Med influenzasæson på hæld, men spredning af den nye coronavirus i flor, er hygiejne blevet det store samtaleemne. Fra at slubre suppe til at desinficere dørhåndtag, har du sikkert hørt om en million måder, du kan undgå smitte. Men virker disse strategier for forebyggelse egentlig?
Mundbind, mundmaske, sygemaske, lægemaske: Kært barn har mange navne – og er for tiden meget populært. Men har du et lager af mundbind og gummihandsker, risikerer du at blive skuffet, når du lærer, at disse metoder ikke reducerer din risiko for at fange hverken en forkølelse, influenza eller coronavirus.
Forneden har medicinske eksperter desinficeret fakta fra fiktion og afliver nogle af de mest almene myter om bakterier og vira.
LÆS OGSÅ: Antiinflammatorisk kost | Sådan hjælper du dit immunforsvar med ting fra dit køleskab
Myte #1: Mundbind er et godt forsvar mod influenza (eller andre luftbårne sygdomme som coronavirus)
Effektiviteten af mundbind som beskyttelse mod influenza (og andre luftbårne sygdomme som coronavirus) er stadig under heftig debat. Og der har ellers været meget research omkring det.
Der er intet afgørende bevis, som peger på, at mundbind kan beskytte sunde mennesker i deres daglige liv1.
Derfor anbefaler Centers for Disease Control and Prevention (CDC) ikke, at sunde mennesker bærer mundbind som forebyggelse mod smitte af luftbårne sygdomme, herunder coronavirus/COVID-19.
Det skyldes blandt andet at viruspartikler er bittesmå og let kan snige forbi en maske. Især hvis den er løstsiddende eller ikke båret korrekt. En viruspartikel er typisk mellem 20 til 300 nanometre 2 (som reference er en rød blodcelle omkring 5.000 nanometre)3. Mange af maskerne på markedet kan ikke forhindre noget så småt i at trænge ind i vores kroppe4.
Så er der et tidspunkt, hvor det er passende at bruge mundbind, udover hvis du arbejder i sundhedssektoren? Ja, det er der ifølge det medicinale fagblad JAMA i marts 2020-udgaven, som fortæller, hvornår det er på sin plads. En person bør kun bruge mundbind, hvis de oplever symptomer på luftvejsinfektion såsom hoste, nys og i nogle tilfælde feber. Eller hvis de passer (eller er i tæt kontakt med) nogen, som har en luftvejsinfektion. Og det er mere så du ikke spreder potentielle harmfulde mikroorganismer til andre.
Den bedste forebyggelse er korrekt håndvask, være opmærksom på at holde sig for munden ved nys og hoste og ikke at røre sine øjne, næse og mund4.
Myte #2: Brug af handsker kan forhindre dig i at opfange bakterier
Det er lige meget, om du bruger vinterhandsker, plastichandsker eller sterile handsker. Det er ikke den bedste måde at undgå infektion på.
Handsker fungerer som et sekundært lag af hud. De opsamler samme patogener på samme måde som dine bare hænder. Efterfølgende kan de også transmittere – og smitte – med harmfulde mikroorganismer, hvis du rører en usteril overflade og derefter dit ansigt5.
Med andre ord, hvis handsker skal bruges i et beskyttende omfang, bliver du nødt til at vaske (eller udskifte) dem lige så ofte, som du ville med dine bare hænder. Hvilket modarbejder formålet med at bære dem.
Men hvis du plejer nogen med en sygdom, som COVID-19, der er forårsaget af coronavirus, så anbefaler CDC, at du bærer engangshandsker, når du er i kontakt med personens blod, afføring eller kropsvæsker (hvilket inkluderer spyt, slip, opkast og urin). Dette gælder også, når du rengører ofte-rørte overflader som skranke, bordplader, dørhåndtag, armaturer, toiletter, telefoner og tastaturer. Også når du rører beskidt tøj og linned ved vask.
I disse tilfælde skal du undgå at røre øjne, næse og mund med handskerne. Smid dem ud umiddelbart efter brug og vask hænderne med vand og sæbe i minimum 20 sekunder som CDC anbefaler.
Myte #3: Vitamin C hjælper dig med at blive hurtigere rask
Når du er skidt, så er det nok ofte, du tænker, et stort glas appelsinjuice lige er sagen. Men hvordan virker vitamin C egentlig i forhold til sygdom?
Vitamin C er vigtigt for immunforsvaret, hvilket vi behøver for at kunne hele. Men forskning viser, at et dagligt tilskud af C-vitaminer kun reducerer varigheden af en forkølelse med omkring 8 procent6.
Vitamin C’s evne til at forkorte varigheden af en forkølelse (og formindske dine symptomer) kan muligvis skyldes, at vitaminet “kompenserer for den øgede inflammatoriske reaktion og det metaboliske behov”1.
Men hvis du først starter med vitamin C-tilskuddet, når du allerede er syg, så gør det ikke meget for din helingstid6.
I sidste ende er den bedste kur god gammeldags søvn. Jo mere kroppen hviler, desto hurtigere er din heling4.
LÆS OGSÅ: Sundhed | Fra forhold til sygdomme: Det siger dine søvnvaner om dig
Myte #4: Influenza er det samme som en slem forkølelse
Selvom du oplever de samme forkølelsessymptomer som halssmerter, løbende næse, nys, hæshed og hoste, så kan influenza være meget mere farlig end den typiske forkølelse. I USA dør cirka 36.000 om året af influenza, mens 200.000 bliver indlagt4. I Danmark døde 1644 danskere af influenza, mens 7667 blev indlagt i sæsonen 2017/2018, som var det højeste antal siden 2010/20117. (Til sammenligning er der per 17. marts 7.173 dødsfald som følge af coronavirus på verdensplan8).
Nogle befolkningsgrupper er i større risiko. Det er blandt andet spædbørn, de ældre, gravide og folk med svækkede immunforsvar. Hvad mere er, hvis du lider af en sygdomstilstand som hjerteproblemer, kræft eller diabetes, så kan influenza føre til mere seriøse komplikationer.
LÆS OGSÅ: Sund mad | 5 lette mad-opgraderinger, der booster immunforsvar og bekæmper sygdomme
Myte #5: Sunde mennesker har ikke brug for en influenzavaccination
Som nævnt før er der visse befolkningsgrupper, der er i højere risiko for influenza-relaterede komplikationer. Men alle er modtagelige for at influenza – inklusiv sunde mennesker – og når først du er blevet smittet, kan du risikere at sprede virussen til andre. Sundhedsstyrelsen tilbyder gratis vaccinationer til de udsatte befolkningsgrupper, men en vaccine betyder ikke, du er sikret. Det nedsætter blot risikoen. Derudover er influenza en virus, der udvikler sig hvert år, og derfor kræves der en vaccination hvert år. Det er altså ikke nok med en enkelt vaccination9.
Myte 6: Du skal have antibiotika, når du har influenza
Bakterier og virus er to vidt forskellige mikroorganismer, og de behandles anderledes. Antibiotika er specifikt skabt til at dræbe bakterier og ikke virus som influenza eller den nye coronavirus.
Hvor bakterier er levende organismer, der kan formere sig, er vira noget “ikke-levende”, der trænger ind i værtscellerne. Derfor er det op til kroppens eget immunforsvar at bekæmpe virus.
I de fleste tilfælde (som i influenza, men ikke coronavirus) findes der forebyggende vacciner, der bruges mod virusinfektioner. Visse vira, men ikke alle, har også antiviral medicin, der kan bruges for at bekæmpe den. Men da vira som sagt trænger ind i kroppens egne celler, går en behandling også ind og påvirker dem. Nogle antivirale mediciner er lavet til at forebygge, at virus spreder sig i kroppen – eksempelvis mod Human Immundefekt Virus (HIV)10.
Men nogle gange er en patients immunforsvar så svækket under en virusinfektion, at de udvikler en overlejret bakteriel infektion som lungebetændelse, hvor antibiotika kan være en hjælp1.
Myte #7: Du skal “sulte” en feber
Selvom appettiten nok mangler, når du er ramt af feber, bør du trodse den. Det er nemlig fiktion, når man siger, en feber skal sultes1.
Uanset om det er forkølelse eller influenza, så trænger immunforsvarer til næringsstoffer og energi for at klare sit arbejde. Så føde og rigeligt med væske er essentielt.
Hydrering er nøglen, når det kommer til heling. Så hvis du har svært ved at få fast mad ned, så skal du sørge for masser af vand, te, supper og bouillon.
LÆS OGSÅ: Facts | De mest almindelige myter om hydrering!
Myte #8: Influenzavaccinationen forårsager selve influenzaen
Hvis du nogensinde er blevet ramt af en influenza, kort tid efter du har fået vaccinen, så tror du måske, at det er vaccinen selv, der har gjort dig syg. Men det er der ikke noget hold i. En influenzavaccine er nemlig lavet af en inaktiveret virus, der ikke kan overføre en infektion4.
Faktisk tager det en uge eller to, før vaccinens beskyttelse begynder at virke. Så folk, der begynder at vise symptomer efter vaccinen, var allerede på vej til at blive syg inden.
LÆS OGSÅ: Ernæring | 5 fødevarer, der styrker dit immunsystem
Kilder:
- Pauline Jose, MD, klinisk instruktør hos UCLA og specialist i familiemedicin hos pH Labs, en national nonprofit sundhedsinformationsorganisation.
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Mikrobiologi/Virus/virus
- https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/saerligt-for-kemisk-arbejdsmiljoe/nanopartikler/
- Denise Pate, MD, bestyrelsescertificeret internmedicinlæge ved Medical Offices of Manhattan.
- https://www.flushinghospital.org/newsletter/how-can-wearing-gloves-get-you-sick/
- https://ods.od.nih.gov/factsheets/VitaminC-HealthProfessional/#h7
- https://newsbreak.dk/kan-man-doe-af-influenza/
- https://www.worldometers.info/coronavirus/
- https://www.sst.dk/da/viden/vaccination/influenzavaccination
- https://netdoktor.dk/sunderaad/fakta/virusbakterier.htm
