Der er få ting, der kan sprede sig så hurtigt som den verdensplagende coronavirus. Men en af dem er specifikke hashtags, der kun kræver en internetforbindelse for at nå jorden rundt på få dage. Og det sker lige nu på de sociale medier, hvor hashtagget #Quarantine15 spreder sig for alle vinde. #Quarantine15 udspringer af ‘Freshman15’, som i dele af verden hentyder til de 15 pund, rundt regnet 7 kilogram man ofte tager på i det første år på universitetet som følge af stress, dårlig kost fyldt med kulhydrater, mindre motion og meget mere alkohol. 2020-versionen #Quarantine15 er en kommentar på, hvad mange tror, de vil tage på under den nuværende pandemi og karantæne.
Se nogle af de sjove opslag om #Quarantine15 her.
#Quarantine15 er ikke uundgåelig
Tværs af Danmark er fitnesscentre alle lukket, og #Quarantine15 virker uundgåelig, da selvisolation uden tvivl vil påvirke den aktive livsstil. Men ifølge nogle fitnesseksperter, behøver det ikke være din skæbne, for der findes en række tilgængelige hjemme-workouts.
“Alle skal vide, at din krop hverken bliver skabt eller skadet på et par uger eller måneder,” siger Deanna Harder, som er træningsfysiologi-certificeret personlig træner. “På samme måde som muskelmasse tager flere år at bygge, så tager muskelatrofi også tid. Det sker ikke på et døgn.”
“Du kan vedligeholde dit niveau med kropsvægt-øvelser og frivægte samt holde stressniveauet nede og styre din kost. Du behøver ikke gå hårdt til den hver dag. Faktisk kan det gavne din krop med et ændring i tempo og et skift i stimulering. Dine gains forsvinder ikke, ved at du bliver hjemme i et par uger.”
Muskelmasse | 9 Trin til at Tage på i Muskelmasse
Alligevel er det stressende tider for alle med usikkerhed i møde grundet den verdensramte pandemi. Fysisk aktivitet hjælper med at lindre stress, når der er mest brug for det, og når muligheden fjernes i form af lukkede centre, kan det kun bidrage til eksisterende følelser af angst.
Skab en #Quarantine15 rutine
“De første par dage kan trangen til at spise lidt mere chokolade og sukker være der, fordi du føler dig stresset. Lidt ligesom når en snevejrsdag tvinger dig indendørs Du kan se det lidt som en ferie, men hvor vi skal have noget struktur ind i vores dag. Som at spise sund morgenmad og komme ind i en normal rutine. Dit daglige bad, hudpleje, påklædning giver dig en bedre følelse, og det vil dit selvværd sætte pris på.”
“Og indfør så en struktureret træning, så snart du føler dig bedre igen. Der kan sagtens være dage, hvor der er brug for et par flasker vin og mørk chokolade, fordi komfort er også noget, vi alle har brug for lige nu, og det kommer ikke til at vare for evigt. Så det er helt okay. Hvis vi ikke kan være ude i verden og arbejde på vores fitness i de store fitnesskæder, hvorfor så ikke bruge tiden på at fokusere mere på næring og sundere kost.”
Sund mad | 5 lette mad-opgraderinger, der booster immunforsvar og bekæmper sygdomme
Den konstante adgang til mad
En nøglefaktor med selvisolation er, at der er adgang til mad hele tiden. Derfor er vedligeholdelse af en sund kost også nøglen til kæmpe mod #Quarantine15. Det er helt okay at have et lager af chips og frysepizzaer, men som det også gælder under normale omstændigheder, er moderering vigtigt, når du prøver at holde den sunde livsstil.
“Om du træner eller ej, så kommer du ikke til at tage væsentligt på, hvis du er rationel med dit indtag af kalorier,” forklarer Jeff Woods, der er ejer af et mindre studie i Nordamerika.
“Folk bør stadig motionere, hvilket du sagtens kan gøre, hvis du bor udenfor de store byer med høj befolkning. Derhjemme kan du lave kropsvægt-øvelser, kigge efter virtuelle muligheder. Der findes millioner af muligheder blot på YouTube. Det er selvfølgelig ærgerligt, at mange trænere mister mange penge i denne tid, men vi opfordrer stadig folk at træne. Mange af de programmer der findes på nettet er virkelig gode og fungerer fint i den nuværende verdenssitation.”
Hvis vi skal se selvisolation som et halvfyldt glas, kan det være en mulighed for at ændre vores fitness-rutiner. Det er nemlig svært at få gains, hvis en rutine bliver alt for gentagne.
Lær af atleterne på eliteniveau
Det er blandt andet sådan, mange elite-atleter træner; efter en såkaldt periodiseringsmodel. De træner i en periode af gange, hvorefter de tager en struktureret pause. Det kan være seks uger med træning efterfulgt af uge fri. På den måde får kroppen mulighed for at gendannes og tilpasse sig træningsbyrden, så de bliver stærkere.
Hvis du bliver ved med at træne hele tiden, og du ikke har nogen struktureret recovery-tid eller hvileperiode, kan det faktisk arbejde imod dig. Hvis du overtræner, kan du faktisk hindre eller hæmme immunforsvarets funktioner. Du har brug for motion, men (også) i en tid som denne, skal du gøre det på en balanceret måde, fordi overtræning kan have en negativ effekt på din immunitet.
Træning | 5 dårlige ting, der sker ved overtræning
Der er desværre ingen, der præcist ved, hvor længe selvisolations-perioden vil vare. Men målet er, at vi kommer ud på den anden side i samme facon, som vi kom ind i den.
Det er ikke en tid, hvor vi skal tænke for meget på kropsforandring. Tænk mere over vedligeholdelse af din krop. Drop bekymringerne om cuts og gains i øjeblikket, for det giver bare dig selv mere stress. Moderering af din mad, mens du lavet lette øvelser derhjemme er kuren mod angst og #Quarantine15. Vedligeholdelse er, hvad der er vigtigt lige nu.
Sind | 5 måder, du kan hæve dit serotonin-niveau på