SEX

Sex | Derfor bliver sex i et forhold kedeligt

Hvis der er en almindelig kendt fortælling om langvarige forhold, så er det, at gnisterne begynder at forsvinde i soveværelset efter noget tid. Selvom du måske tror, at det bare er sådan tingene er, så er der par, der formår at holde ild i gløderne selv efter mange år. Det findes der en videnskabelig forklaring på: Nemlig deres syn på sex.

Ifølge en serie af studier udgivet i Journal of Personality and Social Psychology, opdagede forskere, at par, som gik op i at et sundt seksuelt forhold kræver arbejde, havde bedre og mere sex, end deres ideologiske modparter, som tror tingene naturligt udvikler sig.

I undersøgelsen talte forskerne med 1900 mennesker om deres holdninger til, hvad der kræves for at have et godt sexliv. Ikke overraskende konkluderede de, at folk, der troede på, at et aktivt sexliv krævede arbejde og øvelse, var mere tilfredse med deres sexliv. Det samme gjaldt disses partnere. Mindre overraskende, så var de også mere tilfredse med deres forhold på et overordnet niveau. I den modsatte gruppe, hvor folk troede, at god sex kom naturligt, var der større utilfredshed med deres sexliv.

Forskerne bag undersøgelsen kalder den førstnævnte tilgang for mennesker med en “seksuel skæbne”, hvorimod den gruppe af mennesker, der troede på, at god sex krævede hårdt arbejde, blev refereret til som mennesker med “seksuel vækst”. 

Uløseligt forbundne

Fordi sex og den komplette tilstand i parforholdet er uløseligt forbundne, kom forskerne frem til, at dem der følger troen på “seksuel skæbne” anså deres sexliv som et barometer over, hvor sundt deres forhold generelt var. Seksuelle uoverensstemmelser blandt dem var altså et lighedstegn med ulykkelighed i forholdet. Når gruppen af mennesker med “seksuel vækst” derimod oplevede vejbump i soveværelset, så forbandt de de ikke automatisk med problemer i deres overordnede relation.

I en pressemeddelelse skrev den ledende forsker Jessica Maxwell: “Behovet for at arbejde på seksuel vækst eller stole på seksuel skæbne er så kraftfuldt, at det enten kan opretholde et ellers sundt forhold eller totalt underminere det.”

Hun forklarede også, at blandt begge grupper er der en indledende honeymoon-fase på op til to til tre år, hvor den seksuel tilfredshed er høj. Derefter bliver den dog mindre og mindre stabil. Det er der troen på seksuel vækst kan styrke dit seksuelle forhold. 

“Dit sexliv er som en have. Den har brug for at blive vandet og plejet for at vedligeholde den,” forklarer Maxwell. Så hvis du føler, gnisten i dit seksuelle forhold er ved at forsvinde, så bør du måske tænke på ideen om seksuel vækst og finde den metaforiske vandkande frem!

LÆS OGSÅ:

Forhold | 10 årsager til at par som træner sammen, bliver sammen

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *