Det kræver langt mere end blot at vide det grundlæggende, hvis man vil have en sund livsstil, nå sine fitnessmål eller opnå et vægttab. Hvis du ikke opnår de resultater, du ønsker eller forventer, på trods af at du træner regelmæssigt, er det muligt at din personlighedstype holder dig tilbage.
Her er seks almindelige personlighedstyper, som du måske kan genkende både dig selv og dine nærmeste i. Find ud af hvorfor dine fitnessmål er gået i stå, og hvad du skal gøre ved det!
1. Den Afslappede
Denne personlighed har mottoet: “Work hard, play hard!”
Når det kommer til fitness og kost, er Den Afslappede ikke til at slå ud af kurs. Deres arbejdsmoral i træningscentret er konstant og deres sunde livsstil virker som det nemmeste i verden.
Men når det kommer til weekenden og specielle lejligheder, er det som Superman, der rammes af Kryptonit. Når Den Afslappede siger farvel til arbejdsugen, vinker de også farvel til deres kostplan. Det er nemlig supervigtigt at hygge sig med mad og drikke. At sige “nej” er næsten umuligt, fordi denne type har alvorlig FOMO. Denne typer siger altid “ja” på grund af enten skyldfølelse, forpligtelse eller normer. Til fodboldkampe drikker de litervis af øl og spiser rigeligt med wings, hotdogs og burgere. De kan ikke sig nej til happy hour-priser, for alt i livet skal nydes, ikke?
Løsningen til Den Afslappede
Pas på dit miljø og overvej hvor meget du skal gå på kompromis med dine mål, fordi resten af gruppen ikke har samme stærke rygrad! Husk at du hurtigt kan smadre dit hårde arbejde i træningscentret, hvis du spiser og drikker alt indenfor rækkevidde i løbet af weekendens 48 timer.
2. Den Umættelige
Denne personlighed har mottoet: “Jeg ser mad, jeg spiser mad!”
Som navnet antyder, har denne type en rasende stor appetit. Desværre har han eller hun også en mangel på selvdisciplin. De kan træne som et vildt dyr, men træningen ses ofte som en undskyldning for så at kunne spise mere junkfood.
Løsningen til Den Umættelige
Den Umættelige skal tage Okinawas filosofi til sig, som groft sagt lyder, “spis til du er 80 procent mæt.” Et godt tip er at skrive ned, hvor meget og hvad du spiser. Dette vil hjælpe dig med at forstå mønstrene. Husk, tålmodighed er din ven! Fordi din hjerne ikke registrerer at du er mæt med det samme, kan et højt tempo let føre til overspisning.
3. Den Professionelle Snacker
Denne personlighed har mottoet: “Jeg spiser kun lidt… Hele tiden!”
I stedet for at spise store portioner og risikere for mange kalorier, småspiser denne person simpelthen hele dagen lang: en håndfuld nødder her, et stykke slik eller to dér – og hey, hvem kan sige nej til hjemmebagte cookies?
Den Professionelle Snacker spiser ud af kedsomhed, nysgerrighed, nervøsitet, eller bare fordi mad er indenfor rækkevidde. Denne type når aldrig sine fitnessmål, fordi de nægter at anerkende, at alle kalorier tæller uanset portionsstørrelse.
Løsningen til Den Professionelle Snacker
Førsteprioritet for denne personlighedstype er at indse, at alle kalorier tæller i alle portioner og mængder. Færdig!
Spørg dig selv: “Hvorfor snacker jeg?” Hvis svaret ikke er sult, så stop dig selv! Øv dig i at spise færre små måltider (herunder snacks) og vælg større, mere tilfredsstillende måltider. Hold styr på dit fiberindtag, da dette næringsstof gør dig mæt længere! Fiberrige fødevarer omfatter fuldkorn, frugt og grøntsager. Overvej derudover, om du drikker nok væske. Hvis du ikke er hydreret, kan det føles som sult, selvom du i virkeligheden er tørstig.
4. Den Følsomme
Denne personlighedstype har mottoet: “Jo mere, jo bedre!”
Haft en dårlig dag på arbejde? Var skolen hektisk? Er din kæreste er gået fra dig?
Uanset hvad der sker, bliver det en grund til at spise. Den Følsomme spiser for at lindre sine følelser – ofte i form af usund mad, slik, sodavand og alkohol.
Mens Den Følsomme er godt i gang med sin træning, synes deres resultater ikke at hænge sammen med hvor hårdt de træner. Den Følsommes følelser føre dem ned ad en overspisning og give efter for pres, hvilket blot giver dem en dårlig samvittighed, som igen gør alt værre.
Løsningen til Den Følsomme
Det mest kraftfulde værktøj til Den Følsomme er bevidsthed. Bare fordi et område af livet virker ude af kontrol, betyder det ikke, at du skal lade det sive ind i alle andre dele.
Før du går i flæsket på en portion is eller tredje portion aftensmad, så stil dig selv spørgsmålet “hvorfor?” tre gange, før du træffer en beslutning. De fleste gange vil du indse, at det ikke er sult – det er kedsomhed og et behov for at undslippe ubehagelige, stressfulde situationer, mens du søger hurtig glæde og tilfredsstillelse.
Et andet redskab er at sikre, at du ikke opbevarer snacks. Ude af øje ude af sind!
5. Takeaway-spiseren
Denne personlighedstype har mottoet: “Det er det nemmeste!”
Syv dage om ugen spiser denne person på forskellige restauranter eller bestiller take away. De mangler kulinariske færdigheder, men er ikke interesseret i at lære det og forklarer det altid med at være “for travl”.
Alle kan lide at forkæle sig selv med et restaurantbesøg i ny og næ, men hvis man altid får andre til at tilberede sine måltider, leger man med ilden. På restauranter kan man ikke selv styre portionsstørrelsen, eller vide hvordan maden er tilberedt. Måske ligner det kylling og grøntsager, men der kan være en masse skjulte usunde ingredienser – det er ikke til at vide. Måske er det dybstegt i olie, grøntsagerne i smør og sovsen fuld af sukker og fedt. Så hvad du måske tror er omkring 500-600 kalorier, kan sagtens ende på 1.000 eller endnu flere.
Løsningen til Takeaway-spiseren
Du behøver ikke at være en topkok eller fremvise måltider i verdensklasse, men du bør være i stand til at forberede nogle få basale retter, der får dig igennem arbejdsugen. Hold det simpelt indtil du er mere tilpas i køkkenet og lav nogle af de retter, du ved, du godt kan lide. Ved at spise derhjemme styrer du fuldstændig, hvilke fødevarer der kommer ind i din krop og kan undgå at lege kaloriegætteleg med Just Eat.
For de faktisk travle folk, øv dig i at spise de samme måltider to-tre gange i løbet af ugen-for at forenkle måltid planlægningsprocessen. Mange sundhedseksperter anbefaler, at man laver større portioner mad et par gange om ugen, for at eliminere takeaway-scenarier.
6. Multitaskeren
Denne personlighedstype har mottoet: “Popcorn, slik og en film, anyone?”
Mens du arbejder, skriver, pendler eller ser Netflix, denne personlighed spiser ubesværet, fordi deres opmærksomhed er andetsteds.
Multitaskeren er flittig med træning, men ser næppe resultaterne, fordi de har tendens til ikke at være opmærksomme på, hvad de spiser. For dem vinder bekvemmelighed over næring, og hvis du ikke er opmærksom, så forhindrer det dig i at holde øje med skjulte kalorier.
Løsningen til Multitaskeren
Stop med at forsøge at multitaske, helt seriøst! Selvom det måske lyder cool at være en multitasker, så er det faktisk kun omkring 2 procent af alle mennesker, der er egentlige multitaskere – sorry, men du er nok ikke en af dem!
Invester i en kalender for at hjælpe dig med at organisere din tidsplan. Planlægge blokke inden for den dag, hvor du kun kan fokusere på at spise dine måltider – ikke spise undervejs, under et konferenceopkald, eller mens du surfer på nettet. Sæt dig ned og fokuser fuldstændig på det, du er i gang med, så får du meget mere ud af din tid.
Nu har vi kigget på alle seks personlighedstyper. Kan du kende dig selv, dine venner eller din kæreste i en eller flere af typerne? Så er der kun tilbage at finde ud af, hvad du vil gøre, før din personlighedstype sætter en massiv stopper for dine fitnessmål.
LÆS OGSÅ:
Forhold | 10 årsager til, at par som træner sammen bliver sammen