Ernæring | 5 uheldige bivirkninger ved populære diæter

For en lille måneds tid siden skrev vi om fænomenet ’keto crotch’. En af de uheldige bivirkninger ved en ketogen kost. Og ja, nogle gange kan fordelene opveje ulemperne. Selvom ulemperne eksempelvis er eksplosiv diarré. Men det betyder ikke, du ikke bør være opmærksom på de symptomer, der kan ramme din krop, i din rejse mod en bedre krop.

Diætisten Sammi Brondo, der er forfatter til bogen ”The Essential Vegetable Cookbook”, forklarer her, de mest ubehagelige bivirkninger af de populære diæter.

Diarré

Low-carb diæter, såsom keto, palæo eller kødbaseret, kan give dig mylderbæ. ’Vi har brug for opløselige fibre… Til at binde maden i vores system”, siger Brondo. Manglen derpå gør vores afføring mindre solid, uddyber hun.

”Det er relativt normalt”, siger hun og forklarer, det ikke betyder det er en god ting. ”Det er totalt ikke sundt for dig”.

Og selvom nogle menneskers fordøjelsessystemer måske tilpasser sig med tiden, så er andre måske ikke så heldige. Udover de eksplosive og ubehagelige toiletbesøg, så kan gentagende ture på tønden påvirke den måde, din krop absorberer vitaminer og mineraler på.

”Det er et tegn fra kroppen på, at du skal have kulhydraterne tilbage i kroppen på”, forklarer hun.

Dårlig ånde

Ja, ’keto crotch’ stjæler opmærksomheden i øjeblikket. Men lad os ikke glemme, at andre lugte også kan forekomme. Uanset hvor meget, du børster tænder, så kan en bivirkning ved din kur være en meget fæl ånde. Uden kulhydrater i din krop, går du igennem en krop, der hedder ketosis, forklarer Brondo.

”Visse kemikalier bliver udløst i din ånde, og de har en næsten frugtig eller metallisk lugt”, siger hun.

Øm tunge

Mangel på B12, en gruppe kemiske stoffer, der kommer fra bakterier i dyrets tarm, kan forårsage problemer for folk, der følger en plantebaseret kost eller en kost der indeholder få animalske produkter. Bortset fra mere normale symptomer, som anæmi, kan mangel på dette vigtige kosttilskud føre til bleg hud og ømhed i tungen. Ja, du læste det helt rigtigt.

Heldigvis er der en let løsning til dette problem: tag B12-tilskud. ”Mange morgenmadsprodukter er berigede med B12”, forklarer Brondo. Det er en let måde at få vitaminet på uden at spise animalske produkter.

Prutter

”Greens, greens, they’re good for your heart. The more you eat, the more you fart”. Dette rim er lavet af diætister, der advarer om for meget af det gode. Eksempelvis, hvis du kaster dig ud i kålsuppe-kuren.

”Kål har et specifikt enzym, som vi ikke har”, fortæller Brondo. ”Vi kan simpelthen ikke nedbryde det i vores krop, og det forårsager gas”.

Note fra redaktionen: Hvis du bunder mælk, kan du også let rydde et rum med ubehagelige lugte fra din popo.

Forstoppelse

Hvis du får for lidt fibre – eller spiser for meget af det – kan det fylde din tarm godt op.

”Du får fibre fra korn, frugter og grøntsager”, siger Brondo. Sørg for, du hverken tager din højfiber-kost til ekstreme højder eller udelukker korn helt.

”Fibre kan sidde fast i kroppen, og hvis du ikke drikker nok vand eller bevæger dig nok, så kan det ende med en forstoppelse”.

LÆS OGSÅ:

Helse | Hvad er “Keto Crotch”?

Kost | Spis ketogenisk og bliv klogere og stærkere

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *