Chiafrø

Chiafrø | Aztekernes sundhedsbombe

Siden 2013 har chiafrø fået mere og mere hype i Danmark. Men på trods af, at det lille frø først blev introduceret i Danmark for få år siden, har folk på den anden side af jorden dyrket det i mange hundrede år. Grunden til at chiafrøets popularitet nu har ramt Danmark og andre lande i den vestlige verden er, at det er proppet med næringsstoffer, antioxidanter, fedtsyrer og fibre.

Salvia Hispanica, som er chiafrøets oprindelige titel, stammer fra en blomsterplante i myntefamilien i Mexico og Guatemala. Tekster peger på, at planten blev dyrket af Aztekerne i det 16. århundrede og var en vigtig afgrøde.
Yderligere blev frøene også brugt til kosmetik og til “Chia Fresca” – en drik, som endnu er meget populær i Centralamerika. I lande som Mexico, Guatemala, Argentina, Paraguay og Bolivia anvendes planten stadig, hvor kernerne sommetider males og andre gange bruges hele i drikke eller som fødekilde.

Chiafrøenes næringsindhold

  1. Kostfibre: Chiafrø er rige på kostfibre. I blot én spiseskefuld får du 5 gram fibre, hvilket er noget mere, end hvad du får fra andre frø som fx. sesamfrø, hørfrø og solsikkefrø. Disse kostfibre binder en hel del væske til sig – op til 27 gange deres egen vægt – og svulmer op i dine tarme, hvilket styrker din fordøjelse og holder dig mæt i længere tid. Hermed kan chiafrø være hjælpsomme i forbindelse med vægttab. Frøenes mange kostfibre er desuden med til at holde dit blodsukker stabilt.
  2. Omega-3-fedt: To skefulde chiafrø indeholder flere omega-3-fedtsyrer end en laksefilet. Dog skal man huske på, at det er vigtigt at skelne mellem animalske og vegetabilske omega-3-fedtsyrer. De animalske EPA og DHA, som kun findes i fede fisk, er de vigtigste. De er bl.a. med til at styrke vores immunforsvar og nervesystem. Så selvom chiafrø ikke kan erstatte de fede fisk, er de alligevel den bedste kilde til de vegetabilske omega-3-fedtsyrer og kan derfor være en rigtig god måde at forhøje indtaget af flerumættet fedt, som er det “sunde” fedt, som er med til at nedsætte kolesteroltallet, og som de fleste af os godt kan trænge til at spise mere af.
  3. Kalk: Chiafrø er spækket med kalk, som styrker dine knogler. Hvis du ikke bryder dig om mælk, er det et godt alternativ. 1 spsk. chia indeholder 6 pct. af det calcium, du har brug for på en dag.
  4. Proteiner: Chiafrø er en virkelig god kilde til protein, som er med til at øge din mæthed.
  5. Antioxidanter: Chia er også en god kilde til antioxidanter. Vi har brug for antioxidanter, da de er med til at styrke vores immunforsvar samt med til at beskytte kroppens celler og forsikre, at vi ikke ældes før tid.

Sådan bruger du chiafrø

Mange vælger at tilføje chiafrø til deres morgenmad som drys enten ovenpå skyr, havregryn eller grød. Du kan også prøve at komme det i dine hjemmebagte boller, kager eller pandekager for at give dem et ekstra boost eller tilsætte dem i din smoothie. Det er også blevet utroligt populært at bruge chiafrø til at lave en kold grød, som især er velegnet til morgenmad, men som også kan fungere som en snack mellem måltiderne.

Der er forskellige variationer af denne grød, men det kan gøres så enkelt som at blande 1/3 kop chiafrø med 1 1/2 kop mælk (især mandelmælk, havremælk eller kokosmælk er virkelig gode at bruge og tilsætter en naturlig sødme). Hvis du gerne vil have det en smule sødere, kan du vælge at tilsætte fx en sjat honning, sirup eller vaniljesukker. Ryst eller bland det godt og lad det stå på køl i minimum 4 timer – gerne natten over. Frisk frugt, mørk chokolade, nødder osv. fungerer også utrolig godt som tilbehør, men der er masser af plads til at være kreativ.

Du kan købe dine chiafrø her.

LÆS OGSÅ:

Acai pulver | Superfrugten der har det hele

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *