Ved at justere dine måltider kan du omstille dit krops-ur og forbedre dit helbred.
Hvis man overvejer at forbedre sine spisevaner, hvad tænker man så typisk? At man skal tilføje masser af frugt og grøntsager til sine måltider, skære ned på forarbejdede fødevarer og forbruge flere lokalt dyrkede varer?
Chronobiologen Emily Manoogian har fundet ud af at der især er én faktor, som kan forbedre vores liv lige så meget som at ændre på, hvad vi spiser – nemlig hvornår vi spiser.
“På samme måde som du skal spise et sundt måltid hver dag, bør du også spise det, når din krop forventer det,” siger hun. Vores kroppe fungerer på et 24-timers ur helt ned på celleniveau. “
Alt i kroppen har en døgnrytme. For eksempel stiger din hjertefrekvens og dit blodtryk om eftermiddagen, og er lavest mens du sover. Denne rytme hjælper os med at være opmærksomme, når vi er vågne, gør vores fordøjelsessystem klar til at fordøje maden, når vi spiser, og hjælper vores organer til at hvile og restituere, mens vi sover.”, siger Emily Manoogian, der i sin forskning overvåger timingen af de daglige vaner hos tusindvis af mennesker rundt om i verden for at få indsigt i, hvordan disse vaner påvirker helbredet.
I vores travle og stærkt stimulerende hverdag har vores døgnrytme brug for en hjælpende hånd. “De to tydeligste tegn kan du give din krop, så den forstår hvilket tidspunkt på dagen det er, er hhv. lys og mad,” siger hun. “Evolutionært var de meget pålidelige tegn til kroppen, men i det moderne samfund er lys og mad tilgængelige døgnet rundt. Dette kan føre til en forstyrrelse af døgnrytmen.”
Hvad kan der ske?
En sådan forstyrrelse er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme og diabetes. Verdenssundhedsorganisationen har nævnt det som et sandsynligt kræftfremkaldende stof, når det bliver en almindelig del af livet på grund af forskydningsmønstre. Selv vores weekender og helligdage kan snyde vores krops naturlige rytme – et fænomen kendt som “socialt jetlag”, der simulerer følelsen af at have krydset flere tidszoner som følge af man er længere oppe og sover senere, eller spiser og drikker på forskudte tidspunkter”.
“Du skal holde din krops tidsplan, så den kan forberede sig på, hvad den skal gøre”, siger Manoogian. “Det betyder, at du bruger disse eksterne signaler til at understøtte din krops biologiske ur: fortæl din krop når det er morgen og hvornår den skal være vågen, og reducer simuleringen om natten, så kroppen kan få ordentlig hvile.”
En måde at hjælpe vores kroppe på er ved at praktisere “tidsbegrænset spisning”. Det betyder i grove træk, at man skal spise inden for samme 10-timers vindue hver dag. Det er det hele! Så hvis den første ting du spiser i løbet af dagen er klokken 8 om morgenen, skal dit sidste måltid være kl. 18.00.
De seneste måltider i dette vindue på 10-timer, bør ikke ligge tæt op ad din sengetid. Sørg for at der er gået mindst tre timer fra du spiser sidste gang, til du går i seng, så din krop kan få den rette hvile. Din krop har brug for mindst 12 timers faste hver dag for at fungere optimalt.
Sådan kan du starte
Hvis du beslutter dig for at prøve tidsbegrænset spisning betyder det ikke, at du aldrig kan gå til en fest igen eller spise en snack om aftenen. Hvis du falder i og ikke får overholdt dit 10-timers vindue, er det ikke værre end af du må op på hesten igen den næste dag. Til gengæld du vil helt sikkert opdage at fordelene ved denne måde at spise på opvejer ulemperne. “Tidsbegrænset spisning kan forbedre glukosetolerance og insulinfølsomhed, kan føre til ca. 5 procent vægttab, forbedre udholdenhed og nedsætte blodtrykket,” siger Emily Manoogian.
Se hele Emily Manoogians TED Talk på YouTube.
LÆS OGSÅ:
Sundhed | 10 ting, som sunde mennesker gør anderledes end andre
Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig
