Yoga

Yoga | Derfor skal du i gang med yoga

Forskellige trænings – og helsediller kommer og går, og yoga er en af de træningsforme, som er blevet meget populær indenfor de seneste år. I hvert fald i den vestlige verden. Yoga har nemlig eksisteret i mere end 5000 år og stammer oprindeligt fra det ældgamle Indien.

Ordet yoga betyder “forening” – som i foreningen, der opstår mellem krop, sind og sjæl.

Mange mennesker tror, at yoga blot er udstrækning. Selvom udstrækning er en del af det, handler yoga mere om at skabe balance i kroppen ved hjælp af styrke og fleksibilitet.

Yoga gør mere end blot at brænde kalorier og tone muskler. Det er en “total mind-body workout”, som kombinerer styrketræning og udstræk med dybe vejrtrækninger og meditation eller afspænding.

Der findes mere end 100 forskellige yogaformer. Nogle er dynamiske og intense, andre er mere blide og afslappende.

yoga
Yoga er en “total mind-body workout”

Nogle af de forskellige yogaformer er:

  • Hatha: Nok den type der oftest associeres med yoga, hvor en serie af forskellige basisbevægelser kombineres med dyb vejrtrækning. Hvis du er ny til yoga, er Hatha et rigtig godt sted at starte for at få en introduktion til basic yogastillinger.
  • Vinyasa: En serie af forskellige stillinger, som kører i et mere dynamisk flow.
  • Ashtanga/Power: En hurtigere og mere intens praksis, som er fysisk krævende på grund af de konstante bevægelser fra en stilling til en anden. En effektiv og muskelbyggende yogaform. Ifølge Ashtanga praksissen udføres stillingerne altid i samme rækkefølge.
    Power yoga er baseret på Ashtangas “flow stil”, men kører ikke nødvendigvis Ashtangas specifikke serie af poseringer.
  • Bikram: Også kendt som “hot yoga”. En serie af 26 udfordrende stillinger, som udføres i et lokale, der er opvarmet til cirka 35 grader.
  • Lyengar: En type af yoga, hvor man bruger udstyr som fx blokke, elastikker og stole for at hjælpe kroppen med at få den rette justering.

Styrke og cardio

Intensiteten varierer blandt de forskellige former for yoga. Hatha og Iyengar er blide og langsomme, hvorimod Bikram og Power yoga er hurtigere og mere udfordrende. Nogle af de mere krævende former for yoga som fx Ashtanga/Power og Vinyasa indebærer også cardio og kan hjælpe i forbindelse med vægttab, hvis det ledsages af en fornuftig kost.

Enhver form for yoga vil bygge styrke, men ikke alle typer vil kunne øge pulsen nok til at udgøre den eneste form for træning for at kunne tabe sig. Så lad være med at bruge det som en erstatning for vægttræning og cardio.

Fordele ved yoga

Der er mange fordele ved at dyrke yoga. Her er nogle af dem:

  • Du føler dig mere afslappet og lærer at holde dig afslappet
  • Du vil generelt få mere tonede muskler
  • Du styrker din rygrad og forbedrer alle kroppens systemer især kirtlerne og nerverne
  • Du får en bedre fordøjelse
  • Lungerne udvides, og øger mængden af ilt-indtag
  • Du vil sove bedre
  • Du vil opleve at få mere energi
  • Immunsystemet forstærkes

Yoga er muligvis ikke den slags træningsform, som giver dig øjeblikkelige fysiske resultater, som fx hvis du dyrkede crossfit i 10 dage i streg, men det er i den grad gavnligt for kroppen og helbredet over længere tid.

Yoga
Når du udfører The crow pose lægges al kropsvægten i armene

Nogle af de områder, du træner med yoga er:

Arme: Yoga handler ikke om at bruge vægte eller maskiner men er derimod kropvægtstræning. Stillinger som fx planken fordeler vægten lige mellem arme og ben. Andre som fx the crow pose udfordrer armene, da hele kropsvægten lægges deri.

Ben: Yogastiller udfordrer alle dele af dine ben inklusiv lår og hofter.

Baller: Fx yoga squats, bridges og warrior poses involverer dybe bøjninger i knæene, som er med til at forme bagdelen.

Ryg: Stillinger som fx downward-facing dog og cat/cow er gode for rygmusklerne og giver dem et godt stræk.

Så hvis du ikke allerede har prøvet yoga, er det med at komme i gang. Selvom det måske ikke i sig selv giver dig en “ultra fit kendis krop”, er det altså en rigtig god tilføjelse til din træning – ikke mindst for at øge fleksibilitet, forbedre kropsholdning, reducere stress og tone muskler, som du vil mærke goderne af på længere sigt.

Er du blevet fristet til at komme i gang med at dyrke yoga, kan du købe en yogamåtte her.

LÆS OGSÅ:

Sommerklar | Bliv klar til sommer med disse 5 tricks

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.