Uanset om du har været i hi hele vinteren eller har begrænset dig til indendørs træning, får du muligheden for at tage revanche i sommersæsonen. Der er nemlig masser af udendørsaktiviteter, som ikke kun er sjove, men også forbrænder kalorier og styrker kroppen fra top til tå! Hvis du forsøger at holde dig i form, behøver du ikke bruge hele sommeren i træningscentret – prøv bare en (eller alle) af disse syv aktiviteter!
Under aktiviteterne er opgjort hvor mange kalorier man forbrænder på en time, hvis man vejer 60 kilo / 70 kilo / 80 kilo. Hvis du vil være helt sikker på hvor meget du forbrænder, kan du downloade Livestrongs app: MyPlate, som kan hjælpe dig med udregne din personlige kalorieforbrænding.
1. Kajak
En sightseeingtur med kajak er en sjov måde at udforske dine sommerferieomgivelser på. Hvis du padler roligt af sted med bare 3 km i timen, forbrænder du mere end 200 kalorier pr time, du tilbringer på vandet. Plus, kajakroning træner musklerne i din overkrop, core og ryg.
For at få fart i kajakken (og for effektivt at forbrænde kalorier) foreslås det, at du roterer din torso til siden, når pagajen er bag dig. Følg pagajen med dine øjne og lad torsoen følge med bevægelsen. Fokuser også på at skubbe imod med overhånden, mens du bevæger dig fremad.
Antal kalorier forbrændt: 283 / 352 / 510
2. Cykling
Grib hjelmen og opdag nye steder! Cykling er en fantastisk måde at udforske området. Der findes ikke noget bedre, end at nyde sommervinden mens du cykler – uanset om det er i et afslappet tempo eller med høj intensitet. Denne udendørsaktivitet forbrænder kalorier, toner ben og styrker lungerne. Tag vennerne med dig, vælg en ny destination, så I kan gå på opdagelse sammen og måske endda pakke en sund frokost, som kan nydes i naturen.
En god cykelposition starter fra hovedet og går helt til dine fødder. Slap godt af i nakken og sænk skuldrene, bøj i albuerne og sørg for at dine knæ er længere fremme end dine fødder/pedaler. Hvis dine knæ bøjes ud til siden når du kører, ser det ikke bare sjovt ud, men kan helt sikkert forårsage smerte eller give dig skade. Se her, hvordan du sidder korrekt på cyklen, inden du ræser afsted!
Antal kalorier forbrændt: 312/381/408 (moderat tempo med ca. 15 km i timen)
3. klatring
Højder er ikke alles kop te, men hvis du er ude efter en udfordring og en god træning, skal du tilføje klatring til din sommer-to-do-liste. Klatring giver dig styrke i hele og forbedrer koordinationen, og så er det også en super måde at få trænet områder, der ofte springes over – f.eks. ryg, skuldre og hånd-musklerne.
Uanset om du klatrer indendørs eller udendørs, for at maksimere din oplevelse, anbefaler Christian Helger, en certificeret klatreinstruktør, at man har behageligt træningstøj på og fjerner eventuelle håndsmykker og fingerringe.
Når du klatrer, bruger du konstant dine rygmuskler, så han anbefaler også at finde solidt fodfæste, så du kan skubbe fra med dine ben mere end du trækker op med dine arme. Det er mere effektivt, da dine ben generelt er generelt meget stærkere end dine arme.
Antal kalorier forbrændt: 624 / 773 / 1123
4. Standup Paddleboarding (SUP)
En populær sommeraktivitet som paddleboarding vil virkelig teste din balance-evne og aktivere din core. Men fordi teknikken til at padle sandsynligvis ikke er noget, du gør hver dag, er det bedst at undersøge lokale paddleboarding-hold, hvor en uddannet instruktør giver sikkerhedstips og underviser i teknikker, så du får den bedste oplevelse.
For at hjælpe med at maksimere din SUP-træning (og minimere risikoen for at falde af) er reglen: Placer dine fødder, så de er parallelle med cirka en hoftebredde mellem dem så du har en god balance nogenlunde midt på brættet. Tæerne skal pege fremad, knæene være let-bøjede og ryggen være rank. Sørg for at holde hovedet højt, skuldrene stabile og skift din vægt ved at flytte dine hofter – ikke dine fødder. Lad blikket hvile på horisonten og undgå at kigge ned på dine fødder. Et lille tip til de mere øvede – man kan dyrke yoga på et paddleboard!
Antal kalorier forbrændt: 358 / 444 / 644
5. Svømning
En forfriskende måde at forbrænde kalorier – svømning er en fantastisk aktivitet hele året rundt (for de friske), men især et hit i de varme sommermåneder. Plus det er en god mulighed for dem, der døjer med knæ- eller lændesmerter på grund af vandets opdrift. Man flyder gennem træningen, uden at belaste led og ryg.
For at få mest ud af din svømning, er den rigtige position afgørende! Hold hovedet på linje med resten af din krop og se direkte på bunden af bassinet, skriver Christophe Keller, som er triatlet og grundlægger af Enjoy Swimming. Lad være med at løfte hovedet og se fremad, da det kan medføre, at dine hofter og ben falder, og du bliver nødt til at sparke hårdere for at holde dig oppe. Selvom svømning sagtens kan være en solosport, så råder Røde Kors folk til altid at have en svømmekammerat, da det er mere sikkertl.
Antal forbrændte kalorier: 397 / 492 / 714 (let til moderat tempo freestyle-svømning)
6. Snorkling
Med eller uden svømmefødder er snorkling en total-body workout, der kan æde en masse kalorier hurtigt uden at belaste dine led. “Som mange vandbaserede sportsgrene har snorkling den ekstra fordel at det er en sund motionform til dem med ledsmerter, stivhed og endda skader, fordi det betragtes som en low-impact sport”, siger Mike Hearron, fysioterapeut på ATI Physical Therapy.
Hver bevægelse du laver under vand, uanset om det er med dine arme, ben eller ryg, tvinger dine muskler til at skubbe mod vandet. Modstanden er forhøjet, hvis du beslutter dig for at bruge svømmefødder, da overfladen giver mere modstand i vandet. Når du dykker ned, er du nødt til at sparke hårdere og forbrænder altså flere kalorier. Men for at undgå at brænde ud tidligt, kan du sagtens tage den lidt mere roligt – du forbrænder stadig kalorierne!
Antal kalorier forbrændt: 283 / 352 / 578
7. Surfing
Selvom du sandsynligvis ikke kaster dig direkte ud i fancy surf-tricks, forbrænder du en masse kalorier mens du har det sjovt. Surfing er en fantastisk sport, der kræver udholdenhed, øvre og nedre kropsstyrke og også god fleksibilitet, siger Suzie Cooney, certificeret personlig træner og vandsport træner i Maui, Hawaii.
Surfing er en fantastisk træning hele tiden du er ude på vandet. Når du padler ud i havet for at fange en bølge trænes hele din overkrop, og når du hopper op på bordet og surfer på bølgerne, styrkes din core og ben. Hvis du fanger en bølge, bøj i knæene og sørg for at du ikke bukker for meget i ryggen, skriver Justin Cote for Adventure Sports Network. Du har bedre balance med dine knæ bøjede, så det absorberer bølgens energi.
Antal kalorier forændt: 170 / 211 / 306
LÆS OGSÅ:
Træning | 8 tips til at komme sommerform