dumbbell curls

Dumbbell Curls | Sådan laver du perfekte dumbbell curls

Mange atleter fokuserer ofte kun på deres bicepsmuskler fremfor andre muskler, da store armmuskler ofte giver et imponerede overordnet indtryk. At opbygge store og stærke arme kan hjælpe dig med at udføre hårdt fysisk arbejde lettere end for gennemsnitspersonen. Derfor har dumbbell curls altid været en populær øvelse blandt folk i træningscenteret, da det er en øvelse, der giver nogle af de bedste resultater.

Dumbbell curls er kun målrettet mod dine bicepsmuskler Men selvom dumbbell curls kun er målrettet disse, så er der en række andre muskler, der bliver stærkere under udførelsen af dumbbell curls – men kun hvis de bliver udført korrekt. Disse muskler inkluderer brachialis– og brachioradialis-musklerne, som findes i henholdsvis din over- og underarm, og fungerer som synergimuskler, som hjælper dig med at udføre bevægelsen. Andre muskler, der bliver påvirket inkluderer dine deltamuskler, trapezmuskler og håndledsmuskler. Udover dette, er dumbbell curls også med til at styrke dine knogler og forbedre dit hjerte.

 

Sådan laver du dumbbell curls

Træningstype: Styrke

Primære muskel: Biceps

Udstyr: Håndvægte

Niveau: Begynder

Også kendt som: Dumbell biceps curls

 

  1. Stil dig ret op med en dumbbell i hver hånd, og lad armene hænge ned langs kroppen. Hold dine albuer tæt på din torso, og rotér dine håndflader, så de vender fremad. Dette vil være din startposition.

 

  1. Hold nu dine overarme stationære, træk vejret ud, og før håndvægtene op, mens du sammentrækker dine muskler. Fortsæt med at føre dem op, til dine biceps er helt sammentrukne, og vægtene er i skulderhøjde. Husk, at dine overarme ikke skal bevæge sig under denne øvelse. Hold denne øvelse i et kort øjeblik, mens dine biceps spænder så meget de kan.

 

  1. Nu skal du trække vejret dybt ind og langsomt føre håndvægtene ned langs kroppen og tilbage til startposition.

 

  1. Gentag denne øvelse efter behov.

 

Variationer af dumbbell curls

Der findes mange forskellige variationer af dumbbell curls. For eksempel kan du udføre øvelsen, mens du sidder på en bænk – enten med eller uden rygstøtte. Du kan også lave dumbbell curls, hvor du skiftevis fører den ene hånd op, mens den anden føres ned.

Du kan også prøve en startposition, hvor håndfladerne vender ind mod kroppen. Her skal du så rotere håndfladerne, så de vender ud, mens du løfter armene. Ved toppen af bevægelsen skal dine håndflader vende fremad, og din lillefinger skal være højere oppe end tommelfingeren. På denne måde opnår højeste præstationsydelse, selvom øvelsen er dog lidt sværere at udføre.

 

Husk disse fire ting ved dumbbell curls

 

  1. Presset skal hele tiden være på dine biceps under dumbbell curls. Lad endelig ikke håndvægtene ”hænge” nederst i bevægelsen (når du returner til øvelsens startposition).

 

  1. Hold din repetition-timing lav, og hav hele tiden kontrol over vægtene gennem dit set.

 

  1. Lad endelig ikke dine håndvægte røre din krop

 

  1. Og endelig, sving ikke din overkrop tilbage, når du løfter håndvægtene. Kroppen skal stå stille under hele øvelsen (jævnfør derfor til punkt 1 igen). Fokusér konstant på kun at bevæge dine overarme for de perfekte dumbbell curls.

LÆS OGSÅ:

Back squat | Sådan laver du perfekte back squats

Spider Curls | Sådan laver du perfekte spider curls

Lateral raises | Sådan laver du perfekte lateral raises

 

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

4 thoughts on “Dumbbell Curls | Sådan laver du perfekte dumbbell curls

Leave a Reply

Your email address will not be published.