peanutbutter

Ernæring & Sundhed | 8 fantastiske peanutbutter-snacks

Peanutbutter er en af amerikanernes absolutte favoritsnacks, men har de seneste år også virkelig fundet fodfæste i både Danmark og resten af verden. Peanutbutter er fantastisk i søde retter sammen med eksempelvis chokolade og frugt, men også super lækkert i det salte køkken sammen med grøntsager og kylling. Folk i alle aldre elsker peanutbutter, fordi det ganske enkelt smager godt. Selvom det er en lidt tung sag, indeholder det en hel masse fantastiske ting, som gør det til den perfekte ingrediens, hvis man skal booste sine snacks. Faktisk er peanutbutter en af de bedste og billigste kilder til protein, man kan finde.

Selvom peanutbutter har en god portion kalorier og fedt, opvejer de ernæringsmæssige fordele de fleste konsekvenser – især for folk, der ikke får nok protein i deres kost. Her er otte gode måder at indarbejde peanutbutter i dine snacks:

 

1. Ketovenlige peanutbutter-bacon-ruller

Disse lækre ketovenlige snacks er en af Philadelphia-baserede fysioterapeut og personlige træner Jim Ferris’ absolutte favoritter. Han starter sin dag med at træne sine klienter før solen står op og stopper først ved solnedgang. Disse peanutbutter-bomber hjælper med at holde ham kørende hele dagen og er nemme at have med sig i træningstasken. Man kan bruge andre typer nøddesmør, hvis man ønsker lidt variation.

 

Ingredienser

4 spsk peanutbutter

4 strimler bacon

Bag bacon på en bageplade i en forvarmet 200-220˚ ovn i 18-22 minutter. Baconet skal være blødt nok til at du kan rulle det. Hvis det bliver for sprødt, vil det knække og ikke rulle. Når bacon er stegt færdigt, tør overskydende fedt af og smør en spsk peanutbutter på hvert stykke. Rul hvert stykke bacon (sæt tandstikker i for at holde på plads, hvis det er nødvendigt). Anbring i køleskabet indtil de er kolde. Enjoy!

 

2. Chokolade og peanutbutter-havregrød

Det er svært at få en dårlig dag, når du starter din morgen med en morgenmad, der smager som at spise en skål fuld af cookies. Denne opskrift bliver hurtigt din go to-morgenmad, når du skal tilfredsstille dine smagsløg.

 

Ingredienser

2 dl havregryn

4,5 dl kakao- eller chokolademælk

1½ spiseske jordnøddesmør (det er bedst og sundest, hvis man finder en, der kun indeholder jordnødder – vær især opmærksom på om der er tilsat sukker!)

½ skefuld chokoladeproteinpulver

½ banan i skiver

Rør havregryn, chokolademælk og peanutbutter sammen i en skål. Giv det 1 minut i mikrobølgeovnen, rør det grundigt og giv det  yderligere 1 minut eller indtil det har den ønskede konsistens. Pynt med bananskiverne. God morgen!

 

3. Peanutbutter-pulver

Hvis du er bekymret for kalorier, men ønsker peanutbutter-smagen, så kan du prøve peanutbutter-pulver eller pulveriseret peanutbutter, som er resultatet af at fjerne vand og 90% af fedtet fra jordnødderne. Dette giver dig et lavere kalorieindhold, højere fiber og højere protein Bland 1-2 teskefuld i din næste protein-shake, smoothie eller yoghurt.

 

4. Chokolade-Peanutbutter-”kagedej”

Her er en snack med et højt proteinindhold, Det tager mindre end 1 minut at røre sammen og smager som om du spiser kagedejen fra en blandeskål.

 

Ingredienser

1 skefuld vanilleproteinpulver

3/4-1 spsk peanutbutter-pulver

1 spsk peanutbutter

2 teskefulde knuste hørfrø

2-4 spsk vand

Bland proteinpulveret, peanutbutter-pulver, peanutbutter og hørfrø med en gaffel i en lille skål. Når peanutbutteret er grundigt blandet sammen, skal du begynde at tilsætte vand 1 spsk ad gangen, indtil konsistensen er som en fast cookie-dej.

5. Peanutbutter-Jelly-Sandwich for voksne

Jordnøddesmør og marmelade-sandwiches er en amerikansk klassiker, som desværre også har et højt indhold af sukker, fedt og hurtige kulhydrater. Her er en opgraderet version, der giver brændstof til selv den hårdeste træning. Blend 2,4 dl hindbær eller 1,5 dl jordbær og spred blandingen ud på en skive fuldkornsbrød eller rugbrød. På den anden skive smøres to spiseskefulde peanutbutter. På den måde kan du nyde en PB & J-sandwich, der har ca. 15 g fiber og 18 g protein alt efter hvilke produkter, man bruger.

 

6. Peanutbutter-Chia-Toast

Avocadotoast er efterhånden en klassiker på alle cafeer, men PBC-toast bliver din nye, mindre hipster, favorit. Rist 1-2 skiver groft proteinbrød, smør en spsk peanutbutter på hvert stykke og drys 1,5 tsk chiafrø ud på hver skive. PBC-toast går godt med røræg eller en skål græsk yoghurt, der giver ekstra protein og fiber til din morgenmad – to vigtige næringsstoffer, de fleste morgenmad mangler!

 

7. Peanutsauce

Denne enkle men sindssygt lækre dip vil få dig til at glæde sig til at spise de kedelige stykker kyllingebryst, der fylder i de flestes madplaner!

 

Ingredienser

1 dl jordnøddesmør

1 dl bouillon (kylling- eller grøntsagsbouillon)

2 spsk kokosmælk

½ fed hakket hvidløg

1 spsk lime juice

2 tsk sojasovs

Kom alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor og blend indtil det er ensartet. Skær kyllingebryst eller grøntsager i strimler og dyp i peanutsaucen!

 

8. Chokolade-peanutbutter-kugler

Disse chokolade peanutbutter-kugler er en fantastisk snack to go, der kan laves i god tid, så du altid  har en snack med masser af proteiner når du har brug for det!

 

Ingredienser

3 skefulde chokolade-proteinpulver

½ dl knuste eller hakkede hørfrø

1 dl peanutbutter

Bland alle ingredienserne sammen i en skål (tilsæt lidt vand om nødvendigt – 1 spiseskefuld ad gangen). Brug en spiseske til at danne halvkugler og sæt i fryseren i 2 timer før du spiser dem – hvis tiden er et problem, kan du sagtens spise dem med det samme, men de smager klart bedst, når de er frosne!

LÆS OGSÅ: 

Thai Peanut Kylling – Lækker Proteinopskrift

Chokolade Protein-Kage med Sorte Bønner

Kost | Pizza er bedre morgenmad end cornflakes

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.