Undgå at tage på under julen

Tips | Undgå at tage på under julen med disse 12 råd

Okay, julen er lige rundt om hjørnet og sammen med den, kommer overfloden af mad, og det gør det svært at undgå at tage på under julen. Når hverdagskosten ikke bliver holdt, så kommer de overflødige kilo også. Undersøgelser viser, at en størstedel af befolkningen tager vægt på under juletiden, som strækker sig fra juleøllene lander på hylderne i supermarkederne til nytårsaften. Det skyldes selvfølgelig den ekstra appetit, men det skyldes også den manglende fysiske aktivitet og motion.

Mange af os er tilbøjelige til at sætte vores træningsrutiner på standby, mens det er julesæson, da vi har bildt os selv ind, at vi ikke har nok tid til at få presset vores workouts ind i programmet. Netop den skyldfølelse gør også, at januar måned er spækket med nye medlemmer i træningscentrene. 

Det er vigtigt at huske, at du sagtens kan nyde helligdagene, samtidig med du kan undgå at tage på under julen. Hvis du kæmper med samvittigheden i julesæsonen, især juledagene og nytårsaften, så er der her 12 lette tips, der kan hjælpe dig fra at komme på afveje. 

1. Spis, før du bevæger dig ud

Først og fremmest er det vigtigt, at du fylder maven en smule, før du bevæger dig ud. Det kan være på udflugter, julebesøg eller julefrokoster. Hvis du gør det, vil det mindske fristelsen til at overspise, og netop hjælpe dig med at undgå at tage på under julens mange måltider. Lad være med at springe måltider over, for det gør bare, at du overspiser mere senere på dagen. Og når vi nu er ved det…

2. Spring ikke måltider over

Det fortjener sit eget punkt. Lad være med at springe måltider over – især morgenmaden! Det får dig nemlig ikke kun til at overspise på et senere tidspunkt, men det gavner heller ikke kroppen. Det kan være nemt at tro, at et skippet måltid kompenserer for dagen før, men i sidste ende giver det bage kontraproduktive resultater. 

3. Vælg dine godter nøje

Sørg for at vælge de snacks, som du kan spise med måde, hvor et stykke ikke pludselig bliver til 15. Det kan være svært eksempelvis med konfekten, da det er svært at holde styr på, hvor mange stykker, der ryger ned i halsen. Et stykke kage er derfor eksempelvis bedre, da du lettere kan holde dig til det enkelte stykke, som du har styr på. Godt nok er det større end et stykke konfekt, men hvor mange kender du, der har viljestyrke nok til at holde sig til det ene stykke? Derudover bør du vælge noget, der stort set kun findes omkring juletiden og lad snack, der er at finde året rundt, ligge. 

4. Drik alkohol med måde

Selvom vi holder os på måtten med alkohol hele året, så er det altid julefrokosterne, hvor de fleste giver slip og får et par genstande eller mange indenbords. Det er en af de sværeste tips at følge, men den er vigtig. Alkohol, cola og frugtjuice er noget af det, du skal passe bedst på, hvis du vil undgå at tage på under julen!

5. Vær aktiv

Måske når du ikke lige ned forbi træningscenteret fem gange om ugen, når kroppen og hjernen er sat på afslapnings-tilstand. Det er også helt okay – så længe du stadig får krydset fitness af en gang imellem. Følg dit program så godt som muligt. Er det ikke på programmet, så tænk over de små ting. Parkér bilen lidt længere, væk når du er ude, og brug trapperne i stedet for rulletrapperne i supermarkedet i stedet. Små ting tæller i det større løb!

6. Kom ud af huset

Få det bedste ud af julesæsonen sammen med familien og vennerne, mens i er aktive. I stedet for at sidde på sofaen og se endnu en julefilm, så gør brug af de mange fridage til at planlægge udendørsaktiviteter, hvor alle er involverede. Selv en lille sneboldkamp i baghaven brænder mange kalorier og holder også familiens yngste medlemmer underholdte. 

7. Spring ikke over styrketræningen 

Husk altid at lave din styrketræning, så du holder din muskelmasse, som du har arbejdet hård for, ved lige. Det kan være fristende at ty til de lette vægte og holde sig til kardio, men du forbrænder lige så mange kalorier ved at løfte vægte. Og med alle de ekstra proteiner du har fået under julen, så kan det være, du endda opnår ekstra muskelmasse. Og det er meget bedre end ekstra fedt. 

8. Sæt realistiske mål

Du skal sørge for, du sætter realistiske målsætninger for din træning, selvom de er små. Sigt efter en halv time om dagen, og du vil være så glad, når du opnår det dag efter dag. Hvis du sigter efter en time eller mere, og du ikke opnår det, så ender du bare med at blive skuffet. 

9. Prioritér dine workouts

Prøv at få det gjort tidligt om morgenen, når de andre alligevel stadig sover. Så undgår du også irriterende kommentarer fra de andre a la ‘Træning? Jamen det er jo jul!”. Det er ikke alle, der har samme monster-mentalitet som dig, når det kommer til træning, så lettere at få det ud af verden, når familieobligationerne ikke hiver i dig

10. Spis mindre men oftere

Fordel dine måltider ud på dagen i flere omgange, og spis ikke det hele på engang. I stedet for to kæmpe måltider, så spis fem mindre. Spis din middag tidligere, og slut dagen af med en lang gåtur, inden du takker af og går i seng.

11. Drik masser af vand

Vand kan spille flere roller, som hjælpen til at undgå at tage på under julen. Udover at masser af vand hjælper med at dæmpe appetitten, så holder du dig også hydreret hele tiden (hvilket også hjælper din hud og generelle) sundhed. Derudover er det også god prævention mod tømmermændene, hvis du gik lidt for hårdt til flasken dagen inden.

12. Undgå at tage på under julen, men nyd det!

Sidst skal du huske generelt bare at være realistisk og give dig selv lov til at nyde tiden.  Hvis du prøver at holde dig fra nogle af de mange gode ting, så ender det højst sandsynligt bare med, du i sidste ende spiser mere. Nyd endelig de mange lækkerier som juletiden byder på, men bare husk at gøre det med måde.

Så værsgo! 12 lette tips, der hjælper dig med at undgå at tage på under julen, hvor fristelserne er mange, og afslapningen er i fokus, så du nyder øjeblikkene, med dem du holder af. 

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *