Alle fitnesscentre er ikke skabt med det samme fokus! Bare fordi du har tilmeldt dig det center, der ligger tættest på dig, så betyder det altså ikke, at det er det ideelle center for dig.
Når du tilmelder dig et center, så er det vigtigt, at det er et center, der netop passer til dine fitnessmål og behov. Her på FitnessNord har vi samlet 10 tips, der kan hjælpe dig med at muge ud i de dårlige centre, så finder et træningsmiljø, der passer og gavner dig!
1. Identificér dine mål
Før du overhovedet træder indenfor i et center, er det vigtigt du spørger dig selv: hvad er mine mål? Hvis du gerne vil være en verdensklasses bodybuilder, så er holdplanen og de nyeste yogamåtter nok ikke dine prioriteter. Baseret på den fysik du gerne vil opnå, så har du allerede der fundet et godt sted at starte med at selektere.
2. Optimér beliggenheden
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Udover at det er en vigtig faktor for en virksomhed, så er dit centers beliggenhed også vigtigt for dit træningsregime. Hvis dit center er 30 minutter væk, så er vil du nok være mere tilbøjelig til at dovne den lidt oftere, end du plejer. Selve pendlertiden til og fra dit center spiller også en rolle, da det jo skal medringes i dit daglige program. Vi har fundet ud af, at den perfekte tid til et center er 5-15 minutter. Alt over dette og transporttiden vil virke mere som en tarvelig pligt, der minder om at pendle til og fra arbejde.
3. Prøv før du køber
Vi anbefaler, at man altid får et prøvemedlemskab, inden man binder sig til en længere aftale. Det er en fordel for dig, at du får testet maskiner, tjekker miljøet u og eksperimenterer med forskellige tidspunkter på dagen, så du får en idé om, hvordan netop dette center fungerer. En enkelt uges prøvemedlemskab kan give dig en ret god idé om, du gider det center eller ej.
4. Tag noter af inventaret
Det første vi gør, når vi skifter center er at tjekke udstyret ud. Vi går ikke efter de nyste maskiner (selvom det er en fordel). Vi tjekker mere om der er nok bænke, håndvægte og andet løfte-udstyr, som vi mangler (se punkt 1). Derudover tjekker vi også, om der er nok plads mellem det forskellige udstyr. Er centeret generelt spatiøst? Eller virker det mere indelukket og overbefolket? Vi ved nok alle, at det ikke er sjovt at træne, hvis man skal vente på udstyret, eller man føler man står og ånder ned af nakken på andre, der træner.
5. Atmosfæren
Hvilken følelse giver det dig, når du træder ind i centeret? Får du lyst til at hamre igennem med tunge vægte, eller får du mere lyst til en lur? Du skal sikre dig, at dit nye center bidrager med god energi, der giver dig lyst til at blive og træne igennem. Nogle centre har virkelig bare en negativ energi, og atmosfæren virker zombie-agtig. Det kan være, det ikke betyder det store for nogle mennesker, men for andre kan det altså være forskellen mellem en session, hvor du knap nok får lavet noget, eller hvor du virkelig får tæsket igennem. Du skal jo helst finde det center, hvor du konstant føler motivation og energi.
6. Læs reglerne
I takt med, at der åbner flere og flere centre, så er det også umuligt, at der ikke også er dumme regler på nogle af dem. Nogle centre henvender sig bare ikke til specielle typer, og ofte er det seriøse bodybuildere, der ikke bliver taget hensyn til. Larmniveauer, påklædning og tidsregler er nogle af de regler, som man ikke altid forstår, så du bliver nødt til at finde et center, der kan ”udstå” dig.
7. Hold det rent
Der er ikke noget værre end at træde ind i et beskidt og ulækkert center. Hvis du har brug for en stivkrampe vaccination, inden du træner der, så er det nok ikke lige et center for dig. Tjek ALTID toiletterne og bænkene ud. Er maskinerne rengjorte og vedligeholdte, eller er de afdankede og beskidte? Ja ja, et træningscenter behøver ikke være sterilt som et hospital, men du gider heller ikke træne på en losseplads. Der skal være plads til at træne igennem og svede, men det skal heller ikke være ulækkert og beskidt!
8. Tæl de irriterende typer
”Hey du, kan du lige spotte mig?”, ”Hey man tjek lige hende der på løbebåndet ud”. Der er ikke noget værre end at skulle til at løfte en ny personlig rekord, mens man skal høre på nederen typer, der højlydt skal tale om alt muligt, der ødelægger din koncentration. Det kan godt være vi overdriver en smule, men der er desværre mange mennesker, der tager til træning for at socialisere. Hvis du er seriøs med resultater, så er du i centeret for at få resultater. Hvis centeret er fyldt med kødhoveder, der distraherer dig, så er det ikke et godt miljø for dig.
9. Kig efter uventede gebyrer
”Tilmeld dig nu for kun 1 kr!”. Vi har vist alle set reklamer som denne. Det er præcis på den måde, at de fleste centre lokker nye kunder til, og derfor vi har så stor konkurrence på markedet. I kontrakterne er der meget, der står skrevet med småt. De fleste centre har skjulte gebyrer og priser, hvad end det er højere månedlige priser, end hvad du lige tror, eller de hapser dig 20 kroner for at låne en hængelås, lige netop den dag, du har glemt din egen. Stil endelig en masse spørgsmål, inden du skriver under på den stiplede linje!
10. Tjek luftkvaliteten
Det her er en stor ting. En af de vigtigste ting for os er, at forsikre os, at vi har rigeligt med frisk og ren luft, når vi træner. Der er ikke noget værre, end at træde ind i et fugtigt og svedigt center, hvor der ikke er nogen ordentligt luftcirkulation. Stedet stinker, og det kan få dig til at føle dig utilpas. Når du tager din første tour derinde, så læg mærke til, om vægtløftningsområdet er for varmt eller koldt, og om der er godt med luftcirkulation.
LÆS OGSÅ:
16 typer, du ser i fitnesscenteret; Del 1
16 typer, du ser i fitnesscenteret; Del 2
Citater | De mest inspirerende bodybuilding-citater nogensinde