Du kender garanteret aloe vera som et vidundermiddel, der hjælper mod solskoldet hud. Men aloe vera kan hjælpe dig på mange andre måder også.
Der er stor sandsynlighed for, at du på et tidspunkt i dit liv har fået lidt for meget sol og har dækket din krop i aloe vera-creme i håb om at lindre smerten. Aloe vera har fået sit gode ry af netop dette, men planten har andre gode egenskaber, der kan gavne dig.
Hvad er aloe vera?
Aloe vera er en tropisk plante, der er blevet mere og mere populært i hjemmet. Den er nem at pleje, flot at kigge på, og geleen fra bladene kan bruges til et utal af humane lidelser.
Plantens kødfulde blade indeholder både en gele og en saft, der er kendt som latex. Geleen er klar i farven og indeholder mere end 75 forskellige komponenter, som er sikre at indtage. Saften findes i den ydre kant af indersiden af bladet og har en gullig farve. Denne saft kan have en afførende effekt, når den indtages (1).
Hvad bruger man aloe vera til?
Brugen af planten af medicinske årsager strækker sig helt tilbage til oldtids Egypten. I dag bruges den til mange ting som blandt andet:
En kilde til vitaminer og mineraler
Aloe bliver ofte betegnet som en del af superfood-familien sammen med kål, granatæble og blåbær. Disse falder under betegnelse ”super”, grundet deres evne til at bekæmpe infektioner og helbrede skader på kroppens celler (2).
planten indeholder mange mineraler som kalcium, krom, kobber, selen, magnesium, mangan, kalium, natrium og zink. Det er også en god kilde for vitamin A, C og E – tre vitaminer, der alle er kraftfulde antioxidanter. Derudover indeholder aloe vera vitamin B-12, folsyre og cholin.
Hjælper med at hydrere kroppen
Aloe har en lignende profil som mange gængse sportsdrikke, så det er en god måde at hydrere sig på efter en træning. Ægte aloe vera har en skarp og tart smag, så læs etiketten godt. Nogle producenter prøver nemlig at skjule denne smag, med overdrevet brug af sukker i drikken.
Derudover kan aloe vera modvirke halsbrand og fordøjelses-symptomer (3).
Giver fugt til din hud
Aloe vera bliver også brugt hyppigt i kosmetik. En undersøgelse fra 2014 fremhævede geleens hydrerende effekt, når den blev smurt på huden (4). Mange anti-aging og hudpleje-cremer bruger også planten grundet dens evne til at stimulere collagen og elastin, som hjælper på hudens modstandskraft (5). Kombinationen af alle disse gør aloe vera ideel, når det kommer til hudpleje rutiner.
Holder håret stærkt og sundt
Grundet aloe veras rige vitaminkomposition, er det blevet en standardingrediens indenfor hårplejeprodukter. Mangel på vitamin b-12 og folsyre kan få håret til at blive tørt og forårsage hårtab. Jævnlig brug af aloe vera-baserede shampooer kan hjælpe med at holde håret stærkt og sundt. Det er især vigtigt for veganere og vegetarer, da disse to elementer hyppigst forekommer i animalske produkter.
A, C og E-vitamine i aloe hjælper desuden med at få håret til at være blødt og skinnende. Hovedbunden gavner også, da det kan modvirke irritationer i hårbunden og skæl samt accelerere hårvæksten (6).
Har aloe vera nogle negative bivirkninger?
Brugen af aloe vera kan forårsage irritationer på den del af huden, hvor det blev påført. Mens den kan berolige tarmsystemet for nogle, kan den forårsage kramper og elektrolyt-ubalance hos andre. Især hvis du indtager plantens latex saft, som kan forårsage diarre. Husk, at din drik skal være lavet på plantens gele og ikke saften.
Summa summarum, så er det aldrig for sent at inddrage denne plante og de relaterede produkter som en fast del af dit medicinskab derhjemme.
LÆS OGSÅ:
Zink | Din ekspertguide til mineralet zink
Avocado | Din ekspertguide til avocadoer
Ginseng | Din ekspertguide til ginseng
Referencer:
- Lawrence, R., Tripathi, P., & Jeyakumar, E. (2009). Isolation, purification and evaluation of antibacterial agents from Aloe vera. Brazilian Journal of Microbiology, 40(4), 906-915.
- Valko, M., Leibfritz, D., Moncol, J., Cronin, M. T., Mazur, M., & Telser, J. (2007). Free radicals and antioxidants in normal physiological functions and human disease. The International Journal of Biochemistry & Cell Biology, 39(1), 44-84.
- Fox, L. T., Du Plessis, J., Gerber, M., Van Zyl, S., Boneschans, B., & Hamman, J. H. (2014). In vivo skin hydration and anti-erythema effects of Aloe vera, Aloe ferox and Aloe marlothii gel materials after single and multiple applications. Pharmacognosy Magazine, 10(Suppl 2), S392.
- Panahi, Y., Khedmat, H., Valizadegan, G., Mohtashami, R., & Sahebkar, A. (2015). Efficacy and safety of Aloe vera syrup for the treatment of gastroesophageal reflux disease: a pilot randomized positive-controlled trial. Journal of Traditional Chinese Medicine, 35(6), 632-636.
- Surjushe, A., Vasani, R., & Saple, D. G. (2008). Aloe vera: A short review. Indian Journal of Dermatology, 53(4), 163.
- Vardy, D. A., Cohen, A. D., Tchetov, T., Medvedovsky, E., & Biton, A. (1999). A double-blind, placebo-controlled trial of an Aloe vera (A. barbadensis) emulsion in the treatment of seborrheic dermatitis. Journal of Dermatological Treatment, 10(1), 7-11.