Migræne kan være blændende smertefuldt, men de bliver ikke taget helt seriøst af folk, som ikke lider af sygdommen. Mange tror fejlagtigt, at det bare er slemme hovedpiner og bruger ofte ordet til at beskrive følelsen af tømmermænd.
Men migræne er så meget mere end bare en hovedpine. The World Health Organisation (WHO) har klassificeret migræne som en af 20 mest invaliderende helbredsproblemer. Migræneangreb kan påvirke hvordan vi ser, lugter, hører og føler. Vi har samlet 9 myter om migræne, der skal aflives.
Myte #1: Migræner er bare slemme hovedpiner
Migræner er en form for hovedpine… Men de er meget mere end det. Smerten er en million gange værre og plejer normalt at starte i den ene side af hovedet. Nogle mennesker oplever andre symptomer end bare den stikkende smerte.
Myte #2: Smertestillende er det bedste mod migræner
Hvor mange af os har ikke prøvet at tage en cocktail af smertestillende, når vi kan mærke migrænen snige sig på, uden nogen reel virkning? Faktisk viser undersøgelser, at under halvdelen af adspurgte er tilfredse med resultatet af håndkøbs-smertestillende. Og brugen af disse piller kan lede til potentiel overforbrug og endnu mere hovedpine. Hvis du bruger anti-inflammatorisk medicin (som ibuprofen), kan det føre til et læk i din mavesæk, hvilket kan gør dig mere tilbøjelig til at få migræne. På den anden side kan for meget paracetamol skade din lever, som er ansvarlig for at rense kroppen. Det er derfor bedre, du prøver at finde roden til din migræne i stedet for at maskere symptomerne.
Myte #3: Det er kun migræne, hvis du oplever aura
Aura er et begreb, der bliver brugt til at beskrive et neurologisk symptom, der ofte sker lige inden et migræneanfald. Det mest hyppige problem med aura påvirker dit syn, men angrebet kan også påvirke en pirrende følelse, stik, svaghed i den ene side af kroppen, svimmelhed, vertigo, taleproblemer, og svække hørelse og hukommelse. Selvom aura ofte bliver omtalt, så er det faktisk kun omkring 30% af folk med migræne, der oplever aura.
Myte #4: Alle migræner er ens
Alle migræner er anderledes, og hver person oplever det individuelt. Nogle mennesker oplever ”bare” en ulidelig hovedpine, mens andre fortæller, at mavesmerter og overfølsomhed for lys, lyd, bevægelse og lugt også påvirker dem. Børn oplever det helt anderledes. De får slet ikke hovedpine. De bliver bare svimle og føler sig utilpasse.
Myte #5: Man kan ikke gøre noget mod migræner
Forestil dig, hvor deprimerende det vil være, hvis det var sandt. Der findes ikke en universel løsning på, hvordan man skal håndtere migræne, og nogle mennesker er meget resistente overfor behandling. Det vigtige er, at du skal undersøge, hvordan det ellers går med dit helbred. Sørger du for at få al den næring, du behøver? At din tarmflora er sund? At du håndterer stress korrekt? Får du nok søvn? Alle disse faktorer kan lede til migræne.
Myte #6: Migræne er en psykologisk lidelse
Migræne er ikke noget ”du bilder dig selv ind”, eller noget du manifesterer selv. Det er en videnskabelig neurologisk sygdom. Det forårsages af den del af hjernen, som styrer smerte, og anfaldene udløses af fysiske, ikke psykiske, katalysatorer. Med andre ord betyder det, at det er noget fysisk, som udvider blodårerne, som påvirker den del af hjernen. Det er næsten det samme som for højt blodtryk eller et astmaanfald. Det er altså ikke psykisk.
Myte #7: Hvis du lider af migræne skal/skal du ikke dyrke motion
Der er mange blandede meninger om hvorvidt du bør dyrke motion eller ej, hvis du har migræne. Nogle mener, at energisk træning kan udløse et anfald, mens andre mener, at bevægelse kan modvirke det. På en måde er begge korrekt. Der er beviser for at blid til moderat motion kan være nyttig migrænebehandling, da det formindsker smerteintensiteten. Men intens træning kan derimod udløse et anfald. Det bedste du kan gøre er, at sørge for du føler dig udhvilet, du har varmet din krop op, spist nok og er velhydreret, inden du begynder din træning, hvis du lider af migræne.
Myte #8: Migræne handler om genetik
Der er nogle beviser, der peger på, at genetik spiller en rolle. Men forskere mener også, at ting som kost, livsstil og andre miljømæssige forhold også spiller en stor rolle i nogle tilfælde. Hvis du eksempelvis mangler magnesium, kan det bidrage til dine anfald. Migræne er også forbundet med inflammation og overvægt. Undersøgelser viser, at vægttab kan hjælpe med at reducere frekvensen og intensiteten af migræneanfald.
Myte #9: Mænd og kvinder er lige udsatte
Migræner er mere hyppige blandt kvinder end mænd. 14% af kvinder mod kun 7% af mænd oplever tilbagevendende migræne. I blandt børn er det mere lige fordelt. Forskellen blandt voksne afhænger af den hormonelle ændring i kroppen på forskellige tider af måneden. Kvinder, der får menstruelle migræner, oplever ofte, at regulere deres hormonelle balance kan hjælpe mod symptomerne.
LÆS OGSÅ:
Sundhed | For meget vand kan være skadeligt, endda dødeligt!
