The Rock brystmuskler

Kendte | Træn brystmuskler som The Rock

I forrige uge blev listen over de bedst betalte mandlige skuespillere i Hollywood offentliggjort, og på en suveræn førsteplads ligger Dwayne ‘The Rock’ Johnson skarpt efterfulgt af Chris Hemsworth på en andenplads. Er det et tilfælde, at de to højtbetalte skuespillere også er kendte for deres ikoniske og imponerende fysik? Nok ikke! Til ære for fitness-legenden ‘The Rock’ viser vi derfor, hvordan du kan få brystmuskler som ham.

I slutningen af foråret delte Dwayne ‘The Rock’ Johnson en video på sin Instagram, hvor han lavede en af sine favoritøvelser til træning af bryst. Du har sikkert selv prøvet øvelsen, og den foregår på chest fly-maskinen. I videoen skyder ‘The Rock’ ud med reps, og i den tilhørende tekst skriver han også:  “Denne øvelse er en af de mange grunde til, jeg er et ordentligt brød.”

Selvom chest fly-maskinen er en effektiv måde at målrette træning på brystmusklerne, så kan den overstrække forsiden af dine skuldre. For at undgå det kan du emulere The Rocks form og og hindre at bevægelsen når om bag din ryg under hver rep.  

En mere sikker og næsten lige så effektiv måde at styrke dit bryst på, er dumbbell chest fly. Det er en lignende bevægelse, udover at du ligger på en bænk og bruger håndvægte. Maskinen giver dig en mere konsistent spændingskurve, men det er måske ikke altid, du har fri adgang til den. Så erstat med håndvægte og en bænk, når det er nødvendigt. 

Husk altid…

Før du kaster dig ud i dumbbell chest fly, skal du bemærke øvelsens begrænsninger. Det handler ikke om, at du bare fyrer vægtene over dit bryst. Uanset hvor macho og ‘The Rock’-agtig det kan få dig til at føle dig. Se videoen her, så du er sikker på at øvelsen udføres korrekt:

Begge øvelser har et vigtigt råd at følge, hvad angår at holde både bryst og skuldre sikre og sunde. Når du kaster dig ud i dumbbell fly, skal du sikre, at du bevæger dine skuldre nedad ind mod bænken, så du presser skulderbladene mod hinanden, før du starter med dine reps. Med maskinen skal du drive skuldrene bagud mod rygstøtten, når du går i gang med at starte din ‘The Rock’-transformation. 

Skal dine pecs pumpes op, så du kan give ‘The Rock’-værdige krammere, så start med 3 sets af 10-12 reps, uanset hvilken af de to øvelser du laver på din bryst-dag.

LÆS OGSÅ:

Kendiskroppe | Sådan træner Chris Hemsworth for The Avengers

Sådan fik 51-årige Janet Jackson sin figur tilbage, kun 8 måneder efter hun fødte

UGENS TILBUD HOS FITNESSNORD

Ugens tilbud hos Fitnessnord

Comments

comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *