Avocado

Avocado | Din ekspertguide til avocadoer

Avocadoen er nok den mest ernæringsfyldte madvarer på hele kloden, og hvis du ikke er hoppet med på avocado-bølgen endnu, så er det om at komme i gang. Der gemmer sig nemlig mange lækre fordele ved dette grønne bær end blot en velsmagende guacamole.

Hvis du spørger os her på FitnessNord, så mener vi enstemmigt, at avocadoen bør rangeres som en af de fem sundeste madvarer på kloden. Du ved garanteret allerede godt, at en avocado er en sund spise – især hvis du træner aktivt. Men ved du egentlig også godt, hvorfor den netop er så sund?

 

Brugen af avocdo

På trods af deres stigende popularitet indenfor de sidste 20 år, så er brugen begrænset til de lidt forudsigelige retter. Det kan være på et stykke rugbrød, i en salat eller en guacamole dip. Selvfølgelig er det alle lækre retter, men i mange andre lande bruger man hyppigt avocadoer i desserter. De bliver brugt på samme måde som kokosnødder og hyppigt blandet i retter med rå kakao, hvilket fremmer de gode fordele yderligere. Den milde smag og struktur og cremede konsistens gør den også helt perfekt i for eksempel chokolademousse. Den version smager ligeså godt og er endnu sundere end den normale version.

En avocado indeholder kun et par hundrede kalorier, men giver dig en utrolig god mæthedsfølelse. Den indeholder sunde fedtstoffer, 50% af dit daglige fiberindtag, folsyre, vitamin A og potassium for blot at nævne et par fordele. Du kan se ernæringsinfo for en avocado her:

 

Avocado ernæringsinformation

Disse er baseret på en portionsstørrelse, der svarer til en halv avocado, som vejer omtrent 68 gram.

  • 113 kalorier
  • 4,6 gram kostfibre
  • 10 gram fedt
  • 6 gram kulhydrater
  • 0,2 gram sukker
  • 14 milligram vitamin K (19% af anbefalet dagligt indtag)
  • 60 milligram folsyre (15% anbefalet dagligt indtag)
  • 343 milligram potassium (10% anbefalet dagligt indtag)
  • 6 milligram vitamin c (12% anbefalet dagligt indtag)
  • 2 milligram pantotensyre (10% anbefalet dagligt indtag)
  • 0,4 milligram vitamin B6 (9% anbefalet dagligt indtag)
  • 1,3 milligram vitamin E (7% anbefalet dagligt indtag)
  • 19,5 milligram magnesium (6% anbefalet dagligt indtag)

 

3 gode grunde til at inkludere avocado i din kost

Det er fint nok at vide, hvad en avocado indeholder, men det er endnu bedre at kende de helsemæssige årsager, avocadoer har på din krop. Avocadoen går nemlig ind og hjælper hele kroppen – fra dit hjerte og din fordøjelse til din hud, hår og øjne.

1.     Bekæmper fedt

Hvem skulle tro, at en frugt der var fyldt med fedt rent faktisk kan hjælpe med at bekæmpe det? I modsætningen til, hvad mange tror, så er en kost, som er lav i kulhydrater og høj i fedt ideel til at accelerere vægttab. De sunde fedtstoffer du finder i en avocado, er nemlig med til at øge dine mæthedshormoner, så du generelt spiser mindre. Mæthedsfølelsen varer også længere sammenlignet med retter, der har mange kulhydrater, så der går længere tid, til du føler dig sulten igen. Smid en avocado i din næste salat, og du vil straks opleve at den ene skål holder dig mæt i meget længere tid.

 

2.     Beskytter dit hjerte

Avocadoer sørger også for at holde dit hjerte sundt. En analyse, som blev publiceret i the Journal of Clinical Lipidology[1], viser, at en avocado-rig diæt kan sænke dit totale kolesterol-niveau, reducere lipoprotein kolesterol og formindske triglycerid-niveauet i dit blod.

Det skyldes at fedtfordelingen i en avocado er, at 71% er monoumættede fedtsyrer, 13% polyumættede fedtsyrer og 16% mættede fedtsyrer. Diæter som indeholder en høj mængde af de sunde fedtsyrer går ind og blokerer udviklingen åreforkalkning, som er til direkte fare for hjerteproblemer.

 

3.     Sundere hud, hår og øjne

Så hvordan er avocado godt for din hud? Da den er rig på fedtopløselige vitaminer og monoumættede fedtsyrer, er nogle af avocadoens mere synlige fordele, at den giver dig en smuk glød i huden, klare øjne og skinnende hår. Dette gælder både, når den spisen, men også ved topisk brug. Mange skønhedseksperter mener faktisk, at en avocado er blandt naturens absolut bedste fugtighedscremer. De er billigere, end hvad du kan købe på butikkernes hylder, og de er helt fri for syntetiske kemikalier.

 

Udover de smager godt, holder dig mæt i længere tid og kan bruges i alle retter, salte såvel som søde, så er avocado også bestemt en madvare, der kan gøre dig sundere og hjælpe til en længere liv. Vi har kun rørt toppen af isbjerget, når det kommer til de mange fordele ved en avocado, og der er virkelig mange andre gode grunde til, at du skal begynde at spise flere avocadoer!

Del dine bedste opskrifter med avocado i kommentarfeltet!

 

LÆS OGSÅ

Spis sundt | 6 billige madvarer, der bekæmper mavefedt

Sund morgenmad | Start dagen med disse lette og sunde retter

Acai pulver | Superfrugten der har det hele

 

  1. [1] Peou, S., Milliard-Hasting, B., & Shah, S. A. (2016). Impact of avocado-enriched diets on plasma lipoproteins: A meta-analysis. Journal of Clinical Lipidology, 10(1), 161-171.

 

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *