At spise 70% fedt kan lyde skørt, men en keto diæt har mange videnskabeligt beviste fordele. Lær hvordan en keto diæt kan påvirke din kropskomposition, ydeevne og fitness.
At spise fedt for at tabe fedt lyder selvmodsigende, ikke? Medierne har gennem de sidste årtier tæppebombet os med budskabet om, at man bliver fed af at spise fedt – det viser sig nu, at det budskab er forkert.
Undersøgelser har vist, at en diæt med et højt fedtindhold, moderat proteinindhold, og meget lavt kulhydratindhold tvinger din krop til at forbrænde fedt.
En keto diæt består af få kulhydrater, hvor kroppen producerer ketoner i leveren, som bruges som energi. Den er også kendt som ketogenic diet, low carb diet, low carb high fat (LCHF) osv.
Når du spiser noget med et højt indhold kulhydrater, vil din krop producere insulin. Glukose er den molekyle, der er nemmest for din krop at konvertere og bruge som energi, således at den vælges fremfor en anden energikilde. Insulin produceres for at behandle glukosen i blodbanerne ved at føre det rundt i kroppen.
Da glukosen bruges som en primær energikilde, er der ikke behov for fedtet, og det bliver derfor i stedet opbevaret i kroppen. Ved at reducerer mængden af kulhydrater i din kost, vil kroppen gå over i en tilstand kendt som ketose.
Ketose er en naturlig proces, som kroppen påbegynder for at holde sig i gang. Når kroppen ikke får nok kulhydrater fra mad, som cellerne kan forbrænde til energi, begynder den i stedet at forbrænde fedt. I løbet af denne process produceres også ketoner.
Meningen med at vedligeholde denne keto diæt, er at tvinge kroppen ud i denne metabolske tilstand. Det sker ikke ved at afholde sig fra kalorier men til gengæld ved at afholde sig fra kulhydrater – i al fald skære drastisk ned på dem.
Kroppen er i stand til at tilpasse sig efter, hvad du putter i den – når du fylder den med fedt og fjerner kulhydrater, vil den begynde at brænde ketoner som primær energikilde.
Her får du nogle ideer til, hvilkefødevarer du bør have i dit køkken under en keto diæt:
Fryser
Protein: Fyld gerne din fryser med en masse kød – og køb gerne de federe pakker. Det vil ikke blot hjælpe din keto præstation men også sørge for, at du sparer lidt penge.
Grøntsager: Fx broccoli, grønkål, blomkål, asparges, spinat og kål. Vær opmærksom på ikke at købe grøntsager, der er badet i sauce
Køleskab
Mejeriprodukter: Endelig en diæt hvor, det er tilladt at spise en masse smør, creme fraiche, fløde og ost. Fed græsk yoghurt er også tilladt regelmæssigt.
Mere protein: Æg er et must og glem ikke kødpålæg som fx peperoni og salami.
Flere grøntsager: Udvid din horisont i stedet for at spise de samme to-tre grøntsager. Fyld dit køleskab med peberfrugt, løg, jicama, radiser, squash, agurker, kål, aubergine osv.
Tilbehør og topping: Fokuser på fedtholdige muligheder fx mayonnaise og ranch dressing. Sennep og hot sauce fungerer også.
Frugt: Glem ikke den fede avokado. Den er proppet med essentielle fedtsyrer plus at omkring 75% af dens kulhydrater er fiberholdige. Derudover er hindbær, jordbær, blåbær og brombær en virkelig god treat. Mix dem med kokosmælk eller fløde for at lave en lækker dessert.
Skabe
Urter og krydderier: Alt uden sukker, majsstivelse eller druesukker duer. Fx hvidløgspulver, karry, paprika, oregano osv. Alle former for eddiker, soya sauce og fiskesaucer er også gode. Kunstige sødestoffer vil ikke ødelægge din keto diæt, som sukker gør.
Nødder, frø og snacks: Hold dig til plain eller saltede nødder og undgå dem, der er ristet i honning eller andre smagsvarianter.
Protein: Beef jerky, tun (og andre fisk) på dåse, tørret og konserveret kød pølser/salami.
Olier: Oliven – og kokosolie er virkelig gode fedtkilder.
LÆS OGSÅ:
Chiafrø | Aztekernes sundhedsbombe