overhydrering

Sundhed | For meget vand kan være farligt, endda dødeligt!

At holde sig hydreret, når det er rigtig varmt og man er fysisk aktiv, er vigtigt. At drikke vand kan holde kropstemperaturen normal, hvilket kan hjælpe med at mindske risikoen for dehydrering såvel som overophedning.
Men der er situationer, hvor folk faktisk kan drikke for meget vand (overhydrering), hvilket kan betyde utilpashed, sygdom og værste tilfælde forårsage dødsfald.

Dr. Matthew McElroy, læge med specialist i sportsmedicin ved Geisinger Health Systems i Pennsylvania, fortæller at overhydrering er noget, folk først begyndte at blive opmærksomme på for 10-15 år siden.

Problemet med at drikke for meget vand er, at det udvander mængden af natrium i blodet. For lave natriumtal kan være enormt kritisk for muskel- samt hjernefunktionen, fortæller han.

“Det primære problem med at drikke for meget vand er, at det fortynder mængden af natrium i blodet, hvilket kan medføre en ændring i den måde hjernen fungerer,”

Når natriumniveauet i blodet er unormalt lavt, kan det føre til en tilstand kaldet hyponatriæmi også kaldet vandforgiftning. Det sker, når nyrerne bliver overvældede og får svært ved at udskille vandet. Symptomer på hyponatriæmi kan variere fra milde til livstruende, ifølge Mayo Clinic:

Mere almindeligt blandt sportsfolk

Medicinske eksperter siger, at overhydrering er mere almindelig hos sportsudøvere, som for eksempel maratonløber, der træner udendørs i intens varme i længere perioder på over to til tre timer.

En undersøgelse fra 2005 i New England Journal of Medicine viste, at 13 procent af de løbere under Boston maraton i 2002, som efterfølgende afgav blodprøver, havde hyponatriæmi.

Beth Kitchin, Ph.D, assisterende professor ved University of Alabama ved Birmingham Department of Nutrition Sciences, har udtalt at folk skal drikke omkring 100-200 ml vand hvert 20. minut, når de er fysisk aktive – uanset om det er havearbejde eller et maratonløb.

“Du behøver ikke store mængder vand under fysisk aktivitet, hvilket typisk er hvor nogle mennesker har haft problemer med overhydrering,” siger hun.

Ifølge Center for Sygdomsbekæmpelse skal en gennemsnitlig voksen drikke ca. 3 til 4 liter vand dagligt hvilket tæller alt hvad drikkes og indtages gennem mad.

Fitnessinstruktør Elena McCown, som ofte træner maratonløbere, fortæller ofte sine kunder, at selvom vand er sundt og livsvigtigt, er mere ikke altid bedre under visse omstændigheder.

“Hyponatriæmi forekommer hyppigere hos kvinder, ældre og dem, der er indlagt eller har særlige risikofaktorer,” siger McCown. “Typisk ser jeg det oftest hos maratonløber, der er lidt langsommere og derfor overkompenserer ved at drikke mere vand og ikke indtage nok elektrolytter.”

For at finde den rette balance mellem at hydrere og overhydrere, er det bedst at drikke når man føler sig tørstig, samtidig med at man drikker sportsdrikke, der indeholder elektrolytter.

Kroppen mister natrium, når man sveder under træning. Både McCown og McElroy sagde at tilføje mere natrium til kosten lige før en ekstrem sportsaktivitet, som for eksempel et maratonløb eller en anden større udholdenhedsprøve, er en god måde at hjælpe med at opveje risikoen for at få hyponatriæmi.

LÆS OGSÅ:

Facts | De mest almindelige myter om hydrering

Sundhed | 10 ting, sunde mennesker gør anderledes end andre

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *