træningspause

Sind | Derfor er det okay, hvis du har slækket henover julen

#træningspause

Et nyt år (faktisk, årti) er startet, og det giver os mulighed for at kigge tilbage på julen. Julen handler om forkælelse. Og med forkælelse kommer også skyldfølelse. Strømmen af skyld over den ekstra portion ris a la mande, at frokosten nogle dage bestod af konfekt eller at sidde på sofaen fem timer i streg. Derfor kan det være fristende at overkompensere ved at gå ekstra hårdt til den i fitnesscenteret. Men dit forhold til fitness bør ikke bygges omkring skyld og fortrydelse. Det kan aldrig skabe bæredygtige mål og et sundt tankesæt.

Fitnesskulturen handler efterhånden mere om afstraffelse og at skubbe kroppen til sin grænse. Hvis du ikke går fra centret helt smadret og i smerter, har du så egentlig trænet? 

Julen har været den perfekte tid for dig at gå imod den giftige spiral og give kroppen den pause, den har haft brug for. Hvile er kriminelt undervurderet i det moderne samfund. Men måske skal du kigge tilbage på julen som en tid, hvor du havde mulighed for at re-introducere dig selv til konceptet om ikke at lave skid! Det har kun været en fordel. Nyd tiden på sofaen. Se så mange film som muligt. Spis resterne. Lad træningstøjet ligge i tasken. Du behøver ikke have dårlig samvittighed over det. Din krop og dit sind takker dig for det i dag.

Vend det til noget positivt

Tænk på det som et afbræk i forhold til resten af året. Normalt har din hverdag nok været planlagt til punkt og prikke. Når hvert minut af din dag er planlagt, kan det give dig følelsen af at føle dig fanget. At du har streget fitness af programmet i en tid, har til gengæld åbnet tid til, at du kunne gøre, lige hvad du ville. Tiden du har brugt sammen med dine elskede har garanteret været mere vigtig i det store billede, end den crossfit-time du missede. Det er disse øjeblikke, du vil huske for livet. Fitnesscenteret kan altid vente. 

Når du så vender tilbage til centeret igen her i det nye år, føler du dig også ambitiøs og motiveret. Det giver dig samtidig også mulighed for større gains, efter dine muskler har haft tid til at hvile ordentligt. Det kan faktisk let være, at du vil opdage, at træningen virker lettere, fremfor sværere, efter din pause.

Når du normalt er konsistent med din træning 80% af tiden, så er det helt okay, at du bruger 20% på at slappe helt af. De 10 dage på sofaen kommer ikke til at påvirke dit overordnede fitnessniveau – det lover vi dig.

Husk, at fitness er en livsstil, og det kræver, at der er en symbiose mellem kroppen og sindet, det fysiske og det psykiske. Og som vores kloge træningsredaktør her på FitnessNord altid siger: Det er er ikke den ene store McFeast menu, der gør dig tyk, ligesom det ikke er den enkelte løbetur rundt om søerne, der giver dig en sund krop.

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *