Du har nok allerede hørt om Biotin og dens evne til forbedre dit hår, hud og negle. Men kan det også forbedre dine bænkpresevner? Lær om de fysiologiske og præstationsfremmende fordele, som stoffet, der også bliver kaldt B7, har, og kom nærmere frem til, om det skal indgå i din kostplan.
Hvad er biotin?
Biotin er et vandopløseligt B-vitamin, som specifikt bliver refereret til som B7. Det fungerer som et coenzym i menneskekroppen. Det betyder, at det assisterer i at udføre de nødvendige biokemiske processer såsom metabolismen af kulhydrater og fedtsyrer.
B7 har længe været anerkendt som et middel, der forebygger hårtab og forbedrer kvaliteten af din hud og dine negler, selvom man ikke helt ved, hvad der præcis forårsager dette.
Hvordan påvirker det din metabolisme?
Udover de kosmetiske fordele, så har forskere undersøgt de potentielle metaboliske virkninger, biotin har på kroppen. Vitaminen har vist sig at påvirke kroppens glukosemostostase, glukoseindtagelse i skellettet, insulinsekretion og selv tilstedeværelsen af fedt og kolesterol i blodet.
En undersøgelse foretaget i 2006 undersøgte effekten af biotin-tilskud i blodet, kolesterolniveauet og insulinniveauet blandt raske personer såvel som personer med diabetes.
Forskerne observerede et bemærkelsesværdigt fald af triglycerid i blodet, såvel som et fald i VLDL, som er en type dårlig kolesterol, der indeholder den største mængde fedt sammenlignet med andre typer kolesterol. Det betyder, at der simpelthen er mindre fedt i blodomløbet.
Biotin kan ikke benyttes direkte i kroppen som energi, men det er blevet forbundet med at øge forbrændingen af kulhydrater. Et supplement af B7-vitamin kan derfor hjælpe din krop med at effektivt udnytte de kuldrater, du har opbevaret i kroppen i form af glukose, så du lettere kan klare lange og hårde træningssessioner.
Hvem bør tage biotin?
Mangel på biotin er forbundet til udtynding af hår blandt både mænd og kvinder. Et supplement på blot 10-30 milligram af dette vitamin om dagen kan formindske risikoen for udtynding af håret.
Dog har biotin dog ikke nogen stimulerende på hårsækkene blandt mænd, der lider af genetisk skaldethed. Denne lidelse skyldes nemlig forhøjede niveauer af DHT, og B7 har ingen effekt på dette hormon. Om en person bliver skaldet handler stort set kun om personens genetik. Dette kan et tilskud af biotin aldrig hjælpe på.
Bør bodybuildere tage B7?
Æg er en af de madvarer, som indeholder den største mængde af biotin. Nogle bodybuildere indtager rå æg for at øge kroppens proteinindtag, samtidig med at det minimerer madforberedelsestiden på. Selvom dette er en effektiv metode, så er det ikke anbefalelsesværdigt grundet den høje risiko for salmonellainfektion.
En anden grund til at genoverveje indtagelsen af rå æg er grundet den høje koncentration af avidin. Avidin er et vandopløseligt protein, som findes i rå æg, som binder sig til biotin. Hvis det bliver bundet til avidin, så kan det ikke optages af kroppen, hvilket leder til biotinmangel. Derfor er et tilskud af B7 ikke gavnligt, hvis du har et højt indtag af rå æg.
Hvad er den anbefalede dosis af det?
Biotin bliver næsten eksklusivt kun produceret i pilleform, selvom der findes få firmaer, der sælger tilskuddet i flydende form. Den anbefalede dosis for individer over 18 år er 30 milligram om dagen. Biotin kan indtages enten sammen med din mad eller mellem måltider.
Biotin findes i et væld af madvarer hvilket også er grunden til, at biotinmangel i kroppen er et sjældent syn. Madvarer, der indeholder meget af B7, er blandt andet mandler, blomkål, oste, mælk, svampe, søde kartofler og spinat. Og gå du bare helt amok i alle disse madvarer, for der findes ingen negative bivirkninger ved indtagelse af for meget B7.
LÆS OGSÅ:
Ginseng | Din ekspertguide til ginseng
Chiafrø | Din ekspertguide til chiafrø
Avocado | Din ekspertguide til avocadoer