Kost | 8 slanketips, der er nemme at følge!

Der er ingen mangel på råd om, hvordan man kan tabe sig. Sagen er, at meget handler om “slankekure”, hvilket ofte betyder at man skal eliminere bestemte fødevarer eller fødevaregrupper, begrænse kalorier og forsøge at klare sig med det lidt, man får at spise. Men der er masser af mennesker, der har et håb om at kunne tabe sig på en måde, der ikke føles ekstrem eller som en straf.

Her er otte af internettets bedste råd med gennemførlige, solide, tips til at tabe sig, der ikke får dig til at føle dig nedtrykt og frustreret. Vink farvel til overdrevne diæter, hurtige løsninger og detox!  

 

1. Uanset hvad du gør, skal du holde dig fra detox og udrensninger

De kan potentielt forårsage kaos i din krop og være meget usunde. Vær forsigtig med produkter, der fremmer vægttab efter en 7-dages udrensning eller en 30-dages tarmrensning. Virksomheder konstruerer strategisk disse produkter og sælger et løfte om, at de på en eller anden måde bliver sundere, tyndere, lykkeligere og mere attraktive efter brug af disse produkter. Hold dig i stedet til en konsekvent sund, velafbalanceret kost – det er den bedste ‘udrensning’.

 

2. Sæt grænser for din mad

Hvis der er rigtig meget af noget, kan det virke tiltalende. Og hvis du blander skyldfølelse ind i regnestykket, kan det ende med overspisning, fordi man nemt kan overtale sig selv til at tro, at man allerede har ødelagt alt, fordi man faldt i. Hvis man i stedet giver sig selv tilladelse til at nyde sin mad og have glæde ved sine måltider, så er det nemmere at spise med omtanke, når man virkelig har lyst, og ikke bare fordi maden alligevel er der.  

 

3. Forpligt dig til at lave et måltid sundere

De fleste, der forsøger at omlægge deres livsstil, ønsker at gøre alt på én gang. Det virker for nogle mennesker, men de fleste mennesker skal starte med én ting ad gangen. Spørg dig selv: ‘Hvad er det måltid, der får størst effekt, hvis jeg ændrer det? ‘, og start der. Morgenmad er normalt det nemmeste at ændre, fordi de fleste mennesker hopper over det eller spiser noget, der ikke er super sundt, fordi det er nemt og hurtigt. Den enkleste måde at ændre den på er at sikre, at du får balance mellem protein, fedt og kulhydrater. Et par hele æg vil give dig dit protein og fedt. Tilsæt et stykke frugt eller en halv kop ristede kartofler for at give dig nogle sunde kulhydrater, der holder dig mæt længere.

 

4. Tag det roligt, når du begynder (eller vender tilbage til) at dyrke motion.

Dette betyder: Gå ikke lige ind i ekstrem hård træning. Gør det nemmere for dig selv ved at sørge for at du kan træne regelmæssigt to gange om ugen. Gør det i tre til fire uger, før du forventer af dig selv, at du skal træne fire til fem gange om ugen. Når du har bevist, at du får trænet to gange om ugen, kan du skrue op til tre gange ugentligt og så videre. På den måde gør du ting mere gradvist og giver dig selv en bedre chance for at opnå succes!

 

5. Gå kun ud at spise, når der er særlige anledninger

Hvis man selv laver mad, betyder det mere frisk mad, som generelt vil være mere nærende og langt lavere i kalorier, end hvad du bestiller, når du går ud. Hvis du begrænser take-away og restaurantbesøg, kan du nemt sammensætte lækre og sunde måltider, du kan glæde dig til at spise. Når du har noget at fejre, så kan du gå ud og nyde dit specielle måltid med god samvittighed!

 

6. Lav en “to do-liste” med fokus på din træning

Når vi laver to do-lister, har folk en tendens til at have en kombination af “ting jeg skal” og “ting jeg burde”. Hvis man gerne vil sikre, at træning ikke havner i burde-bunken, så er det en god ide at sætte træningen først på listen og være specifik. Hvis du skriver 30 minutters løb, eller yoga i 45 minutter, så er det mere overskueligt at få det gjort. Eksperter finder, at dem, der planlægger træningen som en del af deres faste program, har nemmere ved at få det gjort.

 

7. Hold dig fra snackpauser i arbejdstiden

De fleste mennesker nyder at tage en lille pause fra arbejde i løbet af arbejdsdagen. De fleste benytter sig af den anledning til at spise en eller anden snack, selvom de faktisk ikke er sultne. Hvis man bare har brug for at træde lidt væk fra skrivebordet, så brug pausen på at hente et glas vand og tag en hurtig snak med en kollega i stedet for at spise. Så glemmer du hurtigt den snack, du ikke rigtig vil have i første omgang.

 

8. Vær generelt opmærksom på din snacking

Prøv at overveje, hvilken funktion din snackpause tilbyder: Er det en distraktion? En belønning? Er du bange for at blive sulten? Hvis du snacker af andre grunde end at være sulten og/eller dine snacks er super usunde, så tag lige at genoverveje, hvad det er du propper i munden. Det vil ikke kun eliminere ekstra kalorier, men vil hjælpe din krop til at komme tilbage i vanen med at spise, fordi du føler dig sulten, og mærke hvornår du er mæt. Start med at fjerne en af dine indlagte snack-pauser om dagen – helst den du tager, fordi du keder dig, eller fordi du har brug for at opmuntring, fordi der stadig er fire timer tilbage af arbejdsdagen. Hvis det lyder som tortur helt at droppe din snacks, så kan du prøve at gøre dem sundere end normalt. Udskift kage, chokolade og sukkerfyldte myslibarer med frugt, grøntsager eller nødder og sodavanden med danskvand.

 

LÆS OGSÅ:

Træning | 8 tips til at komme i sommerform!

10 tips, du bør følge, inden du melder dig ind i et nyt træningscenter

Træningstips | Disse ting skal du aldrig skal gøre inden træning med vægte

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *