Søvn: Vi elsker det alle og vil gerne både have mere af det, og at det skal være bedre. Men vidste du, at hvis du sover nøgen, så kan det faktisk give dig en endnu bedre nattesøvn?
Der er ingen mangel på beviser for de enorme fordele ved at sove nøgen. De omfatter forbedringer i både den seksuelle, mentale og fysiske sundhed. Her er syv videnskabeligt beviste grunde for, du skal sove nøgen. Start allerede i aften!
1. Det kan hjælpe din søvnkvalitet
Når det kommer til søvn, er kvantitet og kvalitet langt fra det samme. En uforstyrret nattesøvn føles meget bedre den næste dag end søvn, hvor du vender og drejer dig hele natten. Men her er sagen: Det kan faktisk hjælpe dig at sove nøgen. Når du sover nøgen, lader du din kropsvarme komme væk fra kroppen. Det sænker overordnede kropstemperatur, at du falder hurtigere i søvn og sover bedre.
”Når folk sover nøgne, er det lettere for kroppen at køle ned og samtidig producere mere melatonin, hvilket er et hormon, du behøver for at falde i søvn,” siger Natasha Turner, naturopatisk læge og forfatter af bogen ”The Hormone Diet”. Hun anbefaler samtidig, at du sover i et så mørkt rum som muligt for at optimere de hormonelle fordele.
2. Det hjælper med vægtkontrol
Det lyder måske for godt til at være sandt, men når du sover nøgen, sænker du hurtigere din kropstemperatur, og det kan lede til vægttab.
”At sove nøgen betyder, at du køler ned mere effektivt når du sover. Det fremmer frigivelsen af hormoner, som genopbygger celler i muskler, hud og knogler, mens du sover,” siger Dr. Turner.
Den kølende effekt af at sove nøgen udløser også en fysiologisk respons, som fremmer stofskiftet i et forsøg på at bevare en stabil temperatur i kroppen. Det øgede stofskifte forbrænder nemlig kalorier, mens du sover.
3. Det forbedrer sædkvaliteten
Kort sagt, hvis du vil have bedre sædkvalitet, skal du sove nøgen.
”Der er fundet beviser for, at hvis du flytter testiklerne væk fra en konstant varm krop, så kan det hjælpe på antallet af sædceller”, siger Chris Winter, læge og forfatter af ”The Sleep Solution”.
Dine testikler er placeret uden på kroppen for bedre og lettere regulere temperaturen. Men når du ifører dig stramtsiddende undertøj, når du sover og dækker dig med tunge dyner, så resulterer det i overdreven varme omkring testiklerne. Det leder til lavere sædproduktion og sædkvalitet, fortæller han
Dette blev bekræftet i en undersøgelse fra 2015 fra National Institute for Child Health and Human Development og Stanford University. Her viste det, at “mænd, der bar boksershorts om dagen og sov nøgne om natten, havde mindre DNA-fragmentering i deres sæd” og derved implicit en højere sædkvalitet end mænd, der ikke gjorde det.
4. Det fremmer vaginal sundhed
Og så er det kvindernes tur! At sove nøgen gavner dig lige så meget, som det gør for mænd. Skeden er et naturligt varmt og fugtigt sted, men når det bliver for varmt eller fugtigt – gennem utilstrækkelig luftstrøm og overdreven varme – kan det få uønskede mikrober til at invadere underlivet og forårsage infektion.
Så hvis du forsøger at forhindre eller kontrollere infektioner i skeden, kan det hjælpe at sove nøgen. Det giver mere luft til dit underliv, hvilket hjælper med at holde området køligere og mere tørt.
“Svampeinfektioner trives i et fugtigt miljø, så når du giver dit underliv en pause fra det restriktive undertøj, hjælper det faktisk en del,” siger Dr. Winter. Selvom du måske ikke helt vil sove nøgen, så start bare med at smide underdelen.
5. Det tænder gnister i sexlivet
Denne er vist ret indlysende. Sov nøgen med din partner, og der er større chancer for, i gør andet end blot at sove. Hudkontakt med din partner fremmer nemlig den øgede produktion af oxytocin i din hjerne.
Oxytocin (aka “feel-good” hormonet) forbedrer seksuel respons og intensiteten af orgasmer. Så jo hyppigere I sover nøgne sammen, jo mere frigiver kroppen oxytocin, og jo mere spændende bliver dit sexliv.
“At sove nøgen med din partner betyder højere niveauer af oxytocin, hvilket betyder at du sandsynligvis vil have mere sex,” siger Fran Walfish, forholdspsykoterapeut og forfatter af “The Self-Beware Parent”.
6. Det hjælper med at sænke blodtrykket
Når nu vi snakker om oxytocin, så er det ikke kun sexlivet, det booster. Det kan nemlig også bidrage til at sænke dit blodtryk. Så hvis du er typen, der har en stressende hverdag, så prøv at sove nøgen og se, hvad der sker.
”Oxytocin triumferer mod stress og depression, og sænker endda blodtrykket!”, siger Dr. Walfish. Når du sover nøgen med din partner, giver det det din hjerne et signal om at frigive mere oxytocin, hvilket reducerer mængden af kortisol i kroppen. Det er en faktor, der direkte leder til reducering af blodtryk.
7. Det booster dit humør og selvtillid
Når du sover nøgen, så sover du bedre. Og bedre søvn betyder forbedringer i både humør og sociale relationer.
Jo mere tid du tilbringer nøgen, jo mere tilpas føler du dig også med din krop. Det viser en undersøgelse lavet i 2008 publiceret i Journal of Sex Research. Undersøgelsen viste at studerende, der er pro nøgenhed, var mere afslappede med deres kroppe end mere blufærdige studerende. De havde samtidig også et mere positivt syn på andre mennesker.
”Som mennesker er vi ikke ofte nøgne. Så at sove nøgen kan hjælpe med at komme i bedre kontakt med vores kroppe,” Dr. Walfish. “Du begynder at føle dig mere tilpas i din krop, hvilket betyder, du vil elske dig selv mere, som både giver dig bedre selvtillid og højere humør.”
LÆS OGSÅ:
Sundhed | Sådan falder du hurtige i søvn om natten