menstruationssmerter

Sundhed | Denne metode virker bedre end noget andet på menstruationssmerter

Lige fra pickle-juice over orgasmer til at blive veganer. Internettet er proppet med info om naturlige remedier mod svære menstruationskramper. Men i modsætning til mange af de “løsninger” man kan finde derude (som i øvrigt ofte ikke er understøttet af videnskaben) er lavintensitetsøvelser en af de få, der har videnskabelig opbakning.

Forskere fra Western Sydney University’s National Institute for Complementary Medicine analyserede undersøgelser af mere end 2.300 kvinder, der afprøvede forskellige metoder til at komme af med deres menstruationssmerter.

“Hvis man skulle rangordne dem, var lavintensitetsøvelser bedst, varme var det næstbedste, og akupressur var det tredje bedste,” fortæller forsker Mike Armor. “Så der var ikke kun en mindre forbedring, men en ganske mærkbar forbedring.”

Selv i forhold til medicin blev denne metode målt: “Interessant nok var motion og varme begge bedre end smertestillende piller,” tilføjede Armor.

Hvad er lavintensitetsøvelser?

Lavintensitetsøvelser er aktiviteter eller bevægelser som ikke involverer nogen betydelig anstrengelse af leddene. Typisk betyder det at begge eller mindst én fod har kontakt med jorden gennem hele aktiviteten, eller at kroppen hele tiden er understøttet. Eksempler kan være svømning, yoga, cykling, udstrækningsøvelser, gåture og havearbejde.

Forskeren fandt at disse blidere former for motion – specielt yoga og udstrækningsøvelser – var de mest effektive. Når det er sagt, så bør det være noget man gør hele året og ikke bare en gang om måneden!

“De falder stadig under træningskategorien – selv om det måske ikke er det, vores tanker typisk falder på, når vi snakker om motion,” forklarede Armor. “Vi har kun information om disse lavintensitetsøvelser, der har ikke været meget forskning på træning fra moderat til høj intensitet.”

Lad os sige det på denne måde: Næste gang du får lyst til at gribe ud efter pakken med smertestillende piller, så snart din menstruation aflægger dig et besøg, skal du virkelig overveje at lave yogaøvelser i stedet. Din livmoder vil takke dig for det.

LÆS OGSÅ:

De 7 største helsemyter for kvinder

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *