Mavetræning

Mavetræning | 5 Trin til Fantastiske Mavemuskler

Sæt fut i din mavetræning! Sommeren er på vej, og det betyder afsted på stranden og på med bikinien eller badeshortsene. For mange af os kan tanken om at skulle vise maven frem dog medføre en smule usikkerhed, da det tit lige netop er dér, der mangler at blive strammet op. Nu er det på tide, at få intensiveret mavetræningen, og så kan sommeren ellers bare komme an. 

Her får du 5 øvelser, som går lige i mavemusklerne, så du kan optimere din mavetræning og gå sommeren i møde med selvsikkerhed. 

De gode, gammeldags mavebøjninger er gode, men for en effektiv mavetræning, er du nødt til at ramme mavemusklerne fra flere vinkler. Disse øvelser hjælper dig til at få en fladere mave eller bare holde den flade mave ved lige.

1. Exercise-Ball Tuck

mavetræning

Hvordan: Placér fødderne på en træningsbold med hænderne på gulvet. Træk knæene sammen og stræk dem derefter ud, så du bruger mavemusklerne til at bevæge kroppen.

Der er flere fordele ved denne øvelse. Den rammer ikke kun coren men udfordrer også balancen, og du bruger armene til at holde dig oppe, hvilket gør den til en effektiv overall øvelse.

 2. Exercise-Ball Crunch

mavetræning

Hvordan: Sæt dig på træningsbolden, saml hænderne og peg dem opad, mens du skiftevis løfter og sænker overkroppen.

I og med at du sidder på et bevægeligt underlag, aktiverer du coren mere end en normal mavebøjning gør. Det ujævne underlag tilføjer endnu en udfordring til din træning, da du hele tiden må spænde for at holde balancen. 

3. Exercise-Ball Plank

mavetræning

Hvordan: Placér underarmene på en træningsbold med benene strakte ud bagved, som i en planke-position. Forsøg at hold en så lige linje som muligt, så coren ikke kommer til at hænge, eller hofterne kommer for højt op.

Hvis du vil have yderlige udfordring, kan du prøve skiftevis at løfte benene. Du kan også prøve at tilføje noget bevægelse ved at rulle bolden ud og derefter ind igen.

4. Alternating V-up

mavetræning

Hvordan: Sæt dig på en måtte og placér armene bag dig for støtte. Før benene op til det der hedder ‘tabletop position’. Før bryst og knæ mod hinanden og derefter fra hinanden. Skift fra side til side – så du med samlede ben skiftevis fører dem til venstre og så til højre.

Denne øvelse er effektiv mavetræning, da også dén virkelig udfordrer balancen. Sørg for at spænd godt op i coren under denne øvelse.

5. Alternating Toe Touch

mavetræning

Hvordan: Læg dig fladt på ryggen og før det ene ben op og ræk ud efter foden med armene, så dine skulderblade løfter sig fra måtten. Skift mellem venstre og højre ben.

Sørg for ikke at hvile mellem dine reps. Spændingen i coren skal holdes!

Så er det bare med at komme i gang med mavetræningen. God fornøjelse!

LÆS OGSÅ:

Sommerklar | Bliv klar til sommer med disse 5 tricks

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

One thought on “Mavetræning | 5 Trin til Fantastiske Mavemuskler

Leave a Reply

Your email address will not be published.