Testosteron booster

En guide til testosteron boostere

Der er mange meninger om testosteron boostere – også kaldet test boostere.

Derfor har vi valgt at udarbejde en lille guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du køber kosttilskud, som er designet til at ”booste” kroppens mængde af testosteron.

Vi vil forsøge at afmystificere og aflive myter og usandheder, som ofte nævnes i forbindelse med testosteron boostere.

Lad os med det samme understrege følgende:

Naturlige testosteron boostere er kosttilskud – IKKE anabolske steroider eller testosteronindsprøjtninger.

Kosttilskud giver langt fra samme resultater som steroider.

 

Hvad er en test booster?

Mange tror fejlagtigt, at mænd kun producerer testosteron, mens kvinder kun producerer østrogen.

Begge køn producerer begge kønshormoner, men mænd har mere testosteron i kroppen end kvinder, mens kvinder har mere østrogen end mænd.

Naturlige test boostere markedsføres med, at de kan stimulere din krop til at producer mere testosteron til at understøtte muskelvækst.

Testosteron boostere er kosttilskud med vitaminer, mineraler og urter, som er fremstillet med henblik på naturligt at øge dit niveau af testosteron i kroppen.

 

Virker testosteron boostere?

Få kosttilskud kan øge testosteron-niveauet og sjældent i en sådan grad, som du muligvis forestiller dig.

Testosteron boostere vil aldrig have nogen betydelig indvirkning på din evne til at tage på i muskelmasse eller at forbrænde fedt.

Kosttilskud kan forsyne din krop med vigtige næringsstoffer som f. eks. vitaminer og mineraler, hvilket kan booste dit testosteron-niveau, hvis din krop mangler én eller flere af disse vigtige næringsstoffer. F. eks. er zink vigtig for produktionen af testosteron. Men hvis du får tilstrækkeligt med zink via din kost, vil zink-tilskud ikke booste dit testosteron-niveau yderligere.

Virkningen afhænger helt af i hvilken grad, du mangler disse næringsstoffer.

NB! Husk altid, at kosttilskud – dvs. et tilskud til din ernæring og træning. Testosteron boostere er således ikke det eneste middel til at opnå de resultater, du stræber efter. 

 

Hvad opnår man?

Et forøget testosteron-niveau giver følgende fordele:

  • Større muskelmasse: Et testosteron ”boost” gør det lettere at forøge sin muskelmasse, når du styrketræner. Dog er muskeltilvæksten langsom og vedvarende. Den øgede muskelmasse medfører større muskelstyrke
  • Øget muskelstyrke: De stærkere muskler giver dig en højere præstationsevne i træningscenteret, hvilket får dine muskler til at vokse hurtigere. Samtidig vil du kunne løfte endnu mere. Denne cyklus fortsætter.
  • Større sexdrift: Der er en sammenhæng mellem øget testosteron og øget sexdrift. Mange tager ikke blot testosteron booster for at forbedre træningsresultater. En anden bonus er en større sexdrift.
  • Øget fedtforbrænding: Da testosterone er øger fedtforbrændingen, stiger din kropsvægt kun en smule, mens du får øgerdin muskelmasse. Derfor er det ikke altid klogt blot at kigge på vægten, når man skal vurdere, hvor meget man er steget i muskelmasse.

 

Ingredienser

Testosteron boostere indeholder typisk en kombination af følgende ingredienser:

Zink

Ligesom magnesium mister atleter store mængder af zink via sveden, når de træner.

Derfor er zink-tilskud især vigtigt for mennesker, som træner meget. Ofte fås tilskud som en kombination af zink og magnesium.

Det skal dog påpeges, at en testosteron-boostende effekt kun forekommer, hvis din krop ikke optager tilstrækkeligt med zink.

Magnesium

Magnesium er et essentielt mineral, som har en indvirkning på en lang række af kroppens funktioner.

Magnesiummangel er blandt de mest hyppige forekomster af mangel på næringsstoffer. Dette skyldes mange årsager, men kan primært indsnævres til følgende:

  • Udpining af jord, hvilket sænker niveauet af magnesium i afgrøder
  • Fordøjelsesforstyrrelser, hvilket modvirker korrekt mineralapsorption
  • Store mængder af receptpligtig medicin, der beskadiger fordøjelseskanalen.

Magnesium-tilskud er især vigtige for atleter, da store mængder udskilles fra kroppen via sved.

Forskning viser, at tilskud af magnesium forøger testosteron-niveauet. Effekten er mest tydelig hos mænd, som træner.

Magnesium-tilskud øger dog kun testosteron-niveauet, hvis har magnesiummangel. Hvis du i forvejen indtager tilstrækkeligt med magnesium via kosten, vil det ikke booste dit testosteron.

D-vitamin

d-vitamintilskud er forbundet med en lang række af helbredsmæssige egenskaber lige fra bedre kognitivt funktionsniveau til forbedret immunforsvar og stærkere knogler.

Sammenlignet med mænd med D-vitaminmangel, har mænd med tilstrækkeligt med D-vitamin et betydeligt højere testosteron-niveau.

D-Aspartic Acid (DAA)

DAA er en ingrediens, som forekommer i de fleste testosteron boostere.

Forskning har draget vidt forskellige konklusioner, hvad angår DDA’s effekt på testosteron-niveauet.

Nogle studier har påvist et betydelig ”boost” i testosteron-produktionen, mens andre ikke viser nogen effekt eller endda en reduktion af testosteron-niveauet.

Dog skal resultaterne af disse kliniske undersøgelser ses i forhold til forskellig forskningsmetoder, varighed m.m.

Endvidere kan man heller ikke udelukke, at producenten af et testosteron booster mærke kan have sponsoreret et positivt studie, så produktet kan markedsføres som “videnskabeligt dokumenteret”, hvad angår dets evne til at forøge testosteron-niveauet.

Tribulus Terrestris

Kosttilskud med Tribulus terrestris er nok de bedst sælgende testosterone-boostere på markedet.

Selvom Tribulus terrestris nok er effektiv til at booste sexdriften, har en lang række studier dokumenteret, at stoffet ingen effekt har på produktionen af testosteron eller muskelstyrke.

I øvrigt advarer Fødevarestyrelsen mod tribulus terrestris, da det kan skade leveren og centralnervesystemet.

Bukkehorn

Bukkehorn er en lægeurt fra Indien, der ifølge naturmedicin har en gavnlig effekt på mandens helbred og sexdrift.

Et enkelt studie på mennesker viser, at bukkehorn øger testosteron-nivauet, mens andre studier ikke understøtter denne konklusion.

Yderligere forskning er nødvendig for at dokumentere, hvorvidt bukkehorn booster testosteron-produktionen.

Ashwagandha

Ashwagandha er en urt, som reduerer kortisol-koncentrationerne I kroppen. Kortisol er kendt som et stresshormon og har en omvendt proportionalitet med testosterone. Dvs.s jo lavere kortisol, jo højere testosterone.

Tilskud med ashwagandha har vis ten forøgelse af testosterone-niveauet hos infertile mmænd og mænd, som styrketrænger.

Dog er yderligere forskning nødvendig for at dokumentere, hvorvidt ashwagandha har den same effekt på mænd, som ikke ikke er infertile og på mænd, som ikke styrketræner.

 

Livsstilsændringer

Simple livsstilsændringer og træningsråd kan booste din testosteron.

Her er nogle eksempler på nogle simple tiltag:

 

  • Løft tungt: Det er almindelig kendt, at styrketærning øger testosteron-produktionen. Glem alt om mange repitationer. Tag ikke mere end 3-5 sæt á 4-6 reps. Hvis du kan tage flere reps end 4-6, løfter du ikke tungt nok.

 

  • Gå oftere udenfor: Jo mere sollys, jo mere D-vitamin. D-vitamin øger testosteron-niveauet, hvis du har D-vitaminmangel.

 

  • Undgå stress: Stress øger mængden af kortisol i kroppen. Når kortisol-nivauet stiger, falder dit testosteron.

 

  • Få rigeligt med søvn: At få mere søvn lyder som en god drøm, men det er ikke altid nemt at styre. Træning, arbejde, tid med familie og venner og andre daglige gøremål er et hårdt program.

 

Testosteron-niveauet er højst om morgenen og falder i løbet af dagen og opbygges igen, når om natten, når vi sover. Tlstrækkeligt med søvn øger den naturlige testosteron-produktion. Samtidig er kvaliteten af søvnen vigtig.

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *