Forhold | 10 årsager til at par som træner sammen, bliver sammen

Det kan være svært at have en kæreste! Du kan lide rock, kæresten elsker pop. Når du vil ud med vennerne, vil kæresten allerhelst blive hjemme. Du ved, hvad vi mener! Men når man mødes om den samme passion, kan det være virkelig fantastisk for parforholdet. Ved at træne sammen kan I nemlig ”løfte” jeres kærlighed til et helt nyt niveau. Par som træner sammen, bliver sammen og det er der her 10 årsager til!

1. I har allerede set hinanden være grimme!

Alt er gennemsvedt, og der er blodårer som popper ud i tindingen, når du knokler dig gennem en hårdt træning. Det er en kæmpe fordel i et parforhold, for mens I træner sammen, nedbryder I også illusionerne om, at man altid skal ligne en million.

2. Der er fuld tillid, når din kæreste træner sent!

Hvorfor skulle der ikke være det? Mens alle andre ligger på sofaen, har man frit adgang til enhver maskine og alle de vægte, man kan ønske sig. Plus man kan undgå det der irriterende øjeblik, når en ventende type i træningscentret sniger sig op og spørger “Hvor mange sæt har du tilbage, bro?”

3. Du bliver ikke jaloux, når din kæreste tjekker folk ud i centret!

Hvorfor? Fordi du også selv tjekker dem ud. De andre i centret er nemlig temmelig imponerende, så hvorfor ikke lade sig inspirere af folk der ser godt ud og laver vilde løft? Hårdt arbejde og dedikation fortjener beundring, så hold jer ikke tilbage.

4. I forstår og respekterer hinandens sunde livsstil!

Din besættelse med makroer, madplaner og Tupperware kan måske virke ret uinteressant for andre. Men når du kommer hjem med en ny spændende urt til at krydre kyllingebryst for 10. gang på en uge, forstår din kæreste 100% din entusiasme!

5. I dømmer ikke hinanden, når det handler om snydedage!

Uanset om I planlægger snydedage, drømmer om snydedage eller bare taler om snydedage. For udenforstående kan det virke som en besættelse, at tale så meget om det. Men de forstår det ikke. Når I har snydedage sammen, så behøver ingen at skamme sig!

6. Du ved, at din kæreste elsker dig som du er!

I tilbringer en stor del af jeres tid sammen i træningscentret, så det er lige meget med lækkert hår, makeup eller nystrøgne skjorter. For det er personligheden (og musklerne under tøjet), der betyder mest for jer!

7. I bruger lige meget tid foran spejlet!

Når I tjekker jeres muskler ud i spejlet, gør I det sammen. Det er en kæmpe fordel, når kæresten tilbyder at dokumentere dine fremskridt til Instagram og samtidig komplimentere dine bedrifter – med mindre de selvfølgelig selv er i gang med at tage selfies af deres egne bedrifter i stedet!

8. Fødselsdags- og julegaver er en no-brainer!

Har nogen sagt træningsudstyr? Eller hvad med en masse proteinpulver? Nye hovedtelefoner? Eller en anden fitness-gadget? Du behøver aldrig igen bekymre dig om at få et par strømper i julegave, medmindre det selvfølgelig er trænings-strømper, og så er det helt fint!

9. I kan flytte et helt hus sammen!

Hvordan? Fordi I begge er hardcore bæster, der har styrken til at flytte hvad som helst sammen! I løfter alligevel meget mere end alle jeres venner, så hvorfor i alverden skulle de bruge tid på jeres flytning, når I snildt kan klare den selv? Dig og kæresten, fifty-fifty, dét er ligestilling!

10. Lad os endelig ikke glemme den super gode sex!

Træning giver mere styrke, udholdenhed og selvtillid. Du ved hvad din krop er i stand til, så hvorfor ikke nyde godt af fordelene andre steder end i træningscentret? Tag den energi med ind i dobbeltsengen – alt det I kan gøre med og ved hinanden, er bare endnu en god grund til at holde fast i forholdet!

LÆS OGSÅ: 

Forhold | Folk der er venner med deres ekskærester er måske psykopater, viser et nyt studie

Sex og dating | 5 ideer til en aktiv vinterdate!

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *