Tequila

Social | Tequila kan hjælpe dig med at tabe vægt

For de fleste af os er det nok ikke helt ukendt, at for meget alkohol eller at bunde den ene øl efter den anden, kun leder til en masse tomme kalorier og derfor gør det svært at holde vægten eller tabe sig. En undersøgelse viser dog, at der er en klar sammenhæng mellem tequila og vægttab. Så nu kan du snildt finde saltbøssen og citronerne frem og invitere på shots.

For ifølge en undersøgelse foretaget af American Chemical Society, der undersøgte tequilas effekt på blodets glukoseniveau, viste det sig at det sukker, der findes i agave-planten (som tequila laves af) kan hjælpe med at sænke dit blodsukker. Sukkeret, der forekommer naturligt i planten, hedder agavins. Det er ufordøjeligt, så det hæver ikke dit blodsukkerniveau. Husk, det skal dog ikke forveksles med agavesirup, som er et kontroversiel sødemiddel – det er slet ikke det samme.

Forskningen skete gennem forsøg med mus, hvor det viste sig, at de mus der var på en standard kost og drak vand med agavins tilføjet, endte med generelt at spise mindre og have lavere blodsukkerniveau, end dem der ikke havde agavins i vandet. Derudover producerede de agavinsdrikkende mus også et hormon kaldet GLP-1, som giver en større mæthedsfølelse og producerer insulin. Det førte til, at forskerne mener, at agavins er gavnligt for folk med type 2 diabetes. Eller folk, der kæmper med vægttab.

Selvfølgelig kan et forsøg på mus ikke bevise alt. Der skal langt mere research til. Derfor siger vi ikke, at du skal fyre op for Paradise Hotel-stilen med margaritaer og tequila sunrise i stride strømme. Der er nok lidt for meget sukker i til at kunne forsvare det. Men alligevel lyder en omgang tequila-shots alligevel lidt bedre nu. Især for dig, der er på kur!

LÆS OGSÅ:

Sommertips | Alkohol ødelægger ikke dine fitnessmål

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *