Yep, du læste rigtigt. Og vi kender vist alle nogen med dårlige prutter, der har brug for sådan en pille, ik? Hvis du nu sidder og tænker ”jeg kender faktisk ikke nogen”, så er det dig selv makker.
Et fransk firma hævder nu, at de har opfundet en pille, der ligefrem kan få dine prutter til at dufte godt. Pillerne er blevet udviklet af opfinderen Christian Poincheval, der har base i den vestlige franske by Gesvres. Han hænder, at pillerne forvandler din lugtende gasser til behagelige dufte såsom chokolade eller roser.
Yes, den anale alkymist mener seriøst, han kan få din lort til at lugte af roser. Faktisk har han haft evnerne siden 2007, ifølge firmaets officielle hjemmeside, som hedder Lutin Malin.
Firmaet hævder at pillen er komplet naturlig, og der ikke er noget medicin eller stofbaseret i dem. Det er blot et ”kosttilskud baseret på naturlige ingredienser”, der får dine prutter til at dufte dejligt. Hvis det passer, er det jo ret stort.
På hjemmesiden står der; ”The Fart Pill (Pruttepillen) er resultatet af en længevarende research og forsøg og har været til salg siden 2007. Vores duftvarianter tilføjer også et strejf af humor til enhver lejlighed”.
”Vores talrige tilbagevendende kunder er uden tvivl det bedste bevis”.
Hvis du overvejer at give produktet et forsøg, så smut over på deres hjemmeside, eller endda Amazon, hvor du kan få dig 60 piller til omkring 170 danske kroner. I skrivende stund er produktet dog udsolgt på Amazon. Det er chokoladevarianten som internetgiganten har solgt og melder udsolgt af.
Firmaet producerer dog flere forskellige interessante varianter. Går du og drømmer om ingefær-prutter? Det kan nu blive en virkelighed! Der findes endda sæsonmæssige varianter, der kan få dine prutter til at sprede julestemning.
Også til din hund
Pillen er ikke kun forbeholdt mennesker, og hjemmesiden siger, at der kan købes pulver, der er speciallavet til vores firbenede venner. Hvis det passer, fortjener de en Nobelpris, for der er intet værre end hundeprutter. Lutin Malin hævder, at du kan drysse dette pulver ud på hundemaden, og deres fæle prutter vil lugte af blomsterparadis i stedet.
For et par år siden fortalte opfinderen til The Telegraph, at ideen opstod som nødvendighed efter et særligt lugtende middagsselskab.
”Gæsternes prutter var så slemme, at vi næsten blev kvalte. Noget skulle der gøres”, forklarede han. Det var startskuddet til pillen, han fortæller både bliver købt af folk, der har et problem med lugtende prutter, men også af folk, der køber dem som joke-gaver. Så hvis du mangler en genial gaveidé til julefrokosten, så er det bare med at holde øje på Amazons hjemmeside.
LÆS OGSÅ
Ernæring | 5 uheldige bivirkninger ved populære diæter