drikke alkohol

Sundhed | 3 tips, til at drikke alkohol uden at tage på

Starks eller Lannisters? Boxershorts eller briefs? Livet er fyldt med mange svære valg, og for mange er “drikke alkohol eller behold din trænede krop ” et af dem.

Men det er ikke et valg, du nødvendigvis skal træffe. At drikke lidt alkohol betyder ikke nødvendigvis, at du får ølmave. Selvfølgelig gør alkohol det lidt sværere at følge et stramt træningsregi, men det kan godt lade sig gøre. Læs de tre vigtigste regler, når det kommer til alkohol og træning.

1. Spis proteiner i stedet for fedt, når du drikker

For at forklare denne regel bør vi starte med et basiskursus i makronæringsstoffer. Hver madvare du spiser består af et eller flere af følgende makronæringsstoffer: protein, fedt og kulhydrater. Disse makronæringsstoffer har specifikke egenskaber, såsom antallet af kalorier de indeholder, deres indvirkning på dine niveauer af sult og mæthed osv. Det eneste andet stof, der indeholder kalorier er alkohol.

Af disse fire er fedt nok den mest misforståede. Der er en misforståelse om, at kostfedt (fedt, du spiser) gør dig fed. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Hvis du bruger flere kalorier, end du spiser, så bliver kostfedt nemt brugt af din krop. Selv hvis du er i gang med en diæt med højt fedtindhold. Indtagelse af alkohol gør det dog mere kompliceret.

Alkohol er en form for gift og kan ikke ophobes af din krop. På grund af dette har moder natur heldigvis velsignet os (og andre dyr) med evnen til at prioritere alkohol som en energikilde over alle andre makronæringsstoffer. Det betyder, at din vilde danselyst og dårlige beslutninger helt bogstaveligt er antændt af alkohol. Men det betyder også, at din krops evne til at udnytte fedt som brændstof (også kendt som fedtoxidation/fedtforbrænding) må bagom i køen. Som følge heraf lagres fedtet, du har indtaget som fedtvæv i kroppen.

For at modvirke dette bør du vælge fedtfattige fødevarer på dage, hvor du ved, du vil drikke. Derudover skal du indtage en god mængde mager protein. Selvom din krop måske ikke vil kunne forbrænde alt det fedt, du spiser den dag, vil proteinet holde dig mæt i længere tid, så du er mindre tilbøjelig til ramme McDonalds på vej fra byturen… Hvilket straks bringer os til vores næste regel.

2. Undgå at binge mad

Når det kommer til at tage på i vægt, får alkohol et værre ry, end det egentlig fortjener. Ernæringsforsker Alan Aragon kiggede på beviserne for at se, hvordan alkohol bidrager til vægtforøgelse.

“En undersøgelse viste, at mænd, der i gennemsnit indtager 56 gram ethanol pr. dag (fire øl), indtog 16 procent flere kalorier end en tilsvarende gruppe af ikke-drikkere. De to grupper, drikkere og ikke-drikkere, lavede samme mængde fysisk aktivitet. Logisk nok ville man tro, at gruppen der drak ville få et par overskydende kilo på kroppen. Det gjorde de ikke. Begge grupper havde samme kropsmasseindeks, på trods af alle de overskydende kalorier drikkegruppen indtog.”

Det viser sig, at årsagen til at alkohol gør folk fede er grundet fænomenet correlation-not-causation. Det er en let fælde at falde ind i, og mange mennesker giver alkohol skylden for enhver vægtforøgelse. Men de glemmer formentlig de mange cheeseburgere og pizza slices med dressing, som ofte følger med. Og det er den ægte synder.

Lad os sige at du på en lørdag aften drikker 10 shots. Det er mindre end 1000 kalorier, hvoraf du nok forbrænder de fleste på det fornævnte fuldedans. I kontrast er der nogenlunde samme mængde kalorier i en Big Mac menu.

Realistisk set kan selv den mest begavede person begå denne fejltagelse. Du vil sandsynligvis være ude med venner, og på trods af at du snakker om dine bænkpres-evner og dine stenhårde mavemuskler, kan du let bukke under for ”gruppepresset” om at ”lige svinge forbi og købe en enkelt cheeseburger på vejen hjem”. Og med den beslutning så saboterer du alligevel dine fitnessmål om at få en six-pack en lille smule.

Tænk fremad og sørg måske i stedet for at have noget lækkert men sundt mad klar derhjemme. Noget pandestegt kylling med barbecue-sovs er et sundere alternativ til fedte cheeseburgere og oliedryppende fritter.

3. Vælg drinks med en højere ratio af alkohol/kalorier

Hvis vi holder os til vores eksempel på 10 drinks, kan du sikkert se, hvordan visse typer drikkevarer vil give dig et skyhøjt antal kalorier på ingen tid. Ti whisky svarer sig til mindre end 1.000 kalorier, mens samme mængde piña coladas let kan have tre gange så mange kalorier som følge af alt det sukker og kokosmælk, der er blandet i.

Hvilke drikkevarer har det højeste forhold mellem alkohol og kalorier? Du kan ikke gå galt i byen, hvis du vælger blandt følgende: spiritus, rød eller hvidvin (jo mere tør, jo bedre), champagne eller lette øl.

Alt med en B-rating eller højere fra denne utroligt hjælpsomme liste, skal nok sørge for at få klaret opgaven, uden at din talje lider for meget af det.

Men hvis du nu virkelig, virkelig gerne vil have den strawberry daiquiri, så bestil den i starten af aftenen. Der er du ”tilstede” nok til at nyde de. Skift så derefter over til de mere fitness-venlige drinks.

Det kan være svært at holde sig til disse tre regler til at starte på. Du vil træde ved siden af, men det bliver bedre med øvelse. Lad være med at fokusere på at være perfekt – det er ingen af os. Fokusér i stedet på at gøre det, så godt du kan, og sørg for at forbedre dig en smule gang for gang. Træning og god form skal være sjovt, men det betyder ikke, at du ikke må slå dig løs en gang imellem.

LÆS OGSÅ:

Tequila kan hjælpe dig med at tage vægt

Jo mere du drikker, jo mere intelligent er du

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *