Bryster

Træning | Bryststørrelse påvirker hvordan kvinder træner

En ny undersøgelse, der har kigget på forholdet mellem bryststørrelse og motion, beviser at the struggle is real for kvinder med store bryster!

  • En ny undersøgelse har set på forholdet mellem bryststørrelse og motion.
  • Undersøgelsen viste, at kvinder med større bryster er mindre fysisk aktive.
  • En af de største udfordringer ved at træne, er at finde den rigtige sports-bh.

Alle kvinder ved, at når det kommer til bryster og motion, så er forberedelse altafgørende: Om det er at finde gode sports-bh’er, støttende support-toppe eller om man har en almindelig bh på under sin sports-bh: Brysterne skal støttes! Ellers kan træningen hurtigt blive ødelagt (eller ligefrem umulig., Eksempelvis hvis sports-bh’en svigter eller man har glemt at pakke den.

Hvis man dykker dybere ned i dette emne, så har en nyere New York Times-artikel undersøgt, hvordan bryststørrelse påvirker kvinder, når det kommer til motion. Artiklen er baseret på et studie offentliggjort i Journal of Science and Medicine in Sport.

Undersøgelsen forsøger at finde ud af, hvilken rolle bryststørrelsen spiller hos de kvinder, som undgår fysisk aktivitet og primært er stillesiddende. Resultatet kommer næppe som et chok for kvinder. Jo større brysterne er, desto mindre fysiske aktivitet deltager kvinderne i. Især hvis det er “vildere” former for motion.

Store bryster kommer i vejen for træning

Forskerne studerede 355 kvinder fra Australien i alderen 18-75 år. Hver kvinde fik en tredimensionel scanning af sine bryster for præcist at måle størrelsen. Derefter blev deltagernes bryster kategoriserede som “små”, “mellemstore”, “store” eller “meget store”.

Forskere fandt ud af, at i takt med at kvindernes bryststørrelse steg, så faldt deres deltagelse i fysisk aktivitet. Kvinder med større bryster troede på, at deres bryststørrelse forhindrede dem i at træne. Selv i lavt-belastende aktiviteter (som at gå eller svømme). Og kvinder med meget store bryster rapporterede sjældent om løb.

Og med god grund.

“Kvindeligt brystvæv er tungt og ustøttet, da det indeholder meget lidt stabiliserende bindevæv. Så bryster bevæger sig, når kvinder træner, selvom de bærer en bh,” skriver NYT-reporter Gretchen Reynolds.

Og det er altså roden til problemet: Find robuste, støttende sports-bh’er er enhver kvindes udfordring. Forskerne bemærkede, at nogle kvinder med store bryster er nødt til at bruge to bh’er samtidigt for at få tilstrækkelig støtte til at kunne løbe og træne behageligt.

De opfordrede derfor kvinder med større bryster til at dyrke motion i vand. “Svømning og andre vandaktiviteter som vandaerobic kan være ideelle,” siger Celeste Coltman, professor ved University of Canberra i Australien, “fordi opdriften i vandet bremser brysters nedadgående bevægelse og dæmper derfor eventuel brystrelateret ubehag”.

Konklusionen på undersøgelsen er, at “bryststørrelse bør anerkendes som en potentiel barriere for kvinder, som er fysisk aktive. Strategier, til at hjælpe kvinder med store og hypertrofiske (meget store) bryster i at deltage i alle typer og intensiteter af fysisk aktivitet, er nødvendige. Så kvinder kan nyde de mange sundhedsmæssige fordele forbundet med en aktiv livsstil.”

Har dine bryster nogensinde stået i vejen for din træning?

LÆS OGSÅ:

Træning | De 7 største helsemyter for kvinder

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *