-magnesium formulation on hormones and strengthJournal of Exercise Physiology Online, 3(4), 26-36.
  7. Brilla, L. R., & Haley, T. F. (1992). Effect of magnesium supplementation on strength tining in humansJournal of the American College of Nutrition, 11(3), 326-329.
  8. Leproult, R., Copinschi, G., Buxton, O., & Van Cauter, E. (1997). Sleep loss results in an elevation of cortisol levels the next eveningSleep: Journal of Sleep Research & Sleep Medicine, 20(10), 865-870.

LÆS OGSÅ: 

Calisthenics | træning kun ved hjælp af egen kropsvægt

Fedt

Fedt | Derfor bør kvinder spise mere fedt

Der er stor forskel på mænd og kvinder, når det omhandler kilder til energi: kvinders kroppe foretrækker fedt, og mænds foretrækker kulhydrater. Du kan forbedre din præstation og form ved at spise mere af netop dét, din krop har brug for.

Udover at indordne sig efter skema, medicin, allergier, mål osv, når du sammensætter en kostplan, er det vigtigt at indordne sig efter endnu en ting: dit køn.

Kvindekroppen adskiller sig fra mandens i forhold til højde, vægt, hormoner og generel muskel – og fedtmasse. Selvom der findes en del research omkring kvinder vs mænd og deres evne til at øge styrke og reagere på træning, findes der ikke meget research omhandlende kønnenes forskellige ernæringsbehov.

Dog lader det til, at kvinder som træner kan have gavn af at spise mere fedt.

Kvindekroppen kan lide af forbrænde fedt

Kroppen er et fantastisk redskab, som er  i stand til både at bruge kulhydrater og fedt som brændstof. Om din krop bruger det ene eller det andet afhænger i stor grad af dit aktivitetsniveau – og dit køn. Hvilket brændstof kroppen foretrækker er repræsenteret af det, der hedder respiratory exchange ratio (RER). Hvis din RER er høj, afhænger din krop primært af kulhydrater for energi, hvis det er lavt, forbrænder det fedt. En RER på 0.85 anses som et lige mix af kulhydrater og fedt.

Studier indikerer generelt, at kvinders RER er lavere end mænds, både under træning med lav og høj intensitet. Dette peger på, at kvinders kroppe foretrækker at forbrænde mere fedt og færre kulhydrater under træning.

Østrogen sørger for fedtpræferencen

De kvindelige hormoner østrogen og progesteron medvirker også til dette, da de påvirker fedt – og kulhydratforbrændingen. Helt konkret gør de kroppen mere afhængig af fedt som brændstof, især under træning, som svarer til mindre end højest intensitet.

Eftersom kvinder har et højere indhold af begge disse hormoner, afhænger kvinder af fedt i højere grad end mænd under træning.

Variationer i disse hormoner kan opstå under menstruation. Der findes dog ikke stor opbakning for ideen om, at brugen af fedt og kulhydrat ændres under forskellige faser i cyklussen, så det er altså ikke nødvendigt at ændre drastisk på din kost pga. den tid på måneden.

Intramuskulære fedtdepoter

Undersøgelser har yderligere vist, at kvinder har større intramuskulære fedtdepoter end mænd har, som de afhænger af under vedvarende træning. Dette kan have noget at gøre med, at kvinder har tendens til at have et højere antal af type 1 end type 2 muskelfibre. Type 1 indeholder flere intramuskulære fedtdepoter.

Desuden findes der mere hormone-sensitive triacylglycerol lipase (HSL) i type 1 fibre, som er med til at nedbryde intramuskulær fedt.

Vær sikker på at få godt med fedt

Med den information der findes nu, peger det på, at kvindekroppen er i stand til at håndtere fedt – derfor bør kvinder være sikre på at få nok af det. Det skal understreges, at der naturligvis er tale om den sunde fedt (såsom avokado, nødder, fisk, olivenolie osv.). Der findes dog, på nuværende tidspunkt, ingen specifikke anbefalinger, men kvinder bør forsøge at få mindst 20% af deres daglige kalorieindtag fra sunde fedtkilder. Dvs. hvis målet er 2000 kalorier per dag, bør du spise 44 g fedt per dag.

Kvinder opbevarer mere fedt i kroppen end mænd og har desuden cellerne og hormonerne, der gør dem i stand til at bruge fedtet som forbrænding under træning. Derfor, hvis du er kvinde, kan det at indtage nok fedt per dag forbedre dit helbred, energi og præstation.

Referencer:

  1. Staron, R. S., Karapondo, D. L., Kraemer, W. J., Fry, A. C., Gordon, S. E., Falkel, J. E., … & Hikida, R. S. (1994). Skeletal muscle adaptations during early phase of heavy-resistance training in men and women. Journal of applied physiology, 76(3), 1247-1255. Horton, T. J., Pagliassotti, M. J., Hobbs, K., & Hill, J. O. (1998). Fuel metabolism in men and women during and after long-duration exercise. Journal of Applied Physiology, 85(5), 1823-1832.
  2. Venables, M. C., Achten, J., & Jeukendrup, A. E. (2005). Determinants of fat oxidation during exercise in healthy men and women: a cross-sectional study. Journal of Applied Physiology, 98(1), 160-167.
  3. Wismann J. & Willoughby, D. (2006). Gender Differences in Carbohydrate Metabolism and Carbohydrate Loading. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 3(1), 28-34.
  4. D’eon, T., & Braun, B. (2002). The roles of estrogen and progesterone in regulating carbohydrate and fat utilization at rest and during exercise. Journal of Women’s Health & Gender-Based Medicine, 11(3), 225-237.
  5. Steffensen, C.H, Roepstorff, C., Madsen, M. et al. (2002). Myocellular triacylglycerol breakdown in females but not in males during exercise. American Journal of Physiology Endocrinology and Metabolism, 282, E634-E642.
  6. Green, H. J., Fraser, I. G., & Ranney, D. A. (1984). Male and female differences in enzyme activities of energy metabolism in vastus lateralis muscle. Journal of the Neurological Sciences, 65(3), 323-331.

LÆS OGSÅ:

Sult | Her er 3 grunde til, du altid føler sult